Gå til indhold

Opslag under Lektoratsordningen: Universiteter i Rusland, Frankrig og Litauen søger lektorer i dansk

20. marts 2012
Moskvas Statsuniversitet, Université de Caen Basse-Normandie, Université Paris-Sorbonne (Paris IV), Université de Strasbourg og Vilnius Universitet søger lektorer i dansk sprog og kultur. Stillingerne ønskes besat fra efteråret 2012. Ansøgningsfrist er d. 12. april 2012.

Kvalifikationer

Lektoraterne vil fortrinsvis blive besat med en cand.mag., mag.art. eller ph.d., gerne i dansk. Ansøgere skal beherske dansk på modersmålsniveau.

Ansøgere med undervisningserfaring i dansk som fremmedsprog vil blive foretrukket.

Ansættelsesforhold og økonomi

Lektorerne ansættes af universitetet i henhold til de ved universitetet gældende regler. Ansættelsesperioden er for 3 år med mulighed for forlængelse med yderligere 3 år. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering yder tilskud til stillingerne.

Stillingerne i Moskva, Caen, Strasbourg og Vilnius ønskes besat pr. 1. september 2012.

Stillingen i Paris ønskes besat pr. 1. oktober 2012.

Yderligere oplysninger

Der er ansøgningsfrist den 12. april 2012, kl. 12.00.

Find de fulde stillingsopslag for hvert lektorat under ledige stillinger under lektoratsordningen.

Ansøgningen sendes til:

Lektoratsudvalget
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
Bredgade 43
1260 København K

Mærk kuverten: Lektor i (den pågældende by).

Lektoratsudvalget bedømmer ansøgningerne og indstiller til universitetet.

Samtaler forventes afholdt af Lektoratsudvalget i København i uge 17 eller 19.


Om Lektoratsordningen

Lektoratsordningen har til formål at udbrede kendskabet til dansk sprog, litteratur og samfundsforhold i udlandet.

Der undervises og forskes i dansk sprog, litteratur og danske samfundsforhold ved ca. 90 universiteter verden over, og man kan tage en master i dansk ved ca. 40 udenlandske universiteter.

Ved ca. 25 udenlandske universiteter er der ansat danskundervisere, som er blevet anbefalet til ansættelse i stillingerne af et udvalg under Uddannelsesministeriet vedrørende danske lektorer i udlandet. Disse lektorer er omfattet af lektoratsordningen.

Læs mere om Lektoratsordningen.

Handlinger tilknyttet webside