1. Resumé
Strategiske investeringer i forskning skal understøtte dagtilbuds- og uddannelsessystemets bidrag til medborgerskab og social sammenhængskraft.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Uddannelses- og dagtilbudssystemet er centralt i forhold til borgernes evner til at begå sig i et demokratisk samfund og i forhold til at sikre fundamentale værdier som respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retssikkerhed og respekt for menneskerettigheder. Det fremgår eksempelvis af folkeskolens formål, at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Danmark er lige som en række andre lande udfordret i forhold til at sikre et pluralistisk samfund præget af ikke-diskrimination, tolerance, retfærdighed, solidaritet og lighed mellem mænd og kvinder. Der er behov for et styrket fokus på at sikre social sammenhængskraft og respekt for grundlæggende fælles værdier gennem dagtilbuds- og uddannelsessystemet. Det handler blandt andet om, at formålet med uddannelse ikke blot er at udvikle færdigheder, viden og kompetencer, men også at hjælpe børn og unge i tæt samarbejde med forældre og familier – med at blive ansvarlige og åbensindede medborgere i samfundet.
Det er vigtigt for samfundsudviklingen og demokratiet, at der er tillid mellem medborgere, idet denne tillid er en del af fundamentet for velfungerende institutioner, hvor borgerne udfolder sig og trives. Det har ligeledes betydning for samfundsøkonomien og sammenhængskraften i samfundet. Forskning kan bidrage til viden om, hvilke indsatser og forhold i uddannelsessystemet, der kan påvirke børn og unges alsidige og dannelsesmæssige udvikling i en retning, så børn og unge evner at indgå i tillidsfulde relationer, deltage i sociale fællesskaber og foretage kritisk refleksion, og derved bidrage til at forebygge radikalisering.
Særligt er det centralt at forebygge og håndtere marginalisering og at have fokus på lige muligheder for alle. I den sammenhæng er det danske uddannelsessystems resultater i forhold til uddannelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk en stor udfordring. Både for etnisk danske unge og unge med etnisk minoritetsbaggrund gælder, at drengene i mindre grad end pigerne gennemfører en uddannelse efter grundskolen. Unge med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig gennemsnitligt mindre godt end andre unge. Børn af mødre med en ikke-vestlig oprindelse klarer sig væsentligt dårligere end etniske danske børn både i dansk og matematik, uanset morens uddannelsesmæssige baggrund. Selv børn af veluddannede ikke-vestlige mødre klarer sig under middel i de nationale test i 6. klasse. Danmark er et af de EU-lande, hvor der er størst forskel mellem elever med indvandrerbaggrund og ikke-indvandrerbaggrund i PISA.
Ligeledes er det en udfordring, at en stor andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er uden for arbejdsstyrken. Der er væsentlige samfundsmæssige potentialer knyttet til bedre integration af minoritetsgrupper på det danske arbejdsmarked bl.a. i forhold til at integrere højtuddannede udlændige og i forhold til den nye arbejdskraftindvandring fra Østeuropa. En relateret udfordring er oplevelser af diskrimination blandt etniske minoriteter i Danmark. Det er for nogle minoritetsgruppers vedkommende væsentligt at få skabt et løft i uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsdeltagelse samt at få brudt marginalisering og negativ social arv.
Selvom Danmark historisk har modtaget migranter og flygtninge fra andre kulturer i forskellige perioder med hver deres særlige samfundsmæssige, sociokulturelle og økonomiske baggrund, så er det at modtage et større antal flygtninge en udfordring for samfundet. At sikre at dagtilbuds- og uddannelsessystemet kan levere en rettidig indsats af høj kvalitet og samtidig bidrage til at frigøre det arbejdskraftspotentiale, flygtningene kan besidde, er en udfordring.
3. Forskningsbehov
Væsentlige forskningsbehov relaterer sig til effektive indsatser på dagtilbuds- og uddannelsesområdet, der styrker social sammenhængskraft, medborgerskab og integration.
Forskningen kan også have fokus på en bedre praktisk håndtering og integration af flygtninge og deres familiesammenførte samt styrke indsatser omkring integrationsindsatser i Danmark med fokus på dagtilbud og uddannelse.
Der er endvidere behov for forskning om, hvordan de fagprofessionelle i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser konkret arbejder med aktivering af værdimæssige emner, kritisk tænkning, tillidsfulde relationer, nye handlemåder, tilhørsforhold til fællesskabet og tolerance samt respekt for andre med henblik på at styrke børn og unges demokratiske kompetencer og erfaringer samt deres oplevelse af ligeværd i og tilhørsforhold til institutionerne og samfundet generelt med henblik på at styrke deres modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser.
Forskningen kan også have fokus på udvikling af pædagogiske metoder og tilgange, undervisningsforløb og -materialer og redskaber til forældreinddragelse og fremme børn og unges evner til at indgå i tillidsfulde relationer, deltage i sociale fællesskaber og foretage kritisk refleksion.
Der er behov for at se på effektive måder, hvorpå nydanskere kan etablere et tilhørsforhold til Danmark, og hvorledes civilsamfundet, bl.a. foreninger, frivillige organisationer mv., kan bidrage hertil. Forskningen kan også omhandle betydning og reduktion af diskrimination i forhold til etniske minoriteters integration og generelle samfundsdeltagelse. Der er også behov for viden om samspillet mellem sprog, faglig viden og sociale relationer i uddannelsessystemet. Forskningen kan desuden se på betydningen af faktorer som køn, alder, uddannelsesniveau mv. i forhold til integration.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der er igangsat en række reformer på blandt andet folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet samt en lang række øvrige politiske initiativer til at udvikle kvaliteten i dagtilbud og uddannelser. Det er tiltag, der har skabt nye rammer og en ændret styring med fokus på mål og resultater, der lægger op til at udvikle indhold, organisering, ledelse, ressourceanvendelse m.v. Et væsentligt element i forhold til at gennemføre disse forandringer er, at aktører på alle niveauer har kapaciteten, herunder kompetencer og viden til at lykkes med opgaveløsningen.
Udmøntningen og implementeringen af forskningsindsatsen skal bidrage til at iklæde disse aktører på med forskningsbaseret viden, så fagprofessionelle i dagtilbud og uddannelser kan arbejde systematisk med at udvikle pædagogiske praksis og undervisning informeret af forskningen, og så der i langt højere grad vælges de indsatser, der har størst sandsynlighed for at virke.
For at forskningsindsatsen kan bidrage til dette, er der behov for at styrke samspillet mellem forskning og praksis, så forskningen er målrettet konkrete og aktuelle udfordringer og bidrager til eksempelvis udvikling af indsatser og metoder, som fagprofessionelle, ledere m.fl. kan bruge i hverdagen. Det er derfor centralt, at forskningen tager afsæt i praksisnære problemstillinger i dagtilbuds- og uddannelsessystemet, at forskningen har en handlingsorienteret karakter, så ny viden kan omsættes i konkrete initiativer og handlinger, at der er fokus på formidling til og dialog med praksis, og at forskningsindsatsen bidrager til, at forskningsbaseret viden i langt højere grad spredes og bringes i anvendelse i praksis. Det kan også understøttes af en større interaktion og metodeudveksling i forskningen, hvor praktikere spiller en aktiv rolle i forbindelse med udformningen og afviklingen af forskningen. Udvikling og afprøvning af flere, mere praksisnære former for efteruddannelse og træning af pædagogisk praksis og andre nøglemedarbejdere er også væsentligt. En konkret udfordring er, at der i dag foregår mange udviklingsprojekter og innovation, som ikke er evalueret ud fra forskningsmæssige standarder. Det er ligeledes en udfordring, at udvikling og innovation ofte har et enten rent kvalitativt eller kvantitativt ståsted, hvorved forskning om, hvad der virker i praksis, ikke spiller sammen med, hvordan metoder og redskaber virker i praksis.
Forskningen kan udnytte og bygge videre på de danske registre, der muliggør, at individer kan følges gennem uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. Endvidere kan forskningen inkludere erfaringer fra internationale komparative studier og anvendelse af udenlandske erfaringer og forskningsresultater. Det kan også være relevant at undersøge, hvilke internationalt anerkendte metoder og koncepter der virker under danske vilkår, og hvordan succesfulde erfaringer og metoder kan tilpasses danske forhold.
Forskningsindsatsen bør udmøntes som større og målrettede satsninger for at understøtte en solid og sammenhængende forskningsindsats på centrale områder, der er målrettet konkrete og aktuelle udfordringer og bidrager til at akkumulere viden.
5. Danske forudsætninger
Det danske dagtilbuds- og uddannelsessystem er kendetegnet ved en stor forsøgs- og udviklingsaktivitet, og der eksperimenteres løbende med at undervisning og pædagogisk praksis. Der er et øget strategisk fokus på at styrke en forskningsinformeret udvikling af pædagogisk praksis, der udmønter sig i de eksempelvis kommunale lederes prioriteringer i forhold til at udvikle de organisatoriske rammer og den lokale kapacitet på måder, der understøtter en øget brug af forsknings- og udviklingsviden i den pædagogiske praksis. En analyse af videnspredning på folkeskoleområdet viser, at, at det er muligt at sprede empirisk funderet forskningsviden til skolens praksis, der giver både ledere og lærere et afsæt for en forskningsinformeret udvikling af praksisser og metoder med dokumenteret effekt for elevernes læring.
Danmark har en række forskningsmiljøer, der fokuserer på uddannelsesforskning, fagdidaktik, læring, psykologi og pædagogisk udvikling. Forskningsaktiviteterne, i særlig høj grad på de fagdidaktiske temaer, er spredt på mange forskningsmiljøer. Der er stærke forskningsfaglige kompetencer inden for eksempelvis integrations- og velfærdsforskningen og flere forskningsmiljøer med gode forudsætninger for at igangsætte forskning i mødet mellem individ-, gruppe- og institutionsniveauer med henblik på fx religionsmøde, sprogforandringer og kulturel identitet hos unge. Flere danske universiteter har institutter og centre, der i varierende grad udfører forskning, der relaterer sig til temaet, og en række danske forskningsmiljøer vil kunne byde ind på en strategisk forskningsindsats.
En kortlægning af omfanget af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgangen til ungdomsuddannelserne viste et niveau på mellem 209 og 266 årsværk i 2013. Det er et relativt lille forskningsområde i sammenligning med en række andre forskningsområder. Til sammenligning har Polarforskning 490 årsværk, social- og velfærdsforskning 621 årsværk, lægemiddelforskning 1.833 årsværk og fødevareforskning 1.284 årsværk. I brugen af kvalitative og kvantitative forskningsmetoder ses en overvægt af kvalitative metoder og forskningsdesign. Der er særlige danske forskningsmæssige forudsætninger pga. af unikke registre og dertil knyttet forskning på internationalt niveau.
Danmark har en udbredt efter- og videreuddannelsesaktivitet og har et veludviklet system for livslang læring.
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskningen skal bidrage til at styrke sammenhængskraften, forbedre integrationsindsatsen, forbedre dagtilbuds- og uddannelsessystemets resultater i forhold til tosprogede elever uddannelsesindsat, øge arbejdskraftudbuddet samt bidrage til forebyggelse af marginalisering og radikalisering.
7. Kontaktperson
Chefkonsulent Jon Jespersen, tlf.: +45 33 92 56 68, E-mail: Jon.Jespersen@stukuvm.dk
8. Forslagets prioritering
Prioriteret som nummer 5 af 5 forslag.