Gå til indhold

Bredt flertal enige om udmøntning af udflytningsaftale om videregående uddannelser

22. marts 2022
Økonomien i aftalen er forbedret, og 41 uddannelsesinitiativer i hele landet får i alt 805 mio. kr. i ekstraordinære etableringsmidler. Den samlede udflytning- og nedskaleringsprocent lander på 6,4.

I de kommende år bliver det muligt at uddanne sig til socialrådgiver i Hjørring, dyrlæge i Foulum, datamatiker i Tønder, lærer i Svendborg og arkitekt i Kalundborg. 

Regeringen er sammen med Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne netop blevet enige om, hvordan udflytningsaftalen fra juni 2021 i praksis skal implementeres frem mod 2030.

Tillægsaftalen udmønter den politiske aftale 'Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark', som et bredt flertal sidste sommer indgik for at tage politisk ansvar for, at der i de kommende år – hvor faldende ungdomsårgange vil betyde lavere rekrutteringsgrundlag for de videregående uddannelser – fortsat er gode uddannelsesmuligheder i hele landet.

Aftalepartierne har siden januar 2022 forhandlet med udgangspunkt i de konkrete indspil, som uddannelsesinstitutionerne har sendt til uddannelses- og forskningsministeren. Det er sket i forlængelse af, at aftalekredsen i sommer bad institutionerne udarbejde bud på konkrete 2030-udflytnings- og nedskaleringsplaner, hvori de skulle tage højde for en række politiske hensyn om arbejdsmarkedsefterspørgsel, beskæftigelse, små fag og sprogfag samt stærke forskningsmiljøer.

Tillægsaftalen og de fem sektorplaner indeholder følgende nye hovedelementer:

  • Ambitioner om mere end 100 nye uddannelsessatsninger uden for de fire største byer.
  • 41 nye uddannelsesinitiativer modtager ekstraordinære etableringsmidler, mens tallet i den oprindelige aftale var 23.
  • Samlet set har aftalepartier prioriteret 805 mio. kr. i etablerings- og udviklingsmidler fra 2021-2028.
  • I alt 413 mio. kr. i varige midler, hvoraf størstedelen anvendes til, at både eksisterende og nye uddannelsesudbud vil få forhøjet decentralt grundtilskud samt et nyt regionalt taxameter på 107 procent.

Idet en ny selvstændig tandlægeuddannelse i Hjørring har vist sig markant dyrere end forventet, har aftalepartierne i stedet valgt at prioritere i alt 165 mio. kr. til at uddanne flere tandlæger på de eksisterende uddannelsesudbud samt arbejde for en løsning, hvor man fremover skal kunne tage dele af tandlægeuddannelsen flere af de steder i landet, hvor der er mangel på tandlæger.

Samlet udflytnings- og nedskaleringsprocent på 6,4

Med tillægsaftale og sektorplaner tilpasses uddannelsespladserne i de fire største byer frem mod 2030 med i alt 6,4 procent svarende til ca. 4.350 uddannelsespladser. Cirka 2.400 af pladserne udflyttes, mens ca. 1.950 af pladserne nedskaleres. Realiseres alle institutionernes indmeldte planer frem mod 2030 vil dette derudover indebære, at yderligere op mod 2.000 nye uddannelsespladser etableres uden for de fire største byer.

Hertil kommer, at der som følge af 60/40-ambitionen for de fire store velfærdsuddannelser, vil komme 1.800 nye uddannelsespladser på de fire store velfærdsuddannelser uden for de største byer. Ud af disse udflyttes 800 uddannelsespladser fra de fire største byer, mens der oprettes 1.000 nye pladser på uddannelserne til lærer, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere i hele landet.

Aftalepartierne har omprioriteret og tilført i alt ca. 49 mio. kr. årligt i finansiering, ligesom der er afsat 122 mio. kr. i nye forskningsmidler i perioden 2022-2032 til forskningsmiljøet omkring den nye dyrlægeuddannelse i Foulum. Forskningsmidlerne har været mulige at anvende, idet et forskningssamarbejde med Israel og Østrig om pandemiberedskab ikke realiseres. Derudover er aftaleøkonomien tilført 50 mio. kr., der finansieres fra de generelle reserver.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen:

- Der skal være gode muligheder for at tage en uddannelse i alle landsdele i Danmark. Et bredt flertal i Folketinget tager her ansvar for, at faldende ungdomsårgange ikke fører til yderligere centralisering og lukning af uddannelser på tværs af landet. Med aftalen har vi fortsat stærke universiteter i de største byer, der oprettes flere gode muligheder for uddannelse i alle landsdele. Til gavn for både for de unge og deres muligheder, men også for de lokale virksomheder og kvaliteten i den lokale velfærd.

Ulla Tørnæs, uddannelsesordfører, Venstre:

- I Venstre er vi glade for, at vi med aftalen har skabt bedre rammer og vilkår for at sikre attraktive uddannelser i hele Danmark. Der er nu udsigt til en væsentlig stigning i antallet af studiepladser uden for de største byer. En stigning, der bidrager til et Danmark i bedre uddannelsesbalance, sikrer bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft til såvel den private som den offentlige sektor i hele landet. Det har været et vigtigt mål for Venstre, at unge har attraktive valg i hele landet blandt uddannelser af høj kvalitet. Aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål endnu; særligt ikke når det handler om det store og stigende behov for bl.a. IT- og ingeniøruddannelser uden for de store universitetsbyer.

Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører, Dansk Folkeparti:

- I Dansk Folkeparti er vi meget tilfredse med, at vi med aftalen aktivt understøtter, at der udflyttes og etableres flere uddannelsespladser ud over hele landet så der samlet set fremadrettet vil være mindst ligeså mange uddannelsespladser som i dag. Samtidig afsættes midler til at udvikle campus udenfor de 4 store byer, således at der kan skabes gode og attraktive studiemiljøer spredt over hele landet.

Astrid Carøe, uddannelsesordfører, SF:

- Jeg er glad for, at aftalen udmøntes klogt. Vi har sikret flere penge i aftalen, og det er en stor sejr. Vi får nu flere gode uddannelser i hele landet, og samtidig er vi heldigvis endt noget fra de bekymrede scenarier, uddannelsesinstitutionerne fremlagde. I stedet er vi landet på omkring 6 pct., som betyder markant færre nedskaleringer, men fortsat flere nye uddannelser tæt på unge uden for storbyerne. Det har været vigtigt for os, at de uddannelser, der oprettes, er ordentligt finansieret, og det er de. Desuden holder vi hånden under små fag og sprogfag og har aftalt at følge udviklingen tæt.

Britt Bager, uddannelsesordfører, Konservative:

- For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at vi fastholder stærke universiteter og forskningsmiljøer i de store byer, samtidig med at der er gode muligheder for uddannelse og vækst i hele Danmark. Vi har lagt særlig vægt på, at etablere nye uddannelser, der matcher den lokale beskæftigelsesmæssige efterspørgsel, samt at der ikke lukkes uddannelser, hvor der er massiv mangler på arbejdskraft blandt andet IT- og STEM uddannelserne.

Isabella Arendt, Kristendemokraterne:

- For KD er det afgørende, at der er nem adgang til uddannelse, uanset hvor i landet, man bor. Uanset om man er ung eller voksen har vi brug for, at man har en uddannelse. Det har arbejdsmarkedet brug for og det gavner den enkelte. Derfor er vi stolte af, at der nu er lukket det økonomiske hul, som aftalen tidligere havde. Der er fundet penge til gode uddannelser i hele landet. Vi prioriterer dermed uddannelse i Danmark og med det mener vi HELE Danmark.

Fakta: Fra aftale til tillægsaftale – hvad har processen været?

  • Med udflytningsaftalen fra juni 2021 blev aftalepartierne enige om en række politiske målsætninger og ambitioner. Aftalepartierne ønskede imidlertid de videregående uddannelsesinstitutioners indspil til, hvordan disse konkret kunne nås, inden kredsen tog endeligt stilling til de konkrete måltal og implementeringen.
  • Aftalepartierne gav derfor uddannelses- og forskningsministeren til opgave at facilitere en inddragende proces med institutionerne, hvorefter ordførerne i foråret 2022 ville tage stilling til såkaldte 2030-sektorplaner inden for de fem hovedområder af videregående uddannelser: Universiteterne, professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, de maritime uddannelsesinstitutioner og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
  • Partierne lagde vægt på, at der i institutionernes indspil blev taget hensyn til offentlige arbejdsgivere og erhvervslivets behov, fortsat udbud af uddannelser med særlig høj efterspørgsel og beskæftigelse (f.eks. IT-uddannelser og tekniske uddannelser), at der fortsat er et bredt udbud af uddannelser i Danmark, herunder små fag og sprog, at der sikres god geografisk spredning af udbud uden, at uddannelsesudbud kommer i unødig konkurrence, at de forskellige institutioner har forskellige geografiske forhold, og at der fortsat sikres stærke forskningsmiljøer, forskning i verdensklasse og stærk tværfaglighed.
  • Aftalepartierne har drøftet institutionernes indspil siden januar 2022. Partierne er på den baggrund enige om et tillæg til den oprindelige politiske aftale, som – ud over de fem 2030-sektorplaner med udflytnings- og nedskaleringsprocent – bl.a. indebærer en forbedret økonomi, en række nye finansieringselementer samt etableringsmidler til 41 nye uddannelsesmuligheder.

Fakta: Uddannelsespladser inden og uden for de største byer i 2030

  • Med tillægsaftale og sektorplaner tilpasses uddannelsespladserne i de fire største byer frem mod 2030 med i alt 6,4 procent svarende til ca. 4.350 uddannelsespladser. Cirka 2.400 af pladserne udflyttes, mens ca. 1.950 af pladserne nedskaleres. Tallene er inklusiv kandidatuddannelser.
  • Uddannelsesinstitutionerne har endvidere i deres 2030-planer indmeldt ambitioner om samlet set mere end 100 nye uddannelsesinitiativer uden for de største byer. Hvis disse ambitioner realiseres frem mod 2030, vil det indebære, at yderligere op mod 2.000 nye uddannelsespladser etableres rundt om i landet (uden for de fire største byer).
  • Hertil kommer, at der som følge af 60/40-ambitionen for de fire store professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet, vil komme ca. 1.800 nye uddannelsespladser uden for de største byer. Ud af disse udflyttes ca. 800 uddannelsespladser fra de fire største byer, mens der oprettes ca. 1.000 nye pladser på uddannelserne til lærer, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere i hele landet.
  • Til sammenligning medførte den ledighedsbaserede dimensionering, at ca. 6.500 uddannelsespladser på bachelor- og kandidatniveau blev nedlagt, da ordningen i 2015 blev indført. Den løbende udtagelse af nye uddannelser til dimensionering betyder dog, at det samlede dimensioneringsomfang i dag er på ca. 9.600 uddannelsespladser inklusiv kandidatuddannelser.

Fakta: De økonomiske nøgletal i aftalen

  • På baggrund af institutionernes sektorplaner og nye indspil har aftalepartierne ønsket at understøtte udflytningsambitionerne med yderligere økonomi.
  • Partierne har ifm. tillægsaftalen udmøntet i alt 464 mio. kr. i investerings- og etableringstilskud, herunder den fulde 2030-udviklingspulje på 212 mio. kr., med henblik på at medfinansiere en række konkrete nye uddannelsesudbud og -initiativer uden for de fire største byer.
  • Aftalepartierne enige om at omprioritere og tilføre i alt 49 mio. kr. årligt samt 122 mio. kr. i nye forskningsmidler i perioden 2022-2032. Derudover er aftaleøkonomien tilført 50 mio. kr., der finansieres fra de generelle reserver.
  • Med den opdaterede aftaleøkonomi afsættes der i alt 805 mio. kr. i etableringsmidler og 413 mio. kr. i varige midler (fuldt indfaset).

Der er foretaget en mindre faktuel rettelse i denne pressemeddelelse, hvor det er præciseret, at det internationale forskningssamarbejde vedrører pandemiberedskab, jf. tillægsaftalen side 5.

For yderligere oplysninger:

Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 

Handlinger tilknyttet webside