Gå til indhold

Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet - Etniske minoriteters (ikke)deltagelse i idræt og fysisk aktivitet

Forslag til Forskningstemaer - FORSK2025

1. Resumé

Dette korte notat foreslår, at der etableres mulighed for at søge støtte til strategisk grundforskning i etniske minoriteters (ikke)deltagelse i idræt og fysisk aktivitet, såvel som til at etablere samarbejde mellem forskere og private organisationer samt offentlige institutioner der arbejder med dette tema.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

Med globale migrationsstrømme, ansøgninger om politisk asyl, familiesammenføringer m.v. er der sket en vækst i andelen af befolkningen som har anden etnisk baggrund end dansk (Nannestad 2004). Ifølge Danmarks Statistik er den aktuelle andel af indvandrere og efterkommere 12,3 %. Udviklingen medfører også et behov for at forstå de komplekse muligheder og barrierer der viser sig, når indvandrere og efterkommere skal blive ligeværdige deltagere og bidragsydere i et samfund der søger at opretholde en universalistisk velfærdsmodel (Østergaard-Nielsen 2003). Gennem de seneste årtier har der været stigende politisk bevågenhed på indvandrere og efterkommeres integration i det danske samfund (Olwig & Pærregaard 2007). Særligt fra o. 2000 er en række politiske tiltag blevet igangsat for at støtte denne integration af indvandrere og efterkommere blandt andet gennem arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet (Indenrigsministeriet 2001). En senere rapport fra Tænketanken om Udfordringer for Integrationsindsatsen i Danmark afspejler en stigende interesse for indvandrere og efterkommeres kulturelle integration (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007). Idræt fremstår hertil som en central kulturel aktivitet, der er vidt udbredt i det danske civilsamfund (DGIs og DIFs årlige medlemstal ligger på omkring 1,5-2 millioner medlemmer). Ligeledes er der ved deltagelse i idrætsaktiviteter dokumenteret en række muligheder for sundhedsfremme, social inklusion og velvære, der kan være særligt betydningsfulde for indvandrere og efterkommere (O’Driscoll et al 2014).

3. Forskningsbehov

Der er behov for mere strategisk grundforskning på følgende emner:

  • indvandrere og efterkommeres deltagelse (og ikke) i idræt og fysisk aktivitet (landsdækkende surveys der kan give overblik over idrætsdeltagelsen i forhold til alder, etnicitet, køn, socioøkonomisk status, boligforhold, uddannelse m.v.)
  • betydning af forskellige former for organisering af idræt og fysisk aktivitet for etniske minoritetsgruppers deltagelse (skole, forening, gade, arbejdsplads etc.)
  • betydning af religion, køn og kropskultur for forskellige etniske minoritetsgruppers deltagelse i idræt og fysisk aktivitet
  • muligheder og barrierer for inddragelse af indvandrere og efterkommere i organisering af idræt og fysisk aktivitet

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen

Der har været igangsat initiativer der er rettet mod at fremme etniske minoriteters integration i idræt gennem de sidste to årtier (Agergaard 2011). En række af disse initiativer har været fokuseret på at igangsætte idrætsaktiviteter i såkaldte udsatte boligområder, mens der sjældent er afsat ressourcer til at udvikle en bredere forståelse af etniske minoriteters forhold til fysisk aktivitet og idræt (Agergaard, La Cour & Gregersen 2015). I den politiske støtte til idrætslige integrationsprojekter er der ligeledes ikke afsat midler til forskning, men alene ressourcer til at evaluere det enkelte initiativ, hvilket ofte har taget form som præstationsmålinger (Agergaard & la Cour 2012).

Der er således behov for ikke alene mere forskning der kan udvikle indsigt i muligheder og barrierer for at fremme indvandrere og efterkommeres involvering i idræt og fysisk aktivitet, men også et behov for samarbejde mellem de involverede forskere, organisationer og praktikere. Den strategiske grundforskning i temaet kan således med fordel organiseres, så der også etableres et samarbejde mellem og med de som kan implementere resultaterne. Det vil sige, at der omkring forskningen etableres et netværk med medlemmer fra private organisationer; som de landsdækkende idrætsorganisationer, DGI, DIF og DFIF, samt Dansk Skoleidræt, såvel som repræsentanter fra offentlige institutioner; som statslige styrelser, regionale centre og kommunale forvaltninger, der på forskellig vis arbejder med, at fremme etniske minoriteters deltagelse i kultur og fritidslivet.

5. Danske forudsætninger

Indenfor forskning i etniske minoriteters sundhed er der igangsat en række projekter ved Forskningscenter for Migration, Sundhed og Etnicitet ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU, såvel som ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Der er også etableret to indvandrermedicinske klinikker ved Odense Universitetshospital og ved Hvidovre Hospital. Forskning i etniske minoriteters idrætsdeltagelse og fysiske aktivitet har imidlertid endnu ikke oplevet en sådan institutionalisering. Forskningen har primært haft fokus på idrætsdeltagelse for beboere i udsatte boligområder og de projekter der er igangsat der (Agergaard 2008, Ibsen et al 2012, La Cour 2012). Studier der anlægger et bredere fokus på, hvordan idræt og fysisk aktivitet har betydning for forskellige migrantgrupper, udgår primært fra AU, som er hjemsted for det internationale netværk for forskning i idræts- og migrationsspørgsmål (http://sportmigration.au.dk)

6. Mål, effekt og perspektiver

Målet er at udvikle bedre indsigt i og koordinere viden om muligheder og barrierer for etniske minoriteters deltagelse i idræt og fysisk aktivitet. Forskningen vil kunne have effekt på sundhedsfremme, social inklusion og velfærd for etniske minoriteter. Forskningen vil også udvide perspektivet på centrale dimensioner ved idræts- og kulturlivet; civilsamfundsorganiseringen, medborgerskab m.v.

7. Kontaktperson

Kontaktperson angives med e-mail og telefonnummer

Lektor ved Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed, AU, Sine Agergaard, sa@ph.au.dk , T: 40472390


Referencer:

Agergaard, S. (2008). Unges idrætsdeltagelse og integration i idrætsforeninger i Aarhus Vest. Publiceret i vidensbanken af Idrættens Analyseinstitut.
Agergaard, S. (2011) Development and appropriation of an integration policy for sport: how Danish sports clubs have become arenas for ethnic integration. International Journal of Sport Policy and Politics, 3(3): 341-353, DOI: 10.1080/19406940.2011.596158
Agergaard, S. & la Cour, A.M. (2012). Governing integration through sports. A case study of civil society involvement in welfare policy. Nordic Journal of Migration Research, 2(1): 26-34.
Agergaard, S., la Cour, A.M. & Gregersen, M.T. (2015) Politicisation of migrant leisure: a public and civil intervention involving organised sports, Leisure Studies, 35(2): 200-214.
Ibsen, B., Fehsenfeld, M., Nielsen, L.B., Boye, A.M., Malling, R., Andersen, I. Lebech Jørgensen, M., Davidsen, R. Og Sørensen, L (2012). Idræt i udsatte boligområder. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, og Metopos – en del af Bascon.
Indenrigsministeriet (2001). Udlændinges integration i det danske samfund. København: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. La Cour, A.M. (2011). Idrætsforeningers velfærdspotentiale: En sociologisk analyse af sammenhængen mellem velfærdspolitik, social kapital og socialt entreprenørskab i 21 idrætsprojekter for vanskeligt stillede, overvægtige børn. Ph.d.- afhandling. København: Institut for Idræt.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2007). Værdier og normer blandt udlændinge og danskere. København: Tænketanken om udfordringer for integrationen i Danmark.
Nannestad, P. (2004). Immigration as a Challenge to the Danish Welfare State. European Journal of Political Economy, 20(3): 755-767.
O’Driscoll, T., Banting, L.K., Borkoles, E., Eime, R. & Polman, R. (2014). A Systematic Literature Review of Sport and Physical Activity Participation in Culturally and Linguistically Diverse (CALD) Migrant Populations. Journal of Immigrant Minority
Health, 16: 515-530.
Olwig, K.O. & Pærregaard,K. eds. (2007). Integration. Antropologiske perspektiver. København: Museum Tusculanums Forlag.
Østergaard-Nielsen, E. (2003). Counting the Costs. Denmark’s changing migration policies. International Journal of Urban and Regional Research 27(2): 448-454.



 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 17. januar 2022