Gå til indhold

Jubilæumsfest: Ti år med excellent og fri forskning i Europa

20. marts 2017
I sidste uge blev Det Europæiske Forskningsråds (ERC) ti års jubilæum fejret i Festsalen på Københavns Universitet. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind deltog og var med til at fejre ERC og den excellente og frie forskning i Europa og Danmark.

For 10 år siden så Det Europæiske Forskningsråd dagens lys, og siden har rådet uddelt bevillinger til næsten 7.000 forskere. I år fylder rådet 10 år, og det blev fejret med taler, oplæg og film om forskellige facetter af ERC. Men det var ikke kun fødselaren, der blev fejret. Det festlige arrangement var også en hyldest til forskernes egne originale idéer og til de mange danske topforskere, der har modtaget de prestigefyldte bevillinger fra ERC. Modtagere af forskningsbevillinger fra ERC i 2015 og 2016 blev hædret på dagen med blomster.

150 ERC-bevillinger til Danmark

Forskere i Danmark har de sidste ti år dystet mod andre forskere fra hele verden om at opnå de prestigefyldte femårige millionkontrakter med Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Det er en dyst på både originale idéer, mod, nysgerrighed og excellent forskning. Og danskerne står stærkt i dysten. På ti år har 150 videnskabsmænd og -kvinder i Danmark modtaget de eftertragtede ERC-bevillinger. Deres forskningsområder dækker alle videnskabelige discipliner, blandt andet kirkehistorie, sprog, computerspil finansielle markeder, malariemedicin, nano-forskning. ERC støtter nemlig alle forskningsfelter, så længe excellence er i højsædet.

Foto af modtagere af ERC-bevillinger i 2015 og 2016

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, Christian Adam Olsen, KU, Christian Borch, CBS, Eva Hoffmann, KU, Peter Brodersen, KU, Victoria Southgate, KU, Julien Phillipe Duxin, KU, Guus Jan Kroonen, KU, og Espen Aarseth, ITU
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, Christian Adam Olsen, KU, Christian Borch, CBS, Eva Hoffmann, KU, Peter Brodersen, KU, Victoria Southgate, KU, Julien Phillipe Duxin, KU, Guus Jan Kroonen, KU, og Espen Aarseth, ITU

Læs mere

Kontakt

Bodil Kirstine Priemé
Chefkonsulent
Tlf.: 72318265
Email: bkp@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside