Nu kan din institution søge tilskud til oversøisk uddannelsessamarbejde
01. februar 2012
EU-Kommissionen har offentliggjort ny ansøgningsrunde for samarbejdsprogrammet ICI-ECP. Programmet giver tilskud til uddannelsesinstitutioner i Europa, der ønsker at samarbejde med Australien og Sydkorea. Ansøgningsfristen er den 30. marts 2012. Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og International
I 2012 kan du ansøge om tilskud til samarbejde med Australien og Sydkorea. Der gives udelukkende tilskud til institutioner på det videregående uddannelsesområde og erhvervsområdet.
Aktivitetstyper i programmet
Igennem ICI-ECP kan der søges støtte til følgende aktiviteter:
- Fælles mobilitetsprojekter blandt videregående uddannelser og erhvervsuddannelsesinstitutioner for studerende og fakultetsansatte.
- Uddannelsesprojekter, hvor der skal udvikles og implementeres fælles og parallelle uddannelsesgrader på det videregående uddannelsesområde.
Mere om ICI-ECP-programmet
Formålet med ICI-ECP-programmet er at fremme samarbejdet mellem EU-lande og en række oversøiske, industrialiserede lande, henholdsvis Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand.
Læs mere om ICI-ECP-programmet på EU-Kommissionens hjemmeside. Her findes også den danske udgave af indkaldelse af ansøgninger samt ansøgningsmateriale.
Handlinger tilknyttet webside