Etableringen af forummet skulle understøtte den bevægelse mod evidensbaseret og praksisnær uddannelsesforskning, som allerede er i gang i form af konkrete partnerskaber, faggrupper, projekter og netværk mellem universiteter, professionshøjskoler, folkeskoler og den øvrige uddannelsesverden.
En af de konkrete opgaver for forummet var at kortlægge den nuværende forsknings- og udviklingsaktivitet på folkeskoleområdet samt at styrke koordineringen mellem forsknings- og udviklingsmiljøerne og omsætningen af forskningsviden til den pædagogiske praksis. Forummet skulle desuden udarbejde en årlig rapport.
Forum for Koordination af Uddannelsesforskning bestod af personer med et indgående fagligt kendskab til uddannelsesområdet, blandt andet deltager repræsentanter fra universiteter og professionshøjskoler, øvrige videninstitutioner og faglige organisationer. Forummet var etableret i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet i et tæt samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og de relevante aktører på området.
Videnspredningsanalyse
Forum for Koordination af Uddannelsesforskning har i 2015 fået gennemført en analyse af spredningen af dansk forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolen. Analysen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting.
- Analyse af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis
- Forum for Koordination af Uddannelsesforsknings anbefalinger på baggrund af videnspredningsanalysen (pdf)
- Viden i spil i folkeskolens praksis – Anbefalinger til universiteter, professionshøjskoler og sektorforskningsinstitutioner
- Viden i spil i folkeskolens praksis – Anbefalinger til kommunale forvaltninger og skoler
- Pressemeddelelse: Ministre vil have mere forskning ind i klasselokalerne
Forskningskortlægning
Forummet fik i 2014 foretaget en kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne. På baggrund af denne kortlægning er forummet kommet med ti anbefalinger:
- Kortlægning af dansk forskning på grundskoleområdet (pdf)
- Forum for Koordination af Uddannelsesforsknings ti anbefalinger (pdf)
- Pressemeddelelse: Forskning skal kunne bruges i folkeskolen
Medlemmer
Professor Jens Rasmussen
DPU, Aarhus Universitet
Institutleder Anne Jensen
Syddansk Universitet
Professor Birgitte Holm Sørensen
Aalborg Universitet
Professor Linda Lundgaard Andersen
Roskilde Universitet
Prodekan Jens Erik Mogensen
Københavns Universitet
Videncenterleder Thomas Illum Hansen
University College Lillebælt
Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen
VIA University College
Forskningschef Mette Deding
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Direktør Mikkel Haarder
Danmarks Evalueringsinstitut
Programleder Jill Mehlbye
KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Forretningsudvalgsmedlem Bjørn Hansen
Danmarks Lærerforening
Forretningsudvalgsmedlem Lars Søgaard Jensen
BUPL
Formand Claus Hjortdal
Skolelederforeningen
Chefkonsulent Henrik Casper
KL
Direktør Hanne Dollerup
Repræsentant, Børne- og kulturchefforeningen
Afdelingschef Arne Eggert
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Chefkonsulent Inge Mærkedahl (formand)
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Forummets formål og opgaver mv. er beskrevet i forummets kommissorium: