Indspil til FORSK2025 – Agglomeration og produktivitet
1. Resumé
Gennem de seneste årtier er der på globalt plan forekommet en stigende agglomeration og rumlig koncentration af aktiviteter og mennesker i storbyområderne. Også i Danmark har bevægelsen ind mod de større byer været støt stigende, dog i langt mindre omfang end i mange andre vestlige lande. For erhvervslivet kan det, at være samlokaliseret og indplaceret i større klyngemiljøer ofte give anledning til en række produktivitetsfordele, herunder at det bliver lettere og dermed også billigere at have adgang til infrastruktur og service. Omvendt kan der opstå en række tilpasningsudfordringer ved agglomeration, herunder på arbejdsmarkedet, boligmarkedet og den trafikale infrastruktur.
Der er behov for strategisk forskning i krydsfeltet mellem agglomeration og produktivitet, som kan sikre, at udviklingen sker på en smidig og samfundsmæssig optimal måde, der kan skabe vækst og udvikling i hele Danmark.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Agglomerations- eller klyngeeffekter dække over, at mennesker og erhvervsliv påvirkes af, hvor mange øvrige individer og virksomheder, der er lokaliseret i det grografiske nærområde. Fordelene ved samlokalisering og etableringen af større klyngemiljøer dækker bl.a. skabelsen af et større arbejdsmarked, der giver bedre mulighed for, at en virksomhed kan tiltrække specialiseret arbejdskraft, at der opnås billigere og lettere adgang til infrastruktur og service samt at eksistensen af andre virksomheder inden for samme branche betyder, at der opstår specialiserede underleverandører. Det kan være med til at forbedre opdelingen af produktionsprocesser på tværs af virksomheder.
Omvendt kan der opstå en række tilpasningsudfordringer ved agglomeration, herunder mangel på kvalificeret arbejdsmarkedet, stigende boligpriser, trafikproblemer samt øget luftforurening.
3. Forskningsbehov
Der er behov for en bedre forskningsbaseret forståelse af sammenhængen mellem agglomeration og produktivitet. En række studier beskæftiger sig i dag med hhv. arbejdsmarkedet og/eller produktivitet, men krydsfeltet mellem agglomeration og produktivitet er fortsat et relativt underbelyst emne. Forskningen skal bl.a. være med til at sikre, at fremtidige byudviklingsprojekter, større infrastrukturprojekter og klyngedannelser sker på en smidig og langtidsholdbar måde. Der skal med andre ord sikres optimale samfundsmæssige omstillingsprocesser i hele landet. Agglomerationseffekter har desuden stor betydning for udvalgte brancher og sektorer, hvor viden er afgørende, eller hvor arbejdsmarkedet er specialiseret. Det betyder, at agglomerationseffekter kan forventes at være større i områder, hvor serviceerhverv er mere udbredte, dvs. typisk i større byområder.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Realiseringen af positive agglomerationseffekter kræver et tæt samspil mellem offentlige og private forskningsmiljøer, erhvervslivet samt offentlige myndigheder.
5. Danske forudsætninger
Sammenlignet med mange andre lande er Danmark langt fremme inden for forskning og etableringen af bæredygtige byer og helhedsorienteret byplanlægning. Også inden for den arbejdsmarkedsrelaterede og produktivitetsmæssige forskning har vi mange velrespekterede forskningsmiljøer. Dog er der et voksende behov for at sammentænke og undersøge krydsfeltet mellem agglomeration og produktivitet i kommende strategiske forskningsstudier.
6. Mål, effekt og perspektiver
Opbygningen af et større videngrundlag inden for agglomerationsforskning kan være med til at styrke produktivteten og konkurrenceevnen i det danske erhvervsliv og derigennem øge vækst og udviklingen i hele Danmark.
7. Kontaktperson
Sune Lundtoft (Forskning og Innovation), sul@evm.dk
8. Forslagets prioritering
Prioritet nr. 5.