Gå til indhold

Stor forskel på de danske uddannelsesinstitutioner

22. juni 2017
Det er ikke nødvendigvis de uddannelser, hvor de studerende selv synes, de får det største udbytte af undervisningen, der samtidig får flest nyuddannede i job, viser en ny analyse. Både institutioner og studerende bør tage ved lære af de steder, der gør det godt, siger ministeren.

Der er stor forskel på de danske uddannelsesinstitutioner. På nogle institutioner er situationen god, hvor de studerende vurderer, at de får meget ud af undervisningen, og de fleste nyuddannede kommer i job. På andre institutioner uddanner de flere studerende på visse studieretninger, end arbejdsmarkedet skal bruge, uanset hvor dygtige de så måtte være. Og så er der uddannelser, der omvendt har høj beskæftigelse, selvom kvaliteten af undervisningen er vurderet lav af de studerende.

For eksempel kommer de fleste nyuddannede pædagoger i job, selvom de studerendes vurdering af undervisningen på netop de uddannelser er under gennemsnittet. Omvendt er det på blandt andet arkitektuddannelserne. Her er de studerendes udbytte af undervisningen høj, men der uddannes flere, end der er behov for på arbejdsmarkedet, og mange nyuddannede er arbejdsløse.

Samtidig viser analysen, at der fra universitet til universitet er forskel på de studerendes vurdering af undervisningen på det, der ellers er samme uddannelse som for eksempel jura.

For uddannelses- og forskningsminister Søren Pind er det afgørende, at uddannelsesinstitutionerne både fokuserer på at uddanne det rette antal og udbyde god undervisning.

- Tallene viser interessante mønstre, som kommende studerende og uddannelsesinstitutioner bør tage ved lære af. Selv inden for de samme uddannelser er der bemærkelsesværdige forskelle på, hvor meget de studerende får ud af undervisningen, og om de nyuddannede kommer i job. Det giver stof til eftertanke. Ikke bare for mig, men også for institutionerne, som bør være nysgerrige og lade sig inspirere af de uddannelser, hvor kvaliteten vurderes til at være høj og hvor beskæftigelse ligeledes er i top. Vi ser her, at selvom et studie vurderes af de studerende til at have høj kvalitet, sikrer det ikke nødvendigvis gode jobudsigter, siger Søren Pind.

Det er første gang, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har undersøgt sammenhængen mellem de studerendes egne vurderinger af udbyttet af undervisningen og de nyuddannedes beskæftigelse på tværs af 250 kandidat-, professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. Det er en ny måde at undersøge kvalitet og relevans på.

Analysens hovedresultater

  • Blandt de videregående uddannelser er de studerendes vurdering af undervisningsudbyttet generelt højt. I gennemsnit er beskæftigelse en større udfordring. 
  • For begge indikatorer gælder, at der er stor spredning på tværs og inden for de forskellige typer af videregående uddannelser.
  • Selv uddannelser, hvor kvaliteten vurderes til at være høj af de studerende, kan have høj ledighed, på grund af mængden af nyuddannede. 
  • Omvendt er mellem 11 og 24 procent af de videregående uddannelser kendetegnet ved en relativt høj beskæftigelse blandt nyuddannede, selvom de studerende angiver en relativt lav vurdering af undervisningsudbyttet. 
  • Erhvervsakademierne er særligt udfordret på begge dimensioner. 35 procent af erhvervsakademiuddannelser har både angivet et vurderet udbytte og samtidig en beskæftigelsesfrekvens under gennemsnittet for de videregående uddannelser. Andelen udgør 17 og 14 procent. For henholdsvis professionsbachelorer og universiteterne gælder det henholdsvis 17 procent og 14 procent.

For yderligere oplysninger, kontakt:


Kontorchef Jonas Zielke Schaarup, tlf.: 7231 8118, e-mail: jzs@ufm.dk
Pressesekretær Kristina Mie Hansen, tlf.: 7231 8012, e-mail: kmh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside