Sidste chance for at blive vært for et LLP-studiebesøg - nogensinde
Hivs du går med tanker om at skabe international opmærksomhed omkring din organisation og jeres fokusområder, er det tid at skifte fra gang til løb. Den næste ansøgningsfrist er 1. august - og det bliver den sidste.
Det fortæller Lars Kolind Jensen, som er ansvarlig for ordningen i styrelsen.
- Studiebesøgene er en del af EU's Program for Livslang Læring som udløber med udgangen af 2013, og der er ikke udsigt til, at ordningen bliver videreført, forklarer han.
Studiebesøgene skal sætte europæiske beslutningstagere og eksperter inden for uddannelse i forbindelse med hinanden og udbrede god praksis mellem de europæiske lande.
Ifølge Lars Kolind Jensen vil institutioner og organisationer, der bliver godkendt ved den sidste ansøgningsfrist kunne modtage studiebesøg i perioden august 2013 til juni 2014.
Og så er det slut. Formentlig:
- Programmet for Livslang Læring udløber i december 2013, og det er er ikke sikkert, at det efterfølgende EU-program vil indeholde aktiviteter, der minder studiebesøgene, siger han.
Læs mere
Du kan finde mere information om, hvad det vil sige at organisere et studiebesøg på siden "Bliv vært" (grundet forældring for siden linkes der til LLP-studiebesøgs informationsside), hvor du også kan læse om tidligere værters erfaring og udbytte.
Vil du være vært?
- Læs mere på siden "Bliv vært" (grundet forældring for siden linkes der til LLP-studiebesøgs informationsside).
- Send en mail med et forslag til tema til Lars Kolind Jensen eller ring på tlf. 7231 8898
- Fristen er 1. august 2012.
Handlinger tilknyttet webside