Nedenstående bidrag er alene udtryk for bidragyders holdning og således ikke ministeriets officielle.
Vises med nyeste indspil øverst.
Innovationsindsatsen: kort præsentation!
af Peter Leif Tronborg Petersen, cand.jur. | 28. september 2012
Mål
Med fokus på det potentielt kreative miljø skal der skabes enheder der bistår bredt indenfor udvikling af materielle og immaterielle produkter. Eliten er i udstrakt grad tilgodeset gennem eksisterende ordninger, det er derfor målet at støtte opkommende talenter og kreative samt at opfordre, støtte og igangsætte potentielle kreative.
Strategi
Gennem etablering af mobile enheder tilgodeses alle regioner. Kurser og konsultationer sker lokalt og der kan derfor uden problemer etableres en central administrativ enhed i hovedstaden. Enhederne består af konsulenter rekrutteret blandt eliten indenfor fagområderne. Enhederne låner/lejer lokaliteter ad hoc lokalt i regionerne/kommunerne. Satsningen skal ligge på konsulentbistand og støtte til realiseringen af ideer til produkter, produktforbedringer, finansiering, patentering, virksomhedsetablering og markedsføring/lancering.
Gennem brug af mobile enheder bruges færrest midler til etablering og administration, samtidig sker satsningen ligeligt i landet.
Innovationssatsningen/fakultetet tilbyder udover konsulentbistand, samt støtte til realisering fra ideer til produkter også kurser indenfor innovation, produktudvikling, produktforbedring, patentering m.v. Kurserne sigter bl.a. på potentielle produktudviklere.
Ved materielle og immaterielle produkter forstås både almindelige produkter og områderne, musik, kunst, skriverier, softwareudvikling m.v.
Konsulenterne bistår med: produktvurdering, produktudvikling, produktforbedring, nyudvikling, patentering, realisering, finansiering, virksomhedsetablering og kurser. Konsulenterne har en særlig forpligtelse til at understøtte ide forbedringer samt til at medvirke til etablering af samarbejder blandt de kreative.
Der etableres særlige enheder der bistår med 1. Patentering. 2. Finansiering og kontakt til erhvervslivet. 3. Markedsføring/lancering.
Sæt fokus på kompetencer og ressourcer i uddannelsessystemet
af Tine Lynfort Jensen, adjunkt, Syddansk Universitet | 21. juni 2012
Vi har været i gang med at udbrede innovation og entreprenørskab i 7 år i det danske uddannelsessystem. Det handler om at uddanne handlingsorienterede børn og unge, der kan skabe værdi for samfundet og sig selv. Det går langsomt fremad, og vi er efterhånden mange, der arbejder benhårdt for at realisere den vision for Danmark hver dag, når vi underviser og forsker.
På universitetsniveau har vi en særlig udfordring med at skabe studerende, der kan gå direkte ud i job på et arbejdsmarked, der efterspørger selvbevidste og afklarede kandidater, der ved hvad de kan. At lære de studerende om innovation og forretningsforståelse er ét greb blandt flere, som nogle af os bruger.
Men hvorfor ikke kombinere de to elementer i samme løsning?
På humaniora på Syddansk Universitet arbejder vi med kompetence – og ressourceafklaring af de studerende som en integreret del af de innovative undervisningsforløb. For de fleste studerende er det første gang, de stifter bekendtskab med dette. Det betyder, at de har vandret igennem et langt forløb i skole – og uddannelsessystemet uden at få sat fokus på personlige og faglige ressourcer. Rigtig mange sætter stor pris på det og bruger deres forskellige kompetencer og ressourcer til innovation. En tavs viden, som de ikke vidste, de havde, kan pludselig skabe værdi for samfundet.
Ud over selve innovationsprocessen får vores studerende en unik mulighed for at basere deres innovationer på noget, de er, står for, ved allerede, kender til gennem erfaring eller social og kulturel baggrund, brænder for, har sympati for, eller ser som deres røde tråd i livet eller uddannelsen. Det skaber engagerede unge mennesker, der er villige til at gå langt for at realisere deres innovation, fordi de kan genkende sig selv i det nye – det handler om identifikation i innovation.
Ved at brede kompetenceforståelsen og ressourceforståelsen ud til at omfatte det ’hele menneske’ og ikke isolere barnet eller den unge i den rene skole/uddannelsesfaglighed, opnår man en platform for innovation, der er meget stor og potentielt meget værdifuld.
Vores uddannelsessystem og innovationsstrategien kunne profitere af en øget opmærksomhed på kompetenceelementet som et bærende element i måden, vi tænker læring og innovation på i Danmark. De foreløbige, lokale erfaringer med denne kobling siger, at den studerende, der bliver bevidst om sig selv og egne kompetencer, har rigtig gode muligheder for at udvikle nyt og samtidig brænde for at føre det ud i livet.
Hermed opfordrer jeg til, at man tænker kompetence – og ressourceperspektivet ind i den kommende innovationsstrategi. Det kan ske ved at afsætte midler til initiativer i uddannelsessystemet fra folkeskole til universitetsniveau, hvor undervisere får mulighed for at arbejde med kompetencebevidsthed og innovation i dagligdagen derude blandt børn og unge.
Master's stipendiet - en markedsbaseret model for tiltrækning af internationalt talent
af Anders Barasa | 13. juni 2012
En markedsbaseret stipendiemodel for internationale masters studerende kan understøtte de politiske målsætninger om at tiltrække og fastholde dygtige internationalestuderende inden for Danmarksstyrkepositioner.
Master's stipendiet – en investering for danske virksomheder
Hvert år rekrutterer danske virksomheder som Maersk, Novo og Danfoss internationale bachelorer og kandidater til deres Graduate Programs. Disse uddannelsesforløb arrangeres og betales af virksomhederne. Og for de bedst egnede kandidater kan de føre til et tilbud om ansættelse i virksomheden.
En sådan model for rekruttering sikrer virksomhederne vigtige og relevante kompetencer udefra. Men kun de største virksomheder kan bekoste fremgangsmåden.Det vil således styrke Danmarks konkurrenceevne hvis også små og mellemstore virksomheder får styrke og incitament til at rekruttere unge talenter fra udlandet, da de hermed vil bidrage til at sikre, at Danmark tiltrækker udenlandske studerende med kompetencer som det danske arbejdsmarked har brug for.
En markedsbaseret stipendiemodel skal give små og mellemstore virksomheder økonomisk styrke og incitament til at tiltrække udenlandske studerende inden for områder, hvor markedet efterspørger de studerendes særlige kompetencer. Dette gælder specielt for ikke-EU studerende, som skal betale for at studere i Danmark, hvorved de dygtigste af dem ofte vælger lande med engelsk som hovedsprog som ofte historisk har tiltrukket flere studerende fra lande udenfor EU (såsom Storbrittannien, USA, Australien og Canada).
Master's stipendiet – styrker uddannelsessamarbejdet
Master's stipendiemodellen vil give danske virksomheder op til en vis størrelse mulighed for at opnå et fradrag, når de finansierer ikke-EU studerendes 2-årige master uddannelser i Danmark. Herudover kan virksomheden opnå en procentvis refusion af stipendiet for hvert år den udenlandske kandidat er ansat i virksomheden efter at have afsluttet sin uddannelse i Danmark.Dette vil give virksomheden incitament til at fastholde studerende med relevante kompetencer.
Skattefradraget forudsætter at virksomhedenindgår i et nærmere aftalt uddannelsessamarbejde med uddannelsesinstitutionen som optager den udenlandske studerende. Samarbejdet skal bibringe den studerende specialkompetencer i forhold til at finde beskæftigelse inden for virksomhedens branche og fagområde efter endt uddannelse.
Hvis den studerende finder ansættelse i den virksomhed som har finansieret den studerendes uddannelse, opnår virksomheden et procentvis tilskud til kandidatens løn i det første (og kun idet første) år af kandidatens ansættelse.
Master's stipendiet vil således give danske smv’er et økonomisk incitament til at tiltrække og fastholde udenlandske talenter med kompetencer der er særligt attraktive for det danske arbejdsmarked.
Herudover vil Masters stipendiet styrke samarbejdet mellem danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvilket sikrer en overførsel af viden og styrker den innovative kapacitet begge steder.
Opsummering
Danske virksomheder finansierer ikke-EU studerendes masteruddannelser i Danmark, fordi det det tilfører virksomheden værdi gennem uddannelsessamarbejde og muligheden for atansætte en ung udenlandsk kandidat med eftertragtede specialkompetencer til en konkurrencedygtig løn.
Hvis den studerende efter endt uddannelse i Danmark vælger ikke at arbejde i den virksomhed, der har finansieret den studerendes uddannelse, har virksomheden muligvis ikke vist sig attraktiv nok for den studerende. Den studerende vil imidlertid have fået optimaleforudsætninger for at finde arbejde i en anden dansk virksomhed inden for samme branche- og fagområde. Denne virksomhed vil dog ikke kunne opnå et procentvis tilskud til den internationale kandidats løn i det først år af ansættelsen.
Danmarks Iværksætteruniversitet
af Gert Ditlev, mag. art.,Tænketanken 'velfærdspolitik.dk' | 8. juni 2012
Det danske samfund har ikke systematisk afprøvet højtuddannedes iværksætterpotentiale. I det følgende skitseres kort et forslag til et iværksættereksperiment: Danmarks Iværksætteruniversitet - DIU. Formålet er at afprøve en model for innovativ iværksætning i den moderne videnøkonomi. De centrale præmisser for eksperimentet er:
- Den primære målgruppe er kandidater med en universitetsgrad og (undtagelsesvis) universitetsstuderende, der har en idé med forretnings- og beskæftigelsespotentiale. Ideen, som kan være en opfindelse, et markedsføringskoncept og/eller en viden- eller oplevelsesbetonet serviceydelse, skal honorere et krav om at være lovende.
- Iværksætterstipendier. Personer, der opfylder målgruppekravene, tilbydes et iværksætterstipendium. Stipendierne tilbydes enkeltpersoner, duoer eller grupper. Det indgår i forsøget at teste, om der er resultatforskelle i mellem forskellige iværksætterkonstruktioner.
- Forsøgsrammer. Et stipendium kan have en varighed på op til 3 år og aflønnes i niveau kr. 300.000 årligt. Aflønningen er individuel, så en duo vil således få to gange kr. 300.000. Hvert år idriftsættes max. 120 stipendier, så i år 03 kan der i princippet være op til 360 igangværende stipendier. Forsøgsperioden for DIU sættes til 9 år.
- Iværksætterorganiseringen. Som hovedregel tilknyttes stipendiaterne de eksisterende universiteter. Hvis den optimale tilknytning er til en privat virksomhed, undersøges muligheden herfor, men ordningen skal ikke kunne kombineres med en erhvervs PhD. Ca. 12 stipendiater tilknyttes DIU direkte.
Organiseringen af stipendiaterne på de enkelte universiteter omfatter tre relationer:
Den første omfatter, at stipendiaten tilknyttes det institut, som skønnes mest relevant for arbejdet med den givne forretningside. Hver stipendiat tilbydes en eller flere sparringspartnere fra det givne institut. Den anden består i, at der etableres et udviklingsforum for stipendiaten på hvert universitet. Den tredje bygger på, at stipendiaterne på de enkelte universiteter opfordres til at danne udviklingsceller med kolleger, som man samvirker godt med. Man kan indgå i flere celler. - Budget og finansiering. Eksperimentet vil, fuldt indfaset, have årlige udgifter til stipendiater og div. driftsopgaver på DIU i størrelsesordenen kr. 140-145 mio. Udover finansiering over finansloven kan man forestille sig forskellige tilbagebetalingsmodeller til DIU i drift – fx universitetets (læs: 'statens') medejerskab i aktie- eller anpartsselskaber eller medfinansiering af patentrettigheder, som siden kan tilbagekøbes af ophavsmanden/-kvinden.
- DIU. Grundlaget for DIU's virke er en beskrivelse af forsøgets formål, betingelser og 'milestones' i en egentlig gennemførelsesplan. DIU ledes af en bestyrelse og en direktion. I bestyrelsen indgår repræsentanter for de eksisterende universiteter og dansk erhvervsliv. DIU's opgaver vil omfatte:
- at være ansvarlig for udvælgelsen af stipendiater blandt ansøgende kandidater og indgåelse af kontrakt med stipendiat og institutter
- at forestå oplysningsarbejdet i relation til forsøget
- at varetage undervisningsforløb, som vil styrke stipendiatens arbejde (aftaleret, regnskab mv.)
- at give begrænset service til stipendiaten mht. virksomhedsetablering, patentansøgning mv.
- at forestå den løbende evaluering af eksperimentet
- at være videncenter for moderne iværksætteri
- at sikre effektiv økonomistyring.
Måske kan DIU blive et iværksætterlokomotiv. Man kan da gøre forsøget.
Videniværksættere – er vi allerede vindere uden at vide af det?
af Ebbe Folmann, Ekstern lektor ved SDU (Ledelse, HRM og Sundhedspsykologi) | 22. maj 2012
OECD's statistik over produktivitetsudvikling i de 34 medlemsnationer placerer Danmark på næstsidstepladsen i 10-års-perioden i 0'erne. Det har regeringen taget action på og nedsat en produktivitetskommission med et meget bredt kommissorium. Når lande som Sydkorea, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn er på toppladserne, og selv Grækenland har en pæn produktivitetsudvikling i tiåret, så er det værd at spørge om Danmark har et produktivitetsproblem, når nu også vores handelsbalance fortsat er positiv og arbejdsløsheden er relativt lav på trods af vores måske højeste beskæftigelsesfrekvens af alle lande i vores tvekønnede arbejdsstyrke.
Springer vi alle mellemregningerne over, så er konklusionen at det ikke står så ringe til endda. Men vi skal se fremad efter nye muligheder og ikke søge at genskabe de gamle.
Produktivitetsmålingen udtrykker værdien af produktionen i forhold til det antal arbejdstimer der medgår til at lave den. Det siger sig selv, at investering i automatiske maskiner – det være sig robotstøvsugere eller fuldautomatiserede fabrikker – øger produktiviteten – og dermed den målte produktivitetsudvikling. Den slunkne danske udvikling er således et gennemsnitstal af to helt forskellige udviklinger:
- Enkelte store, dansk baserede højteknologiske fremstillingsvirksomheder, der typisk omsætter langt over 1 mio. kr. pr. ansat medarbejder og derfor stadig kan priskonkurrere på verdensmarkedet
- En voksende service- og videnøkonomi, der typisk udbetaler langt over halvdelen af omsætningen som løn til medarbejderne. Og denne sidste typer bidrager selvfølgelig negativt til den samlede målte produktivitetsudvikling på industrisamfundets præmis om investering.
Hvis vi fortsat kan holde en høj beskæftigelse, med en negativ produktivitetsudvikling totalt set, så er det faktisk tegn på at Danmark er frontløber i den videnøkonomi, der stort set kun kræver investering i en rimeligt hurtig PC'er til videnmedarbejderen.
På toppen af uddannelsessektoren har vi forskellige ordninger, som skal facilitere nyttiggørelsen af den akademisk uddannede videnressource. Det er primært Ph.d. og Erhvervsstipendieordningerne. Begge ordninger udspringer af en klassisk forskningstradition, som sjældent er direkte innovativ eller omsættelig til gangbare forretningsideer.
Lars Larsen ikke er den eneste succesfulde danske iværksætter uden akademisk baggrund.
Og hvad skal alt det så bruges til?
Jo – til at påpege et 'hul' i de støtteordninger, der p.t. skal facilitere en tidligere forskningsministers slogan 'fra forskning til faktura'. Lad os personificere visionen til 'VIDENIVÆRKSÆTTERE'.
Vi har dem allerede. Ellers kunne vi ikke have positiv handelsbalance som klassens næstdovneste elev. De spænder fra danske film og succesforfattere til dygtige projektsælgere – fx sådan nogen som man i DONG smider ud med badevandet.
Vi kan facilitere VIDENIVÆRKSÆTTERNES muligheder ved at tilbyde dem økonomiske vilkår a la Ph.d.'ernes eller erhvervsstipendiaternes. De skal oprette et firma, sandsynliggøre deres forretningside over for et kompetent panel og have lidt hjælp til det praktiske.
Der er så gode og initiativrige folk, der i dag forlader Universiteterne, at det ville være synd, hvis de først skal helt ud i bistandssystemet – for måske der at kunne komme i betragtning til et mikrolån på 50.000 kr. til husleje og kontorudstyr til deres konceptvirksomhed. For bankerne er ikke særlig hjælpsomme i øjeblikket.
Fjern iværksætterskatten, så vi igen kan tiltrække risikovillig kapital til nye virksomheder
af Jeppe Norsker, Partner, Nocode Games ApS | 22. maj 2012
Citat af Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand, Danfoss, og Ole Steen Andersen, formand for DVCA:
"Iværksættere går glip af risikovillig kapital i størrelsesordenen 4,4 til 14,5 mia. kr. til fremtidens virksomheder. Det hænger dårligt sammen med politikernes målsætning om, at Danmark skal være blandt verdens førende iværksætternationer i 2015."
Kilde: Jyllands-Posten