Nye muligheder for uddannelse i hele landet

Nu bliver det muligt at uddanne sig til bygningskonstruktør i Hillerød, læse IT-sikkerhed i Næstved eller tage en bachelor- og kandidatuddannelse i maskinteknik i Sønderborg. Det er blot tre eksempler på nye muligheder for uddannelser, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen netop har godkendt.

I alt har ministeren godkendt 41 nye udbud og uddannelser. 27 af dem er placeret uden for de store byer.

- Det er afgørende for regeringen, at vi har gode uddannelsesmuligheder i hele landet. Det skal ikke kun være i det store byer. Gode uddannelser i hele landet er med til at skabe bedre balance og lokal udvikling. Men det er også afgørende, at der er gode jobmuligheder bagefter. Derfor er jeg glad for, at institutionerne har sikret sig, at der er et lokalt behov fra virksomheder og arbejdsgivere til de nye udbud og uddannelser, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

I årets felt af ansøgninger er der flere eksempler på et tæt samarbejde mellem uddannelsesstederne. For eksempel er fem universiteter gået sammen om at udbyde en masteruddannelse i personlig medicin, mens Københavns Erhvervsakademi KEA og IBA Erhvervsakademi Kolding har overdraget retten til at udbyde en akademiuddannelse i sundhedspraksis til henholdsvis UC Syd og Københavns Professionshøjskole.

- Professionshøjskolerne har en meget mere sundhedsfaglig profil end erhvervsakademierne, så det giver rigtig god mening, at flytte uddannelserne. Jeg er i det hele taget godt tilfreds med det gode samarbejde, der er opstået mellem institutionerne og det lokale samfund rundt om dem. Det er vigtigt i arbejdet med at tilbyde de allerbedste uddannelser de helt rigtige steder, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

• Oversigt over nye uddannelser, udbud og dubleringer af eksisterende uddannelser (pdf) [inaktivt link]

Ministerens afgørelser er truffet på baggrund af vurderinger fra det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser, RUVU. RUVU skal vurdere institutionernes ansøgninger om prækvalifikation af nye uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for prækvalifikation. Konkret skal udvalget forholde sig til, om en ny uddannelse eller et nyt udbud er hensigtsmæssigt set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv.

Hvis uddannelsesinstitutionen ikke er institutionsakkrediteret, skal uddannelserne og udbuddene akkrediteres af Akkrediteringsrådet, inden de kan udbydes.

Prækvalifikation

Prækvalifikation blev indført i 2013 og betyder, at relevansen af alle nye uddannelser og udbud af videregående uddannelser skal vurderes.

Prækvalifikation skal understøtte, at udviklingen inden for de videregående uddannelser er hensigtsmæssig i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv.

Fakta - Hvornår skal der søges om prækvalifikation

Uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om prækvalifikation i fem tilfælde:

• Oprettelse af en ny videregående uddannelse eller skift af uddannelsessprog fra dansk til andet sprog på en allerede udbudt uddannelse.
• Oprettelse af et nyt udbud af en eksisterende videregående uddannelse, som institutionen ikke allerede er godkendt til at udbyde.
• Dublering af et uddannelsesudbud, som institutionen allerede udbyder i en anden by eller med et andet undervisningssprog.
• Flytning af et eksisterende uddannelsesudbud til en anden by.
• Hvis en uddannelsesinstitution ønsker at sammenlægge to eksisterende uddannelser til én ny uddannelse, og såfremt denne nye uddannelse har et andet formål og erhvervssigte end de oprindelige.

• Læs mere om RUVU
• Læs om akkreditering på Danmarks Akkrediteringsinstitutions hjemmeside

For yderligere oplysninger, kontakt: 

Uddannelses- og forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181