Uddannelsestopmøde i Jerevan sætter nye mål for Bologna-processen
Man er nået langt med Bologna-reformer siden 1999, men der er behov for at sætte fornyet liv i samarbejdet for at indfri den oprindelige vision og få det fulde udbytte. Det konstaterede repræsentanter fra de 47 Bologna-samarbejdslande den 14.-15. maj 2015, da de mødtes i Jerevan, Armenien for at drøfte fremtiden for Bologna-processen.
Bologna-processen blev igangsat i 1999 med visionen om at skabe et fælles europæisk uddannelsesrum (EHEA), hvor studerende, undervisere og forskere kan bevæge sig frit på tværs af landegrænser. Det er en proces, hvor landene har tilnærmet deres videregående uddannelsessystemer til hinanden og har skabt fælles redskaber til at fremme mobiliteten.
Fornyet vision
Ministerkonferencen i Jerevan mundede ud i vedtagelsen af et kommuniké, som slår fast, at processen har givet klare resultater. Den har blandt andet fremmet mobiliteten og øget institutionernes internationale engagement. Men samtidig påpeger kommunikéet, at implementeringen af reformerne ikke er nået lige langt i alle lande. Da Bologna-processens strukturer først kommer fuldt ud til gavn, når de er indført i alle medlemslandene, er der behov for at sætte øget fokus på implementeringen.
På den baggrund opstillede ministerkonferencen en fornyet vision for EHEA. Her sigtes blandt andet mod, at man i 2020 har implementeret de fælles mål i alle medlemslande for at sikre tillid til hinandens videregående uddannelsessystemer, og at videregående uddannelser bliver anerkendt automatisk, så de studerende og færdiguddannede let kan bevæge sig inden for hele EHEA.
Kommunikéet skitserer fire overordnede prioriteter for Bologna-processen de næste tre år. Det er:
- ´Styrket kvalitet og relevans i undervisning og læring´– herunder fokus på studentercentreret læring, brug af nye digitale løsninger, koblingen af uddannelse og forskning og studieprogrammer med fokus på læringsudbytte.
- ´Øget jobparathed af dimittender´ – herunder fokus på overgange til arbejdsmarkedet, entreprenørskabs- og innovationsevner hos de studerende, livslang læring og international mobilitet.
- ´Mere inkluderende uddannelsessystemer´ – herunder fokus på inkludering af studerende fra udsatte socialgrupper i forhold til optag, gennemførelse og international mobilitet.
- ´Øget fokus på implementering af Bologna-reformer´ – herunder fokus på behovet for konsolidering af de nuværende Bologna-strukturer med implementering i alle medlemslande.
Hele ministerkommunikeet kan læses på hjemmesiden for Bologna-processen:
Nye publikationer
Hvordan det går med indførelsen af Bologna-strukturerne i medlemslandene, er kortlagt i Implementeringsrapport 2015, som blev offentliggjort i forbindelse med Jerevan-konferencen. Rapporten er udarbejdet af Eurydice, Eurostat og Eurostudent under ledelse af Bologna Follow-Up Group.
Rapporten viser, at Danmark er nået i mål på langt de fleste områder, men illustrerer samtidig, at implementeringen fortsat mangler på flere områder i store dele af resten af Europa.
Bologna-implementeringsrapporten kan læses på EURYDICEs hjemmeside:
Ved ministerkonferencen blev der desuden vedtaget tre nye sæt retningslinjer i Bologna-processen. Det drejer sig om en opdateret version af European Standards and Guidelines for Quality Assurance, en opdateret version af ECTS Users Guide samt den nye guide European Approach for Quality Assurance of Joint Programmes.
De tre dokumenter kan findes på Europa Kommissionen og EQARs hjemmesider:
- European Standards and Guidelines for Quality Assurance
- ECTS Users Guide
- European Approach for Quality Assurance of Joint Programmes
Hviderusland optaget
På konferencen optog man medlemsland nr. 48 i Bologna-processen: Hviderusland. Optagelsen skete med den betingelse, at Hviderusland gennemfører en fastlagt køreplan, der indebærer væsentlige ændringer i det hviderussiske uddannelsessystem – både i forhold til uddannelsesstrukturer og hvad angår akademisk frihed for ansatte og studerende.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside