1. Resume
Efter Murens fald har det stået klart, at militær magt er en nøglefaktor i samtænkt konfliktløsning. Men Forsvarets samspil med andre myndigheder rejser en række spørgsmål. For eksempel hvad er årsagen til at ”vi er lykkedes” på Balkan, mens det er så vanskeligt at måle effekten i Afghanistan? Fremadrettet forventes det, at Danmark også skal indgå i internationale opgaveløsninger, såsom konfliktløsning i intra-statslige konflikter, grundet de tendenser man ser i verden.
Derfor ser Forsvarsakademiet et behov for tværsektoriel viden om forskellige myndigheders og organisationers bidrag til samtænkte løsninger i sikkerhedspolitiske opgaver.
Forsvarsakademiet ser Forsvaret som indeholdende en lang række kapaciteter som ikke nødvendigvis bringes i fuld anvendelse under den nuværende tænkning af rammerne for indsættelse. Det er Forsvarsakademiets opfattelse, at en ny og tværsektoriel tænkning kan udfolde dele af dette potentiale. En ny og bredere tilgang kan bidrage med rammerne for den danske forsvarsindustris udvikling, hvilket kan åbne nye markeder for dansk industri.
2. Samfundsudfordringer
Tendensanalyser( 1*, 2**) peger på en række udfordringer i verden de næste 15-20 år, som også vil berøre Danmark. Der fremhæves en massiv befolkningsvækst i u-lande og klimaforandringernes uforudsigelige effekter, som to hovedområder der vil præge den nærmere fremtid. En naturlig følge af disse tendenser vil være en øget migration fra svage lande til rige lande. Samtidig kan man også forvente en øget tendens til intra-statslige konflikter.
Det internationale samfund vil i fremtiden beskæftige sig med disse udfordringer, specielt i Europa hvor migrationsstrømme som følge af klimaforandringer og intra-statslige konflikter allerede er en udfordring. Danmark vil grundet sin geografiske position, og som en vigtig aktør i EU og NATO, skulle bidrage til internationale opgaveløsninger fremadrettet.
Forsvarets brede anvendelighed er en potentielt afgørende faktor i den samlede sikkerhedspolitiske palet. Lige fra fuld indsættelse over stabiliseringsoperationer til varetagelse af nøgleopgaver for civilsamfundet. Spektret for militær indsættelse har de seneste år, blandt andet dækket indsatsen i Irak, Afghanistan, FN udsendelser, miljøovervågning, indsættelse af Hjemmeværnspersonel ved grænsen samt nationalt forsvar.
De overordnede internationale tendenser tyder ikke på, at behovet for at indsættelser af denne karakter bliver mindre. Grundet de komplekse udfordringer den fremtidige opgaveløsning byder, stiller det et stigende krav til at videreudvikle Danmarks sammentænkte udenrigspolitiske værktøjer. Spændet mellem den militære og civile verden i internationale opgaveløsninger er blevet mindre, og der må tænkes i nye baner for at optimere dette samspil.
Afgørende for fremtiden er, at den militære indsættelse tænkes i samspil med civile aktører. Således vil Forsvarets potentiale styrkes gennem en samlet og sammentænkt tilgang til opgaveløsningen. En yderligere optimering af Forsvarets potentiale kræver at beslutningstagere, samarbejdspartnere og andre myndigheder har en klar forståelse af Forsvarets muligheder. Derfor er det afgørende, at en del af forskningen på området tager udgangspunkt i et militært univers.
Dette leder frem til en række overordnede spørgsmål, som er relevante for både Forsvaret, andre en række andre myndigheder, videninstitutioner og erhvervslivet:
- Hvordan kan man styrke samtænkningen i den danske udenrigspolitiske opgaveløsning?
- Hvordan kan man forbedre fremtidens konfliktløsning?
- Hvordan kan man styrke det militære og civile samarbejde i en national kontekst?
3. Forskningsbehov
Forsvarsakademiet – som en militær forskningsinstitution - kan ikke stå alene med bidraget til forskning i at videreudvikle samtænkning som værktøj. Der er behov for at tænke på tværs af sektorer og institutioner. Det gælder også forskningsfelter som normalt ikke bidrager til at udvikle samtænkningen i dansk udenrigspolitik, såsom teknologiske virksomheder, klimaforskningscentre etc.
Det er sigtet, at forskningen har et løsningsorienteret fokus, og målet med forskningen er, at give Danmark bedre redskaber til fremtidens konfliktløsning gennem sammentænkte indsatser.
4. Udmøntning
Udmøntningen skal lægge sig i forlængelse af det allerede stærke videnskabelige arbejde foretaget af Forsvarsakademiet, Center for Militære Studier, Center for War Studies, DIIS og andre institutioner. Det tænkes, at de etablerede institutioner i større grad, kan blive suppleret af andre aktører i det private og offentlige samt organisationer med fokus på international udvikling.
Behovet for denne udmøntning understøttes af Taksøe(3***) der peger på, at Danmark bør sikre en strategisk fokusering så kræfterne og midlerne anvendes der, hvor vi som land har mest på spil i et samspil på tværs af sektorer, det være sig både på udenrigs- og sikkerhedspolitisk plan.
I forhold til den internationale forskningsverden vil et strategisk fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik give et koncentreret dansk bidrag til de interstatslige forskningsprogrammer i EU, under Horizon 2020 programmet, med fokus på EU’s sikkerhed. EU forsker allerede i effekten af sine stabiliseringsoperationer i Europa og Afrika. Et koncentreret dansk forskningsbidrag om samtænkning vil være et konstruktivt indspil til dette.
For Forsvaret vil forskningen føre til doktrinudvikling, og der kan skabes et fundament for private virksomheders udvikling af militærteknologi målrettet fremtidens sikkerhedspolitik.
5. Danske forudsætninger
Det danske Forsvar er anerkendt hos vores samarbejdspartnere rundt omkring i verden. Både vores officerer og det øvrige personel har ry for at være professionelle og tænke innovativt. Forsvarsakademiet har fem institutter. Det militære område er deres hovedfokus. Området er opdelt i ledelse og organisation, militære operationer, strategi, sprog og kultur, pædagogik samt militærhistorie og krigsteori. Det er områder, som er relevante i forhold til samtænkningen af danske bidrag til internationale missioner.
Samtidig har Forsvarsakademiet også en unik adgang til empiri i Forsvaret og hos internationale samarbejdspartnere.
I forhold til løsningen af denne opgave kan Forsvaret ikke stå alene. Dansk erhvervsliv og danske videninstitutioner er verden over kendt for at udvikle innovative og brugbare løsninger. Disse vil naturligt kunne bidrage til den danske samtænkning, ligesom Forsvarsakademiets militære forskning kunne gavnes området.
6. Mål, effekt og perspektiver
Målet med udmøntningen er, at styrke det civile og militære samarbejde i forbindelse med nationale og international opgaveløsninger med eksempelvis at gøre fremtidens konfliktløsning bedre og styrke samtænkningen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det forventes at styrke danske officerer i deres arbejde i internationale missioner.
7. Kontaktperson
Janec Helsted Larsen, forskningsbibliotekar
Forsvarets Bibliotekscenter
+45 25 55 22 08
FIIN: fak-fbc-04@fak.dk
Mail: fbc-04@fak.dk
1* - Taksøe (2016), Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid.
2** - OECD (2016), A OECD Horizon Scan of Megatrends and Technology Trends in the Context of Future Research Policy
3*** - Taksøe (2016), Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid.