Du er her: Forside Aktuelt Pressemeddelelser 2011 Det Frie Forskningsråds bevillinger gavner både forskning, forskere og forskningsmiljøer

Det Frie Forskningsråds bevillinger gavner både forskning, forskere og forskningsmiljøer

Det Frie Forskningsråd (DFF) har til formål at styrke kvaliteten og internationaliseringen af dansk forskning. Gennem ni år er der uddelt 3,6 milliarder kroner til 2.600 forskningsprojekter. Nu er effekterne af støtten dokumenteret.

27. oktober 2011

Pressemeddelelse fra Styrelsen for Forskning og Innovation

En ny evaluering af Det Frie Forskningsråds støtte til forskningsprojekter dokumenterer omfattende effekter på både forskningen, forskerne og forskningsmiljøerne.

Det er Det Frie Forskningsråds opgave at støtte den frie forskning, altså forskning, der baserer sig på forskernes egne initiativer, og bestyrelsesformand professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus kan derfor med tilfredshed konstatere, at de støttede forskere netop fremhæver den frihed, som en bevilling fra Det Frie Forskningsråd giver til at vælge og planlægge egen forskning. Det sikrer et særligt engagement, og det kan nu dokumenteres, at det giver stærke resultater:

- Det er vores særlige opgave ikke blot at satse på det sikre. Evalueringen viser, at vi ikke blot støtter unikke projekter, som ikke finansieres af andre, men også, at det er projekter, der giver meget flotte resultater. Det viser, at den frie forskning er et helt afgørende element i den danske forskningsverden, som sikrer helt nye forskningsresultater og eksempelvis markant bedre karriereudvikling for bevillingsmodtagerne, siger han.

Jens Christian Djurhuus noterer sig også, at forskerne forbinder det med stor anerkendelse at modtage en forskningsrådsbevilling. Desværre er mulighederne for at opnå bevilling faldet drastisk de senere år:

- Nogle af de fremragende forskningsprojekter, som Det Frie Forskningsråd med dets begrænsede midler ikke har mulighed for at støtte, finder heldigvis finansiering fra anden side. Men samtidig er det nu også dokumenteret, at en betydelig andel af de projekter, som vi af økonomiske grunde må give afslag, ikke opnår anden støtte og dermed aldrig realiseres. Det er brændende nødvendigt, at man fra politisk hold prioriterer den frie forskning højt i kommende forskningspolitiske aftaler. Ellers risikerer vi at tabe oplagte forskningstalenter på gulvet og bryde forskningens fødekæde, siger Jens Christian Djurhuus.

Om evalueringen

’Evaluering af virkemidlet ”forskningsprojekter” i Det Frie Forskningsråd’ er udarbejdet af Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet på opdrag af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Evalueringen omfatter også bevillinger fra de tidligere statslige forskningsråd.

Væsentlige tal i evalueringen

  • 90 procent af de støttede forskere svarer, at bevillingen fra Det Frie Forskningsråd gav mulighed for frembringelse af helt nye forskningsresultater inden for deres respektive fagområde. 
  • De støttede forskningsprojekter resulterer i et betydeligt antal videnskabelige publikationer og evalueringen viser, at bevillingsmodtagerne publicerer mere end andre sammenlignelige forskere. I mange tilfælde indgår der også ph.d.-studerende og postdoc-stipendiater i forskningsprojekterne. Dermed har projekterne ofte stor betydning for opbygning af forskningsmiljøer og kommende forskergenerationer. 
  • Bevillingsmodtagere har 13 procents større chance for efterfølgende at blive ansat som professor sammenlignet med andre forskere.
  • Over halvdelen af bevillingsmodtagerne svarer helt entydigt, at bevillingen fra Det Frie Forskningsråd har muliggjort projekter, som ellers ikke havde kunnet gennemføres.
  • Det Frie Forskningsråd tiltrækker mange ansøgninger af høj kvalitet. Således opnår omkring halvdelen af de afviste projekter, som rådet ikke selv har mulighed for at støtte, efterfølgende alternativ finansiering fra andre kilder til en hel eller delvis gennemførelse af forskningsprojektet. Dog er der her forskelle mellem fagområderne, idet samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere samt forskere inden for teknologi og produktion har sværest ved at finde alternativ finansiering. 
  • Gennem den undersøgte periode er succesraten faldet markant fra 33 procent succesfulde ansøgere i 2004 til blot 12 procent i 2009. 
  • Blandt forskere, som får afslag på støtte fra forskningsrådene, angiver hver femte, at afslaget har haft en væsentlig negativ betydning for deres efterfølgende karriere, og hver tiende angiver, at afslaget var medvirkende til, at de opgav en forskerkarriere.
  • Andre afslagsmodtagere (32 procent) peger dog på, at selve ansøgningsarbejdet for deres vedkommende på trods af afslaget har ført til nye samarbejdsrelationer med danske eller udenlandske forskningsmiljøer.

Yderligere oplysninger

Bestyrelsesformand i Det Frie Forskningsråd Jens Christian Djurhuus, tlf. 2043 5899, email
Kontorchef, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Claus Beck-Tange, tlf. 7231 8230, email

Senest opdateret 08. februar 2013