- Ordlista / Miniordbog (nederst på siden)
- RESUMÉ / Svenska (nederst på siden)
- RESUME / Dansk (nederst på siden)
Hvorfor internationalisere? I mange år arbejdede jeg som sproglærer i Handelsgymnasiet på daværende Holbæk Handelsskole, og det har altid slået mig, at når jeg mødte gamle elever på gaden eller på skolen, flere år efter de var holdt op, så var det indtryk fra en studierejse i udlandet eller uventede, skæve oplevelser, de mindedes. Det var åbenbart meget mere effektiv indlæring for dem end traditionel klasseundervisning med rettelse af grammatik på tavlen osv. Jeg har dog altid håbet, at de også vil huske noget af det en dag.
På gaden i Berlin ville en elev en gang for mange år siden købe et par meget smarte kondisko og bad mig om hjælp. Men jeg sendte eleven alene ind i butikken og bad ham øve sit indlærte tysk med alle høflighedsfraserne – motivationen for at komme ud med de rigtige kondisko ville være stor, mente jeg.
Han kom også noget senere ud med de rigtige sko, helt rød i hovedet af ophidselse, og sagde, at det var gået så godt, og ”...ved du hvad, Bente, der var slet ingen, der rettede mig!”
Som lærer lærte jeg dengang noget om at finde balancen mellem at rette eleverne og motivere dem med ros, men også noget om, at det autentiske kulturmøde i verden uden for klasseværelset skaber motivation, fremmer initiativer og giver store oplevelser.
Hvad sker der?
Det er min erfaring, at det er sundt for vores elever og studerende at skulle agere på egen hånd og afprøve noget af det indlærte uden lærere, vejledere og velmenende hjælpere, herunder mor og far. Simpelthen at blive bragt i en situation, hvor man spørger sig selv: ”Hvad i himlens navn skal jeg gøre nu?” – og derefter gøre et eller andet og se resultatet af det.
Når eleverne fra EUC Nordvestsjælland (1) kommer hjem fra Leonardo mobilitetsprojekter (vi har snart haft mere end 100 ude at rejse på den måde), fortæller de altid først om, hvordan de klarede at finde vej til deres praktikplads i Italien, når bussen var kørt; hvordan de fandt ud af instruktionen på en vaskemaskine, når de skulle vaske tøj på Malta; hvordan de fik bestilt det rigtige mad i Frankrig, og mange andre lignende ting. Umiddelbart har det været en kæmpe oplevelse for dem at finde ud af at klare sig selv i et andet land.
Senere kommer de i tanke om mange andre oplevelser, men det kan være svært for dem at sætte ord på, hvad de præcis fik ud af et tre-ugers praktikophold i et andet land i Europa. Det faglige har de sværest ved at bedømme. Ofte fremstår den danske, faglige indlæring på vores egne erhvervsskoler som ”meget bedre”, når de sammenligner med deres erfaringer fra et andet land. Det tyder altså på, at de har perspektiveret deres oplevelser i udlandet, så skolegangen og det faglige indhold hjemme generelt ses i et nyt og bedre lys. Det virker som om, de føler en stor loyalitet over for det hjemlige, det kendte. Det kan være en udmærket og ny oplevelse for mange.
Det er imidlertid mit indtryk, at de mest positive erfaringer med Leonardo mobilitetsprojekterne, sådan som vi gennemfører dem på EUC Nordvestsjælland for grundforløbseleverne på erhvervsuddannelserne, opnås på det personlige plan. Eleverne oplever opholdene som personligt udviklende, og de har fået startet tilegnelsen af de interkulturelle kompetencer, der vil gøre dem i stand til at agere internationalt på det globale arbejdsmarked på et senere tidspunkt.
Vi har desuden gjort dem arbejds-mobile. Mange af vores elever fra Nordvestsjælland ville ikke af sig selv søge arbejde i Sydeuropa, hvis de en dag rammes af strukturarbejdsløshed herhjemme. Efter et praktikophold i udlandet har de simpelthen fået lyst til det, de tør meget mere, og de har erfaret, at det gik meget bedre, end de havde ventet. Flere elever er vendt tilbage til det pågældende land efter endt uddannelse i Danmark, og flere virksomheder i Italien og på Malta har tilbudt vores elever permanente jobs på et senere tidspunkt. Vi bidrager væsentligt til at øge mobiliteten af den europæiske arbejdsstyrke, hvilket er et af de overordnede mål for mobilitetsprojekterne.
Hvad er interkulturelle kompetencer
Internationaliseringen er nok uden tvivl kommet for at blive, men der er stadig skoler og uddannelsesretninger i det danske uddannelsessystem, som er længe om at lave en strategi på området og sætte ressourcer af til at gennemføre strategien. De forholder sig fortsat afventende – måske fordi de har erfaret, at internationalisering 1) kan være utrolig besværligt og 2) koster mange penge. Og måske føler den enkelte skoleleder, lærer eller vejleder sig heller ikke selv klædt på til opgaven på grund af manglende sproglige og kulturelle kompetencer.
Den globale verden er imidlertid et faktum, og vi ved, at mange af vores unge mennesker kommer til at arbejde internationalt. De får brug for interkulturelle kompetencer både til at leve deres arbejds- og privatliv. Hvad vil det sige mere præcist?
De fleste teorier definerer begrebet interkulturel kompetence som værende evnen til at kunne fungere og agere i andre kulturer (se fx Gertsen, 1990; Gullestrup, 1995). Men begrebet kan også forstås bredere. De interkulturelle kompetencer kan nemlig også karakteriseres som de mere personlige og ”bløde” kvalifikationer, som kan være vanskelige at tilegne sig. Det kan fx være:
- Samarbejdsevne
- Fleksibilitet
- Omstillingsevne
- Evne til at arbejde under pres
- Evne til at kommunikere på andre sprog
- At være udadvendt
- At være rummelig, tolerant
- At have social kompetence
- At have empati
Ovenstående kompetencer er som nævnt meget brede, og de har været omdrejningspunkt i mange kvalifikationskrav. De er naturligvis ønskværdige i de fleste former for mundtlig kommunikation. Grunden til, at jeg fremhæver dem i forbindelse med interkulturel kompetence, er, at den interkulturelle kommunikationsproces er vanskeliggjort af kulturforskellene mellem afsender og modtager. De har hver sin kulturelle baggrund, og begge parter agerer og udtrykker sig gennem sine egne kulturelle ”briller”. Ofte har man ingen viden om, hvordan budskabet modtages og forstås gennem den anden parts briller, og det kan føre til misforståelser og stress. Derfor er de omtalte bløde kvalifikationer meget nødvendige, når det gælder interkulturel kommunikation.
En af forudsætningerne for at tilegne sig interkulturelle kompetencer er bevidstheden om og evnen til at kunne definere egen kultur og egne værdier. Hvad er det, der forener os og vores gruppe, og hvad er det, der adskiller os fra andre grupper eller nationaliteter?
Denne evne kan trænes systematisk, så man løbende øger sin kulturelle bevidsthed. Som nævnt er det en læring, vores elever gennemgår i de mange internationale projekter, der tilbydes i skoleregi i EU. Det er imidlertid nødvendigt, at ikke blot sproglærere eller kolleger, der tilfældigvis interesserer sig for emnet, arbejder med det. Disse lærere har i årevis været ildsjæle og igangsættere i uddannelsessystemet. Men der er behov for mere end nogle få ildsjæle, hvis internationalisering for alvor skal på dagsordenen på vores uddannelsesinstitutioner, og en række institutioner har derfor allerede systematiseret deres internationale tiltag.
International dimension i hele uddannelsessystemet – også i vejledningen
For at sikre at den internationale dimension kommer på dagsordenen i hele uddannelsessystemet, er det nødvendigt, at også vejlederne er klædt på til at kunne løfte deres del af opgaven. Efter min mening er det fx oplagt at udbyde flere internationalt orienterede efteruddannelsestilbud til vejledere, ikke blot i Skandinavien, men i hele Europa.
Det er også vigtigt, at alle vejledere løbende har adgang til ajourført viden om arbejdsmarkeder, uddannelsessystemer og mobilitetsprogrammer. Denne viden er efterhånden tilgængelig via internettet – på både nationale og internationale portaler og hjemmesider. Men det er ikke nok kun at arbejde med kendsgerninger og facts. Det er også vigtigt, at vejlederne selv tilegner sig interkulturelle kompetencer.
I en arbejdsgruppe i det daværende ACIU (Arbejdsmarkedets Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter) var jeg engang med til at definere det at være international og tænke internationalt som værende i stand til at nedbryde tolerancetærskler og udvide tolerancebegrebet for dermed at kunne agere med mennesker med en anden kulturbaggrund og andre værdier og normer. Det er dybest set en mental proces, og den skal gå begge veje – både afsender og modtager i en kommunikationsproces skal ville kommunikationen på tværs af kulturer.
At nedbryde tolerancetærskler og kommunikere med mennesker fra andre kulturer kan være en stor udfordring at tage op og arbejde med, men det er vigtigt, at udfordringen tages alvorligt. Ikke mindst af vejlederne, som i mange tilfælde er dem, der kommer tættest på vores elever og andre vejledningssøgende. De fleste vejledere har behov for at kunne kommunikere med mennesker med en anden kulturbaggrund i deres daglige arbejde. Og samtidig bliver det mere og mere vigtigt, at vejlederne tænker den internationale dimension med i deres vejledning, fordi de vejledningssøgende i stigende grad skal kunne begå sig på et globaliseret arbejdsmarked.
Internationale erfaringer: hvad kan de bruges til?
Det er min påstand, at vi udvider vores tolerancebegreb og afliver fordomme, når vi arbejder internationalt.
For dem, der ikke selv er eller har været involveret i internationalt projektsamarbejde, kan de internationale projekter måske fremstå som noget meget misundelsesværdigt, fordi de bliver forbundet med eksotiske udlandsrejser, anderledes mad og spændende oplevelser. Der er ingen tvivl om, at man kan opleve mange spændende ting i forbindelse med internationalt projektarbejde. Men det er vigtigt at understrege, at det også kræver en seriøs arbejdsindsats. Det er tidskrævende og nogle gange meget besværligt at få tingene til at glide, blandt andet fordi de involverede personer sidder i hver deres land med hver deres forventninger, indstillinger og kulturelle baggrunde.
Men når det er sagt, så er det efter min mening nødvendigt at komme hjemmefra for at få de erfaringer og den inspiration, som man ikke kan få i klasseværelset eller på sin danske arbejdsplads.
Den lange rejse er besværet værd
Det følgende eksempel viser, at det er vigtigt at møde de internationale udfordringer med et åbent sind.
For et år siden blev jeg inviteret til Australien på et studiebesøg for at undersøge mulighederne for at sende elever og lærere derud. Jeg mente på forhånd, at det ville være en meget lang – og nok for lang – rejse for vores elever og lærere for at lære engelsk og besøge en vestlig kultur. England og Irland ligger jo lige rundt om hjørnet, og der er det hele, mente jeg.
Jeg var ikke forberedt på, hvor stort et indtryk det ville gøre på mig at møde det særlige australske mix af gamle engelske dyder og amerikansk drive. Jeg synes selv, at jeg er en erfaren rejsende, men jeg kan altså stadig opleve det uventede og lade mig rive med. Mødet med meget sympatiske mennesker og dette særlige australske miljø har fået mig på andre tanker: der er noget at komme efter, selv om rejsen er lang! I praksis har vi da også allerede fået noget ud af vores kontakter i Australien. EUC Nordvestsjælland har for nylig modtaget en del af Berthelsmann-prisen til at udvikle nye modeller for brobygningsforløb og praktikophold i erhvervsuddannelserne efter australsk model, flere af mine kolleger rejste derud i efteråret 2006, og senere håber vi at kunne sende både elever og lærere til Australien i forbindelse med andre projekter.
Kulturmødet kan også komme til os
Det er dog ikke altid nødvendigt at rejse udenlands for at udvide sin forståelse for betydningen af kulturelle forskelle. Dét illustrerer et andet eksempel:
For et par år siden havde vi på EUC Nordvestsjælland en italiensk Comenius-sprogassistent fra Napoli. Vi havde arbejdet flittigt med at indrette en lejlighed til ham og forberede hans besøg på alle måder. Jeg havde endda fundet en cykel til ham fra et tidligere projekt, idet jeg ved, hvor praktisk det er at kunne cykle rundt hos os, til stationen, supermarkedet osv.
Jeg blev ret overrasket, da han efter ankomsten sagde, at han havde et stort problem. Han havde aldrig lært at cykle, fordi det simpelthen er umuligt at cykle i Napoli uden at blive kørt ned i trafikken! Det havde jeg ”glemt” at tænke på, og han turde ikke lære det nu som voksen.
Det var godt for mig at blive belært om, at forberedelser af denne slags består i at undersøge noget om andres kultur og baggrund, og ikke kun at tage udgangspunkt i sin egen.
Lærere, vejledere og den kulturelle mangfoldighed
Internationale erfaringer er også af stor vigtighed i forhold til vores roller som fx lærere og vejledere – vi skal i stigende grad kunne forholde os til den kulturelle mangfoldighed, der er i mange klasseværelser og ungdomsmiljøer.
Jeg spurgte engang en ung dansker, som arbejder i USA, om, hvordan arbejdsstyrken var etnisk sammensat på hans arbejdsplads – et stort medicinalfirma. Han tøvede lidt med at svare, men sagde så, at det havde han egentlig aldrig lagt mærke til: ”Folk bliver ansat efter kvalifikationer hos os, og det er lige meget, hvilken farve og religion de har. Jeg tænker aldrig på det.”
Der går stadig nogen tid, før vi får så internationale arbejdspladser i Danmark. På de danske uddannelsesinstitutioner er vi som oftest meget homogene, og vi har i vid udstrækning samme profil og baggrund. Det ville være gavnligt for vores relationer til elever og vejledningssøgende, om vi på lærerværelset og vejledningskontorerne i højere grad kunne afspejle den kulturelle mangfoldighed, som vores klasseværelser udgør.
Indtil det sker, må vi opsøge de internationale erfaringer ved at deltage i projekter og opbygge solide netværk nationalt og internationalt for på den måde at udvikle vores interkulturelle kompetencer.
Skolerne kan være med til at fremme den internationale dimension i vejledningen
Vejlederne skal være solidt klædt på for at kunne varetage de vejledningssøgendes behov og ønsker i dag. En del af disse behov og ønsker er relaterede til muligheder for uddannelse og job i udlandet. Andre behov og ønsker skal ses på baggrund af de vejledningssøgendes kulturelle baggrund.
Hvordan kan vejlederne udvikle deres internationalt orienterede kompetencer? Tilbud om international efteruddannelse med indbygget mulighed for at udvikle interkulturelle kompetencer er ét bud. Derudover mener jeg også, at vi på de enkelte skoler kan bidrage til at internationalisere vejledningen:
- Vi skal huske at inddrage vejlederne i de internationale projekter, der er i gang på skolerne, selv om vejledningsaspektet ikke direkte er med i mål og indhold.
- Vi skal opsøge vejledningskolleger hos vores udenlandske samarbejdspartnere og sørge for at få beskrevet arbejdsmarkedet og vejledningssystemet i de lande, vi samarbejder med.
- Vi skal være opmærksomme på at viderebringe informationerne fra udlandet til vores vejlederkolleger.
- Vi skal hjælpe med og sørge for, at vejlederne får opbygget et solidt internationalt netværk.
- Vi skal huske at præsentere vores vejledningssystem og gøre rede for, hvordan det er bygget op hos os, i forbindelse med skolebesøg i udlandet og ved udenlandske skolebesøg hos os.
Det er blandt andet igennem sådanne initiativer, at vejlederne kan øge deres viden om arbejdsmarkedsforhold og uddannelses- og vejledningssystemer i andre lande, så de fremover i højere grad inddrager internationale perspektiver i deres vejledningsarbejde.
Henvisninger
- Gertsen, M. (1990): Fjernt fra Danmark. Interkulturel kompetence i teori og praksis. Handelshøjskolens Forlag.
- Gullestrup, H. (1995): Kultur, Kulturanalyse og Kulturetik. Akademisk Forlag.
Note
1. EUC står for Erhvervsuddannelsescenter.
Om forfatteren
Bente Skipper er EA (engelsk, tysk) og cand.mag.(engelsk og internationale forhold). Hun har arbejdet som studievejleder og lærer på HHX Holbæk Handelsskole i engelsk, tysk og spansk fra 1978, været fuldmægtig i Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (R.U.E.), 1987-1994, formand for Fællesrådet for Foreninger for Udannelses- og Erhvervsvejledning (FUE), 1993-1994, og ekstern lektor på studievejlederuddannelsen hos Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, 1990-1995. Hun har udgivet publikationen ”Kulturkarrusel, en undervisningsmodel for øget kulturmobilitet”, FoU projekt 2001-2534-0167.
Bente Skipper arbejder nu som projektleder og international koordinator på EUC Nordvestsjælland, Holbæk. EUC Nordvestsjælland gennemfører p.t. Leonardo mobilitetsprojekter, Comenius sprog- og skoleprojekter. Desuden har skolen gennem flere år modtaget Comenius sprogassistenter og gennemfører diverse andre internationale projekter.
E-mail: bea@eucnvs.dk
Ordlista / Miniordbog
DANSK / SVENSKA
- Adgang / Tillträde
- Bevidsthed / Medvetande
- Blød / Mjuk
- Efteruddannelsestilbud / Fortbildningserbjudande
- Erhvervsskoler / Yrkesskolor
- Evne / Förmåga
- Gavnligt / Nyttigt
- Huske / Minnas
- Kæmpe / Jätte
- Længe om at / Ta lång tid på sig
- Misundelsesværdigt / Avundsvärt
- Ophidselse / Upphetsning
- Pågældende / Ifrågavarande
- Udadvendt / Utåtriktat
- Viden / Kunskap
RESUMÉ / Svenska
Bente Skipper har i många år varit mycket aktivt involverad i internationellt samarbete, som lärare, vägledare och nu som koordinator på EUC Nordvästsjälland (yrkesutbildningscentrum). Med utgångspunkt i konkreta exempel ger Bente Skipper sin syn på varför internationella erfarenheter är så viktiga – både för elever, lärare och vägledare. Det handlar om att utveckla yrkesmässiga och personliga kompetenser, och framför allt om att utveckla interkulturell kompetens – något som blir allt viktigare för att klara sig i vår globaliserade värld.
RESUME / Dansk
Bente Skipper har igennem mange år været meget aktivt involveret i internationalt samarbejde som lærer, vejleder og nu international koordinator på EUC Nordvestsjælland. Med udgangspunkt i konkrete eksempler giver Bente Skipper i denne artikel sit bud på, hvorfor internationale erfaringer er så vigtige – både for elever, lærere og vejledere. Det handler om at udvikle faglige og personlige kompetencer – og især om at udvikle interkulturelle kompetencer, som i stigende grad er nødvendige for at kunne begå sig i vores globaliserede verden.