Gå til indhold

Erasmus+ og Brexit

Læs hvad Brexit betyder for danske deltagere i Erasmus+-projekter.

Muligheder i Erasmus+

Da Erasmus+ ikke er en del af den indgåede aftale om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien, er Storbritannien et tredjeland (partnerland) i Erasmus+ og kan kun i begrænset omfang kunne deltage i aktiviteter med tilskud fra Erasmus+.

Inden for de videregående uddannelser og erhvervsrettet grund- og efteruddannelse er det muligt at anvende op til 20% af et bevilget tilskud til mobilitetsophold på samarbejde med tredjelande, herunder Storbritannien.

For øvrige uddannelsessektorer og ungdomsområdet vil det ikke være muligt at gennemføre mobilitetsophold i Storbritannien i regi af Erasmus+.

Partnere fra Storbritannien vil kunne deltage i samarbejdsprojekter (Key Action 2) som tredjeland.

Rejser til Storbritannien

Du skal være opmærksom på, at forhold vedrørende indrejse til Storbritanniens er ændret med Storbritanniens udtrædelse af EU (visum, opholdstilladelse m.v.), ligesom rejseforsikringsforhold også er ændret. Vi opfordrer dig derfor til at læse Q&A-ark om Erasmus+ og mobilitet og i øvrigt søge information i Udenrigsministeriets rejsevejledning for Storbritannien og på Storbritanniens ambassades hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Uddannelses- og Forskningsministeriet på uddprogram@ufm.dk.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 21. november 2023