Rumerhvervet skaber arbejdspladser med raketfart

Satellitter bliver mindre og billigere, mængden af gratis data fra rummet vokser og navigationssatellitterne bliver mere og mere præcise.  Den teknologiske udvikling vender i disse år op og ned på mulighederne for danske virksomheder på rummarkedet.

I alt er rumerhvervet samlet set vokset 16 procent siden 2013. Det er væsentligt højere end den generelle vækst blandt danske virksomheder i samme periode. Rumerhvervet i Danmark omsatte i 2016 for over 5 milliarder kroner, og der var arbejdspladser til over 1700 personer.

Det viser en ny kortlægning af rumområdets betydning for Danmark i forbindelse med første opfølgning på den danske rumstrategi fra 2016.

• Opfølgning på den danske rumstrategi - Implementeringsplan nummer 2

Især de helt små nanosatellitter giver gode muligheder for virksomheder som GomSpace fra Aalborg. Også nye og mere præcise navigationssatellitter og muligheden for at downloade gratis satellitbilleder har stort potentiale for danske virksomheder. Fortsætter væksten i rumerhvervet i samme tempo, vil omsætningen i 2022 være over 7 milliarder kr.

-Vi står midt i en teknologisk revolution på rumområdet, hvor omkostningerne til både satellitter og opsendelse drives ned. Det skaber vækst og danske arbejdspladser, og det gør vores liv bedre. For eksempel når der bliver udviklet ny kræftmedicin ved hjælp af rummissioner, eller når forurening bliver begrænset ved hjælp af satellitdata. Derfor skal vi omfavne de store fremtidsmuligheder, der er inden for rumområdet, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Implementeringsplanen kan for første gang dokumentere, at mange danske virksomheder allerede bruger satellitbaserede tjenester i stort omfang. 15 procent af erhvervslivet i byerne og 16 procent af bedrifterne i landbruget bruger satellitbaserede tjenester til at udvikle og drive deres forretning. Der er dog stadig potentiale til at udvide brugen af satellitdata i både den private og offentlige sektor og i uddannelser og forskning.

Derfor gennemfører Uddannelses- og Forskningsministeriet og Energi- Forsynings- og Klimaministeriet  seks nye, mindre initiativer på rumområdet i forbindelse med implementeringsplanen. Med rumstrategien fra 2016 fulgte 46 initiativer, og af dem er 34 enten gennemført eller godt i gang, mens de resterende 12 bliver sat i gang inden for det næste halve år.

Implementeringsplanens nye tal bygger på en fremgangsmåde, hvor de pågældende virksomheder er blevet identificeret en ad gangen, hvorefter den del af virksomhedens omsætning, der er rumrelateret er blevet estimeret. Fordi rumerhvervet ikke er kategoriseret som en branche i traditionel statistisk forstand, kan der ikke foretages statistiske udtræk om virksomhederne på området, og derfor er resultaterne mere usikre end en traditionel brancheanalyse.

Eksempler på nye initiativer:

• Med EU’s jordobservationsprogram Copernicus øges mængden af satellitdata betragteligt de kommende år, og der er brug for datalogernes kompetencer til at gribe mulighederne ved de mange data. Derfor starter Styrelsen for Forskning og Uddannelse og IT-Universitetet nu et nyt samarbejde, hvor de store datamængder vil blive brugt af studerende og forskere.
• For at fremme anvendelsen af satellitdata inden for den offentlige sektor vil Styrelsen for Forskning og Uddannelse i 2018 anvende ca. 11 millioner kroner fra den danske ESA-bevilling til at støtte etableringen af offentlige-private partnerskaber omkring nye tjenester, der bruger data fra satellitterne Copernicus og Galileo.
• Danmarks Statistik leverer ny statistik, som kan dokumentere de økonomiske effekter af rumteknologiens udbredelse og anvendelse i den danske økonomi.

  ---

For yderligere oplysninger, kontakt:

Chefkonsulent Peter Mandix Sehestedt, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, tlf.: 72 31 82 02, e-mail: pse@ufm.dk

Pressesekretær Jakob Sejr Teichert, tlf.: 72 31 95 03, e-mail: jte@ufm.dk