Gå til indhold

Søg tilskud til LLP-studiebesøg - nu

12. februar 2012
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering inviterer ledere, eksperter og vejledere fra hele uddannelsessektoren på studiebesøg i Europa. Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

- Man kan sagtens blive arrogant og bedrevidende, når man sidder med sit eget hele tiden. Derfor skal man ud og møde folk, der ser på det og siger 'sådan gør vi slet ikke tingene'. Det internationale udsyn - det er bare lækkert!

Sådan lyder det fyndigt fra Margit Holm Nielsen, som er pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet.

Margit har deltaget i et LLP Studiebesøg for uddannelseseksperter i Paris for at diskutere evaluering, kvalitetssikring og PISA.

Ansøgningsfrist for at søge om tilskud

Har du lyst til at følge Margits eksempel, så skal du skynde dig at søge tilskud nu, for der er ansøgningsfrist den 30. marts 2012, kl. 12

Et studiebesøg varer mellem tre og fem dage. Ansøgere, der bliver godkendt og indstillet til at deltage, får et stipendium til rejse og ophold.  

Du kan søge inspiration i kataloget

Se først om du opfylder de generelle kriterier for tilskud til studiebesøg.

Du kan vælge at se kataloget med beskrivelse af alle studiebesøg i 2012-13 i pdf format  - eller vælge en kort version, som blot angiver titel og værtsland. 

Eller du kan søge i online databasen , hvor du vælger kriterierne f.eks. uddannelsesområde, tema eller værtsland.

Det er meget enkelt at ansøge

Det elektroniske ansøgningsskema på 4-A-4 sider. Du skal vælge 3-4 prioriterede besøg som er relevante.

Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af funktioner, motivation (udviklingsbehov-fokus), forventet udbytte og forventet brug af opnået viden og erfaringer. 

Har du spørgsmål i forbindelse med ansøgningen, er du velkommen til at kontakte Ingrid Hornshøj Johansen ij@iu.dk - telefon 72318925


Læs mere om Studiebesøg

Fristen gælder studiebesøg i perioden september 2012 til og med februar 2013.

Studiebesøg for uddannelseseksperter koordineres på europæisk plan af Cedefop, som er EU kommissionens tekniske kontor.

På Cedefops hjemmeside finder du vejledning, katalog og link til det elektroniske ansøgningsskema.

Læs mere om Studiebesøg for uddannelseseksperter og se eksempler på rapporter fra tidligere danske deltagere.

Vær opmærksom på, at der kun optages 1 deltager fra Danmark på hvert studiebesøg.

Handlinger tilknyttet webside