Velbesøgt konference om humaniora og erhvervsliv i Danmark
Konferencen blev åbnet af Cecilie Rubow fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation. Dernæst opridsede Palle Damkjær Rasmussen, også fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, en række positioner i den verserende debat om humanistiske forskeres nytte i forhold til erhvervslivet og omverdenen.
Erfaringer fra Danmark og Norge
Dagens første oplægsholder var Lars Frølund fra Center for Entreprenørskab og Innovation på Aarhus Universitet, der bl.a. opridsede en række aktuelle tendenser i samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv. Han gav endvidere sit bud på, hvordan der kan skabes mere erhvervssamarbejde med humanister og agiterede bl.a. for, at man bør gøre mere for at sikre mobilitet mellem erhvervssektoren og universitetssektoren ved eksempelvis at give nyudklækkede ph.d.’er mulighed for at tilbringe nogle år i en virksomhed, inden de tager fat på en eventuel forskerkarriere på et universitet.
Herefter talte Professor Magnus Guldbrandsen fra Senter for teknologi, innovasjon og kultur (NIFU), Universitetet i Oslo, der indviede deltagerne i, hvordan og hvor meget universiteter og erhvervsliv samarbejder i Norge. Dernæst præsenterede adm. direktør i DEA Stina Vrang Elias en undersøgelse foretaget af DEA om forskeres samspil med omverdenen. Undersøgelsen viser, at tre ud af fire forskere indgår i samarbejde med omverdenen. Der er dog betydelig forskel på, hvordan og hvor meget der samarbejdes inden for fagområderne, ligesom seniorer samarbejder mere end yngre forskere.
Hvad er humanistisk nytte?
Panelet drøftede, hvordan den humanistiske forskning og virksomheder kan drage mere nytte af hinanden, samt hvilke mulige barrierer, der er for samarbejdet mellem forskere og erhvervsliv. Det blev også diskuteret, hvordan humanistisk nytte skal forstås, ligesom der blev talt om, hvad der skal til for, at forskere med humanistisk baggrund for alvor bliver interessante for ikke mindst små og mellemstore virksomheder.
Undervejs blev vigtigheden af, at humanistisk forskning evalueres og kvalitetssikres for at være attraktiv for virksomhederne, pointeret. Desuden blev der stillet spørgsmål ved den udbredte antagelse, at det ikke er et plus ved ansættelser på universiteterne af have samarbejde med erhvervslivet. Det blev også sagt, at samarbejde mellem humanister og erhvervsliv ikke i sig selv er et mål, men et middel, og at humanistiske forskere ofte skal gøre sig mere klart, hvilke udfordringer, de vil bidrage til at løse, når de kontakter virksomheder for samarbejde.
Efter frokost bød eftermiddagen på tre workshops under overskrifterne IT og læring samt Sprogteknologi, Organisatorisk læring og ledelse samt Arbejdsliv og arbejdskultur, og endelig Erhverv og historie samt Design og kultur.
Handlinger tilknyttet webside
Afsendere
