Ministre: Vi skal have bedre geografisk spredning af nye erhvervsklynger

Danmark skal være i front, når det kommer til innovationskraften i de små og mellemstore virksomheder. Det sker bl.a. gennem såkaldte erhvervsklynger, der fungerer som netværk ml. små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner inden for udvalgte danske erhvervsmæssige styrkepositioner. 

Formålet med klyngerne er at styrke innovationskraften i danske virksomheder – særligt små og mellemstore virksomheder – inden for de erhvervs- og teknologiområder, som er udpeget af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i deres 2020-2023-strategi for erhvervsfremme i Danmark.

De nye klyngeorganisationer skal sætte skub i innovationen mellem forsknings- og vidensmiljøer, virksomheder og andre relevante aktører. Det er en klar målsætning, at det skal ske i hele Danmark, og at det skal gøres med henblik på at skabe en klimavenlig omstilling af virksomheder og samfund. Regeringens ønske har således været, at klyngerne fik en solid regional forankring. 

En gennemgang af de nye danske erhvervsklynger viser imidlertid, at der i en overvægt af ansøgningerne til de 12 erhvervs- og teknologiområder lægges op til, at hovedsæderne skal ligge i Hovedstadsområdet. 

Det bekymrer uddannelses- og forskningsministeren, der i yderste konsekvens er villig til at lade opslaget gå om, hvis der ikke kan findes en tilfredsstillende løsning.

- Jeg er meget bekymret over, at der tegner sig et billede af, at hovedparten af klyngernes hovedsæder placeres i hovedstaden. Det er helt afgørende for mig, at der kommer en bedre fordeling i hele landet. Ellers afspejler det ikke det erhvervsliv, vi har i Danmark. Jeg håber, vi kan løse problemet gennem dialog, men ellers ser jeg mig nødsaget til at lade ansøgningerne gå om, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Erhvervsminister Simon Kollerup er grundlæggende enig i, at der skal finde en løsning, hvor klyngerne er bedre fordelt i hele landet.

- Det er vigtigt, at man kan leve og arbejde i alle dele af Danmark. Der er mange driftige og iderige virksomheder rundt om i landet, og der er et stort potentiale i samarbejdet mellem eksempelvis erhvervsliv og videninstitutioner. Det gælder for hele landet. Derfor skal vi sikre en løsning, hvor klyngerne er godt fordelt, så vi kan skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark.

Erhvervsfremmebestyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet giver hver sin bevilling til de udvalgte klyngeorganisationer. Klyngeorganisationernes samlede årlige bevilling fra UFM og DEB forventes at ligge i størrelsesordenen 4-20 mio. kr. Derudover giver status som klyngeaktør adgang til at søge andre offentlige midler til klyngeindsatser.

Erhvervsfremmebestyrelsen har udpeget 12 erhvervs- og teknologiområder, heraf 10 styrkepositioner og 2 spirende områder, jf. faktaboks. Uddannelses og forskningsministeren foretager udvælgelsen af de klyngeorganisationer, der skal varetage rollen som klyngeaktør med statslig medfinansiering, på indstilling fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Valget af klyngeaktører sker for en 4-årig periode 2021-2024. 

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte vil nu gå i dialog med ansøgerne om placering af hovedsæder, og hvorledes der sikres forankring i hele landet.

Faktaboks: De 12 erhvervs- og teknologiområder 

For yderligere oplysninger, kontakt:

I forhold til uddannelses- og forskningsministeren:
Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon, tlf. 7231 8181

I forhold til projektet: Souschef Pernille Lindberg, tlf. 7231 7832, e-mail peli@ufm.dk