En læreruddannelse der løfter folkeskolen
Uddannelsesminister Morten Østergaard har den 19. april præsenteret forligskredsen bag læreruddannelsesloven for et udspil, der vil øge kvaliteten på læreruddannelsen og hæve kravene til både arbejdsmarkedsparathed og fagligt niveau hos de kommende lærere.
Blandt andet vil regeringen indføre karakterer for praktik og ambitiøse og centralt fastsatte kompetencekrav, der en-til-en matcher fagene i folkeskolen, og i det hele taget bringer læreruddannelsen tættere på folkeskolens praksis og udfordringer.
– I årtier har politikere forsøgt at detailregulere sig til en bedre læreruddannelse med begrænset held. Med denne reform af uddannelsen giver vi professionshøjskolerne frihed til at skabe attraktive, mere moderne og fagligt stærkere læreruddannelser, men hæver til gengæld ambitionerne og kravene til de unge, der bliver rygraden i fremtidens folkeskole, siger Morten Østergaard.
– Vi går fra en detaljeret, politisk regulering af, hvad de studerende skal igennem, til højere barre for, hvad de studerende kan, når de skal ud og undervise.
De lærerstuderende vil komme ud med styrkede pædagogiske evner, og reformen vil give mulighed for langt mere specialisering og faglig fordybelse i de fag, de studerende skal ud og formidle videre til vores børn – særligt i vigtige fag som dansk og matematik.
Der lægges samtidig op til, at opbygningen af uddannelsen ændres fundamentalt, så der skabes sammenhæng til det øvrige uddannelsessystem og et fundament for at lave mere attraktive læreruddannelser, der vil kunne tiltrække morgendagens talentfulde og engagerede lærere – også på områder som det naturfaglige, hvor der forventes stor mangel på lærere.
Den nye struktur med modulisering vil også muliggøre en markant øget internationalisering, der blandt andet vil gavne sprogfagene og sikre internationalt udsyn.
Desuden vil der blive nye muligheder for samarbejde mellem professionsskoler og universiteter om fag, hvor de faglige miljøer er pressede af en lille tilgang af studerende.
Den ny læreruddannelse skal understøtte regeringens kommende folkeskolereform ved, at lærerne:
- Får et højere fagligt niveau
- Har bedre pædagogiske og professionsrettede kompetencer
- Har et bedre vidensgrundlag
- Er bedre forberedt på undervisningssituationen.
Regeringen lægger også vægt på, at læreruddannelsen skal bidrage til den regionale uddannelsesdækning i hele Danmark. Professionshøjskolerne får nye frihedsgrader til at tilrettelægge særlige uddannelsesprofiler eller fagpakker med henblik på at øge rekrutteringen og regeringen vil kræve, at professionshøjskolerne kollektivt garanterer et udbud af alle fag til gavn for hele landet.
Endelig vil regeringen gøre det lettere for professionshøjskolerne at sikre samspil mellem grunduddannelse og efteruddannelse og udbyde kurser målrettet de færdiguddannede lærere. Dette vil blandt andet adressere behov for efteruddannelse inden for specialpædagogik og dansk som andetsprog.
– Samlet set vil regeringen skabe en fremtidssikret læreruddannelse, som afspejler folkeskolens behov, og som løbende kan videreudvikles i takt med nye udfordringer. Følgegruppens evaluering af den nuværende læreruddannelse har vist, at der er behov for ændringer og for at fjerne barrierer i forhold til det øvrige uddannelsessystem, ligesom der er behov for at styrke sammenhængen til folkeskolens praksis, siger Morten Østergaard, der håber på et bredt forlig i Folketinget.
Forligskredsen, der foruden regeringspartierne består af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, er indkaldt til forhandlinger de kommende uger.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Særlig rådgiver Philip Flores, tlf. 2237 1745
Handlinger tilknyttet webside