Indsendt af
Klima-, Energi og Bygningsministeriet
Resumé
Med udsigt til en fremtid med stadig mere usikker energiforsyning, mere ekstreme klima situationer og øget urbanisering på grund af stigende vandring fra land mod by, vil fremtidens bysamfund stå over for en række store nye udfordringer. Der bør derfor satses på udvikling af nye innovative, bæredygtige højteknologiske løsninger, der i langt højere grad kombinerer nødvendige udbygninger af infrastrukturen i byerne med ny teknologi til håndtering af ekstremregn og ressourcebehov i forhold til en stabil energi og drikkevands-forsyning. Der skal sættes ind med en grundlæggende kobling af kvantitative og kvalitative teknologier og løsninger. Indsatser skal rettes både mod mængderne af vand (for lidt eller for meget, det forkerte sted, på uønskede tidspunkter) og kvaliteten af vandet (kemisk/mikrobioligisk/sekundavand). Det kræver nytænkning og udvikling af kosteffektive løsninger, der dels udnytter regnvandets rekreative og energimæssige potentiale og dels aflaster de traditionelle vandaflednings-systemer. En målrettet indsats, der kombinerer potentialet for at udnytte regnvandet i byrummet med muligheden for at effektiviserer energiforbruget i byerne, vil både tilpasse byen mod fremtidens klima og gøre os mindre afhængige af fossile brændstoffer og derved også reducere CO2 udslip, sikre flere arbejdspladser på hjemmemarkedet, samt åbne op for nye eksportmarkeder i udlandet.
Udfordring og muligheder
Skybrud har i de sidste par år givet ekstraordinært store økonomiske udgifter for det danske samfund. Således kostede oversvømmelsen af København d. 2. juli 2011 over 6 mia. kr. Alle prognoser peger på at tendensen med mere ekstrem nedbør vil fortsætte ind i fremtiden og samtidig vil havspejlsstigninger på længere sigt true lavtliggende områder. Stigende befolkningstilvækst i byområder kombineret med affolkning af yderområderne vil øge behovet for udbygning af bysamfund og samtidig øge presset på både infrastrukturen og på naturressourcer såsom rent drikkevand i de tætbefolkede områder.
Klimatilpasning er udpeget som et centralt område både i både Danmark (FORSK2020) og i EU (Horizon2020), og med den rette tilgang kan de ændrede klimatiske forhold udnyttes til at skabe en helt ny type bysamfund med langt større fokus på livskvalitet, effektiv energiforvaltning og bæredygtig udnyttelse af vandressourcer.
Målsætning
Målet er, at udvikling af fremtidens intelligente bæredygtige vandhåndterings-systemer i byer hvor innovative integrerede grønne løsninger både beskytter mod hedebølger og skybrud, udnytter byvandets potentielle energi og skaber en øget livskvalitet for befolkningen. Gennem de seneste år er der således kommet stadig stigende fokus på mulighederne for at tænke i anvendelsesmuligheder for eksempelvis regnvand og sekundavand som procesvand. Danmark er her særligt godt rustet på baggrund af viden om kvantitative og kvalitative aspekter af vandressourcen sammenholdt med mange års erfaringsgrundlag opbygget i de administrative indsatser. Endelig er det vigtigt at løsningerne er kosteffektive og i det lange løb reducere omkostningerne ved regnvands-håndtering i byområder.
Teknologiudvikling og innovationsbehov
Vi skal lære af erfaringer fra tilsvarende projekter i udlandet, hvor man blandt andet i Portland, Oregon, USA har formået at spare over 350 mio. US$ eller 44 % på introduktion af alternative løsninger i stedet for udbygning af traditionelle kloakløsninger (
http://www.portlandoregon.gov/bes/31870
). De rekreative gevinster er åbenlyse. Seattle i staten Washington USA er ligeledes langt i bestræbelserne med bæredygtig håndtering af regnvand i byområderne, og deres ”Rainwise” program (
https://rainwise.seattle.gov/city/seattle/overview
) er ”state of the art” i forhold til håndtering af ekstremregn.
Mange erfaringer kan direkte kopieres fra USA, men da danske forhold stiller specielle udfordringer, er det nødvendigt at designe de enkelte teknologier til klimaet, infrastrukturen og de specifikke geologiske forhold der måtte herske i forskellige byområder. Det drejer f.eks. om:
- Nye løsninger, hvor vandhåndtering kombineres med energiforsyningen, som er et område med stort udviklings-potentiale, idet nye varmepumpe-teknologier kunne udnytte energien fra vand i mange forskellige sammenhænge.
- Udvikling af digitale 3-D modelværktøjer og avancerede GIS-systemer til etablering af modeller af jordlagenes og grundvandsmagasinernes opbygning.
- Teknologisk udvikling af mere effektive grønne tage, faskiner, regnbede, permeable belægninger m.m.
- Udvikling af monitering og renseteknologier for til stadighed at sikre at vandkvaliteten er i orden og grundvandet ikke bliver forurenet.
- Udvikling af anvendelsesmuligheder for regnvand og sekundavand som procesvand.
Mulige aktørgrupper i forsknings- og innovationsindsatsen omfatter universiteter, nationale forskningsinstitutioner (GEUS, DMI, DIIS), private forskningsinstitutioner (DHI), rådgivende virksomheder, offentlige myndigheder (kommuner, regioner, styrelser), brancheorganisationer (DANVA, Danish Water Forum), forsyningsselskaber og private firmarer.
De danske forudsætninger
Danmark er godt i gang med at tilpasse sig fremtidens klima via flere nationale forskningsplatforme som f.eks. partnerskabet ” Vand i Byer ”. Regeringens planer om et investeringsløft på 2,5 mia. kr. i 2013 for at klimasikre imod oversvømmelser er en unik mulighed for at skabe et teknologisk forspring på udvikling af innovative klimatilpasnings-værktøjer og bæredygtig energiforvaltning, der vil kunne sikre Danmark en førerposition inden for dette område både i Europa og globalt. Perspektiverne for erhvervslivet og Danmarks ambitioner om at være førende på dette område er mangfoldige, og samtidig er det et vigtigt skridt i retning af reduktion af CO2 udslippet og opfyldning af regeringens klimamål i 2020.
Effekter og potentialer
Vand og energiområdet er tæt forbundet i udvikling af fremtidens intelligente klimarobuste byer. Løsningerne vil kunne bidrage til gavn for samfundet, idet nogle teknologier vil være velegnede til kommerciel udnyttelse og eksport på det globale marked. Udviklingen af de nye løsninger vil kunne fastholde Danmarks internationale position som et innovativt bæredygtigt samfund og en attraktiv samarbejdspartner i det globale marked for klimatilpasning og naturressourceforvaltning.