Folkeskolelærere går i stigende grad selv på skolebænken

I 2014 blev der afsat en milliard kroner til folkeskolelærere og pædagogers efteruddannelse som en opfølgning på folkeskolereformen. Siden har et partnerskab mellem KL, Skolelederforeningen, professionshøjskolerne, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet fulgt lærernes efteruddannelse, som varetages af professionshøjskolerne. Partnerskabet følger derudover også hvor mange midler fra efteruddannelsesmilliarden, kommunerne har anvendt, samt kompetencedækningsgraden i folkeskolens fag. Sidstnævnte handler om at følge målsætningen om, at 95 procent af lærerne i folkeskolen skal have undervisningskompetencer i de fag, de underviser i, i 2020.

I den seneste opgørelse af lærernes efteruddannelse er det særligt fagene historie og kristendom/religion, der har haft en stor stigning i efteruddannelsesaktiviteterne sammenlignet med skoleåret før. Der har ligeledes været en stigende efteruddannelsesaktivitet i de naturvidenskabelige fag fysik/kemi, geografi, natur/teknik og matematik 1.-6. klasse. Samlet set har der været en kontinuerlig stigning i efteruddannelsesaktiviteterne siden efteruddannelsesmilliarden og den første opgørelse i 2014. Sprogfagene engelsk og fransk har dog haft et fald i efteruddannelsesaktiviteterne. Faldet er særligt markant for engelsk, hvor aktiviteterne er faldet med cirka 37 procent. 

Se de seneste tal for lærernes efter- og videreuddannelse her:

• Notat med nyeste tal for efteruddannelse 2016/2017 (pdf)