Om aftenen den 3. februar 2016 udbrød der brand i en tank med palmeolie på havnen i Fredericia.
Det udløste en voldsom brand, som hurtigt omfattede flere af de andre, nærliggende tanke. Da tankene er af metal, blev de meget varme, og der var fare for eksplosion. Dette tilsammen med svære adgangs- og oversigtsforhold tvang brandfolkene til at bekæmpe ilden fra afstand.
Derfor var det en kærkommen hjælp, at der blev indsat droner bl.a. fra Beredskabsstyrelsen.
”Dronen hjælper især indsatsledelsen ved at skabe overblik. Man kan hele tiden se på billederne, om der er områder, hvor ilden breder sig. Det er meget lettere at se fra oven,” forklarer sektionschef Brian M. Wesselhoff, Beredskabsstyrelsen.
Efterfølgende fløj droneberedskabet igen med en anden type drone. Optagelserne blev brugt til at producere et målfast kort, et såkaldt orto-foto. Kortet blev brugt til støtte for efterforskning af årsagerne til branden. ”Det sker faktisk tit, at vi kan hjælpe med noget ud over det, vi forventede på forhånd. Droner er et meget fleksibelt værktøj,” siger Brian M. Wesselhoff.
På baggrund af erfaringerne fra branden har Beredskabsstyrelsen desuden indkøbt en ny drone med et termisk kamera.
”Med det termiske kamera kan indsatsledelsen se, hvor godt man lykkes med at køle med strålerne af vand, der sprøjtes op på tankene,” siger sektionschefen og tilføjer, at det er muligt at tilpasse det termiske billede.
Temperaturforskellene illustreres med kunstige farver på skærmen. Afhængigt af den konkrete opgave kan man vælge forskellige farvepaletter.
Drone-beredskabet, som blev operativt i september 2015, er placeret ved Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved. Beredskabet råder over tre droner med lidt forskellig konstruktion og egenskaber.
Desuden har Beredskabsstyrelsen et mobilt ledelses- og kommunikationsmodul (LKM) – en lastbil i stil med den, der benyttes i Danmarks Radios tv-serie ”Rejseholdet”. Her vises videobilledet fra dronen live på en storskærm.
Endelig rådes over et antal køretøjer, som er terrængående. Reglerne siger, at dronepiloten hele tiden skal have visuel kontakt med sin drone.
”Man kan godt forestille sig scenarier, hvor det vil være ønskeligt at lade dronen flyve længere væk. Nogle droner har en høj grad af autonomi, så teknisk vil det ikke være et problem. I en situation, hvor det har afgørende betydning for at redde menneskeliv, kan dronen til nød anvendes med henvisning til nødret,” siger sektionschefen.
Som eksempel nævner han ulykken i Præstø Fjord, hvor en otte meter dragebåd med efterskoleelever kæntrede.
”Hvis en tilsvarende ulykke indtræffer nu, hvor vi har et drone-beredskab, vil det være oplagt at assistere eftersøgningsarbejdet med en drone. For eksempel kan en drone med et termisk kamera hurtigt fastslå, om der befinder sig nødstedte mellem sivene, da deres varmeudstråling vil være synlig i forhold til det kolde vand.”
- Læs mere om Beredskabsstyrelsens nye droneuddannelser
- Læs mere om Beredskabsstyrelsens og andre myndigheders droneflyvninger
Foreløbig har Beredskabsstyrelsen uddannet 16 dronepiloter, hvoraf 10 indgår i vagtplanen. Desuden vil der med tiden blive uddannet yderligere mandskab, som kan løse specialopgaver. Det kan for eksempel være flyvning med droner, der skal udarbejde specielle kort eller detektere farlige stoffer.