Gå til indhold

Erhvervs- og Vækstministeriet - IT sikkerhed

Forslg til Forskningstemaer - FORSK2025

Indspil til FORSK2025: IT-sikkerhed

1. Resumé

Forskning inden for IT-sikkerhed.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

Den stigende digitalisering af dansk erhvervsliv gør det nødvendigt at fokusere på sikkerhedsdagsordenen. Trusselsbilledet bliver stadig mere aggressivt og komplekst, og der er behov for et stærkt forskningsmæssigt fundament for at kunne være på forkant med de sikkerhedsmæssige trusler.

3. Forskningsbehov

En kortlægning af cyber- og informationssikkerheden på danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner fra Deloitte på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der er en række forskningsmæssige felter på IT-sikkerhedsområdet, hvor Danmark halter efter. Det drejer sig blandt andet om flere felter inden for kryptering samt governance, dvs. i forhold til de strukturer, som en organisation har for at forbedre og vedligeholde deres forebyggende og detektive sikkerhedsfunktioner.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen

Det er afgørende, at en styrket forskningsindsats på feltet sker i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv, herunder også små og mellemstore virksomheder. Der peges i kortlægningen på behovet for et tættere samspil mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet.

5. Danske forudsætninger

Danmark ligger blandt de mest digitale lande i verden, jf. bl.a. den seneste DESImåling fra EU-Kommissionen. Dermed bliver danske virksomheder og organisationer også nogle af de mest udsatte ift. IT-sikkerhedstrusler.

I kortlægningen peges på en række danske styrker inden for cyber- og informationssikkerhedsforskningen. Der nævnes bl.a. netværkssikkerhed, privacy og algoritmeforskning. Der nævnes imidlertid også en række udfordringer, som nævnt ovenfor.

6. Mål, effekt og perspektiver

En forskningsindsats på dette felt vil bidrage til, at de digitale muligheder fortsat kan udnyttes og dermed være med til at skabe vækst og produktivitetsgevinster blandt danske virksomheder.

7. Kontaktperson

Malene Stidsen, malsti@erst.dk, 35291223 Maja Svankjær Thagaard, mst@evm.dk, Tlf. 91337214.

8. Forslagets prioritering

Prioritet nr. 2



 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024