Gå til indhold

’Det værdiskabende universitet’. Anbefalinger fra Danmarks Forskningspolitiske Råd

08. juni 2012
Flerårige finansielle rammer for forskning og uddannelse, øget frihed for universiteterne til at tilrettelægge ph.d.-uddannelserne, yngre ph.d.er samt udvikling af et videnbarometer. Det er nogle af de anbefalinger, som Danmarks Forskningspolitiske Råd offentliggør i dag i rådets årsrapport 2011.

Pressemeddelelse fra Styrelsen for Forskning og Innovation

Universiteterne er i dag en vigtig drivkraft for skabelse af værdi, vækst og velstand. Med årsrapportens titel - ’Det værdiskabende universitet’- forsøger Danmarks Forskningspolitiske Råd at indfange de potentialer, der er i at holde fokus på sammenhængen mellem forskning og uddannelse. Rådet påpeger, at det er centralt at hæve kvaliteten og øge værdiskabelsen ved samtlige hovedaktiviteter, som universiteterne forestår for samfundet.

Nye værktøjer

I rapporten foreslår Danmarks Forskningspolitiske Råd blandt andet, at Folketinget fastlægger flerårige finansielle rammer for den offentlige forskning. Rådet foreslår endvidere, at universiteternes ledelser udvikler værktøjer til anerkendelse og synliggørelse af forskningsbaseret uddannelse og videnudveksling.

”En idé kunne være et videnbarometer, der foretager internationale sammenligninger af kvaliteten af dansk forskning, forskningsbaseret uddannelse og videnspredning, og vi indgår meget gerne i et samarbejde med Uddannelsesministeriet om udviklingen af et sådant”, siger formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, Claus Hviid Christensen.

Udfordringer

En fremtidig stærk dansk position i den globale videnøkonomi kræver betydelige investeringer i forskning og uddannelse. I de kommende år udfordres vi særligt af et markant forøget antal yngre forskere og den fortsatte internationalisering af forskning og udvikling på globalt plan. Der sker desuden i disse år væsentlige ændringer på arbejdsmarkedet for folk med kandidatuddannelse og ph.d.-grader, hvor flere og flere finder beskæftigelse på det private arbejdsmarked.

”Ph.d.-uddannelsen skal give attraktive og efterspurgte kompetencer både i forhold til en karriere som forsker i den offentlige og private sektor – og både i Danmark og udlandet. Vi mener også, at universiteterne bør sikres større frihed til selv at tilrettelægge ph.d.-uddannelserne”, siger Claus Hviid Christensen.

I rapporten peger rådet på, at både uddannelsesministeren og ledelser på universiteterne bør sikre en løbende evaluering af kvaliteten af ph.d.-uddannelsen på ph.d.-skoleniveau: Hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence må gennemsnitalderen for ph.d.er ned med minimum tre år, og det kræver et fortsat fokus på at få de unge hurtigere gennem hele uddannelsessystemet.

Yderligere oplysninger

Formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, Claus Hviid Christensen, tlf. 9955 2920, e-mail
Chefkonsulent Karin Kjær Madsen, Sekretariatet for Danmarks Forskningspolitiske Råd, tlf. 2518 6638, e-mail

Om Danmarks Forskningspolitiske Råd

Danmarks Forskningspolitiske Råd har formål at fremme udviklingen af dansk forskning til gavn for samfundet.

Danmarks Forskningspolitiske Råd har ansvar for at give ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning på overordnet niveau, herunder om kommende forskningsbehov, og at sikre, at rådgivningen inddrager relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser.

Folketinget og enhver minister kan indhente rådgivning fra rådet. Rådets rådgivning sker efter anmodning eller på rådets eget initiativ.

Handlinger tilknyttet webside