Gå til indhold

Dansk deltagelse i rumforskning

Hvert år giver Danmark cirka 200 millioner kroner til rumforskning i ESA. Det svarer til cirka 37,5 kroner per dansker per år.

Danske virksomheder og universiteter vinder hvert år ESA-kontrakter til udvikling og produktion af rumteknologi.

I perioden 1. januar 2000 til oktober 2007 havde danske virksomheder og institutioner modtaget en samlet ESA kontraktsum på 126,7 millioner euro (cirka 950 millioner kroner), hvoraf 82,7 procent af kontraktsummen tilgik danske virksomheder og 17,3 procent til universiteter, styrelser og andre offentlige institutioner.

Figur 1 viser samlet ESA-kontraktsum pr. år i perioden 1. januar 2000 til udgangen af oktober 2007 fordelt på danske virksomheder og institutioner. Rambøll 2008.
Figur 1 viser samlet ESA-kontraktsum pr. år i perioden 1. januar 2000 til udgangen af oktober 2007 fordelt på danske virksomheder og institutioner. Rambøll 2008.

I alt 30 danske virksomheder har i perioden modtaget ESA-kontrakter, men 98 procent af den samlede kontraktsum til virksomhederne er tilgået de 10 mest aktive danske rumvirksomheder. Af de cirka 750 millioner kroner, der tilgik danske virksomheder i perioden, er der dokumenteret en positiv spin-off effekt på 4.5. Det betyder, at danske virksomheder i perioden omsatte for 3.4 millioner kroner som direkte konsekvens af de opnåede ESA-kontrakter.

På virksomhedssiden er det særligt virksomheder som Terma, Rovsing, Damec Research, Ticra, Force Technology, Innoware og GateHouse der har været meget aktive.

Af danske institutionelle aktører finder man særligt Danmarks Tekniske Universitet (DTU-Space), men også Århus Universitet, Københavns Universitet og Ålborg Universitet er stærkt med. Derudover optræder institutioner som DMI, Risø og KMS også i opgørelsen.

Se mere om den danske deltagelse i ESA i rapporten fra Rambøll Management "Evaluation of Danish Industrial Activities in the European Space Agency (ESA)" – Rambøll Management March 2008 (PDF'en er på engelsk).


For yderligere information om dansk deltagelse i ESA kan specialkonsulent Gorm Petersen kontaktes på 3392 9722 eller gpe@fi.dk.

Videnskabsminister Helge Sander kan kontaktes gennem pressemedarbejder Charlotte Holst på 2211 0200 eller chhh@vtu.dk.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 11. februar 2013