Gå til indhold

Horizon Europe og rummet

EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, tilbyder flere muligheder for danske rumaktører at søge finansiering og rådgivning. Horizon Europe har især tværfaglige løsninger og internationalt samarbejde som forudsætning for tildeling af støtte.

Horizon Europe og rummuligheder i cluster 4

Horizon Europe's cluster 4 omhandler det digitale område, industri og rummet. Det er primært her, mulighederne findes for danske rum-aktører, der ønsker at søge midler gennem Horizon Europe.

Det Europæiske Forskningsråd (ERC)

ERC yder støtte til talentfulde forskere fra hele verden. Du kan søge støtte til forskningsprojekter inden for alle videnskabelige områder og emner, som kan bidrage til forskningsmæssige gennembrud for Europa.

EUopSTART

EUopSTART under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har til formål at intensivere danske virksomheders og videninstitutioners deltagelse i europæisk forskning og innovation.

EuroCenter og EU-DK Support

EuroCenter og netværksgruppen EU-DK Support bistår rådgivere og ansøgere til Horizon Europe i deres arbejde med Horizon Europe. 

Rumekspertgruppen og det nationale kontakt punkt

I forbindelse med Horizon Europe er der etableret en rumekspertgruppe med det formål at sikre, at de danske repræsentanter i programkomitéen for Cluster 4 og den danske National Contact Point (NCP) for rummet har den nødvendige indsigt til at varetage danske interesser.

Kontakt den danske NCP for rummet Cecilie Tornøe, hvis I har spørgsmål til finansieringsmuligheder eller ønsker at bidrage med input til kommende arbejdsprogrammer.

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024