SIM’s indspil til temaer i FORSK2025
Social- og Indenrigsministeriet er blevet inviteret til at bidrage til FORSK2025-kataloget, der som afløser for FORSK2020 skal give et overblik over samfundets vigtigste forskningsbehov.
Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af en høring i koncernen modtaget forskellige bidrag til ministeriets samlede indspil. På baggrund af bidragene vurderer ministeriet, at FORSK2020-katalogets kapitel ”Effektiv og Innovativ Velfærd og Forebyggelse” i høj grad fortsat adresserer de væsentligste forskningsrelevante temaer på social- og indenrigsområdet.
Social- og Indenrigsministeriet foreslår derfor, at hovedtemaerne på området i FORSK2020-kataloget fortsat skal være grundlag for prioriteringen fremadrettet, men at FORSK2025-katalogets beskrivelser opdateres herunder med særlig fokus på følgende fokusområder i prioriteret rækkefølge:
1) Effektforskning i social mobilitet
Regeringens nye langsigtede sociale mål handler om, at færre skal være udsatte, og flere skal være en del af arbejdsfællesskabet. For at nå målene kræver det, at vi bliver bedre til at bruge de indsatser og metoder, vi ved virker, og at vi sikrer løsninger og ny viden om det, vi endnu ikke ved. Omkostningseffektivitet er et vigtigt element heri. Effektforskningen skal dermed også inkludere de økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner samt samfundet som helhed. Modsat andre områder ved vi ikke særligt meget om udgifterne til sociale indsatser, og hvordan pengene bedst prioriteres. Eksempelvis er der i dag stor variation i den viden, man har om de enkelte målgrupper på handicapområdet, og hvilke indsatser der har størst effekt. Der er således et stort forskningsbehov på tværs af socialområdets målgrupper, som både inkluderer forebyggelse og indsatser. Viden kan dog ikke stå alene, og der skal i forskningen derfor være øget fokus på at sikre udbredelsen af virksomme metoder og indsatser i både statsligt, kommunalt, regionalt og frivilligt regi.
2) Forskning i kommunal styring og incitamenter
Udbredelse af virksomme indsatser og metoder kræver fokus på styring og implementering i kommunerne. Desto tydeligere incitamenterne bliver for kommunerne i at sætte ind så tidligt som muligt og på tværs af sektorer at investere i virksomme metoder, desto mere omkostningseffektiv service kan kommunerne levere.
I kraft af et øget servicebehov med øgede krav til kvalitet og individuel tilpasning retter et væsentligt forskningsbehov sig mod kommunernes styring og organisering af specialiserede indsatser. Socialområdets institutioner er præget af forskellige styringsformer og forskelle i organisationsstørrelse. Der ligger derfor et behov for bedre viden om, hvilken ledelse og styring, der har størst betydning for målrealisering i forskellige sammenhænge, herunder eksempelvis i samarbejde mellem offentlige og private organisationer.
3) Forskning i civilsamfund og sammenhængskraft
Et sammenhængende Danmark kræver et stærkt civilsamfund, hvor medborgere i fællesskab mødes om at udvikle det danske samfund, og hvor alle borgere har mulighed for og bidrager til en løbende udvikling af et rigt og åbent samfund. Et sammenhængende Danmark er præget af tillid mellem borgere og tillid til samfundets institutioner.
Velfærdssamfundets udfordringer gør sig dog også gældende for civilsamfundets sammenhængskraft. Danmark taber sammenhæng, hvis ikke alle har mulighed for at deltage i fællesskabet.
Problematikken adresserer behovet for viden om hvilke faktorer, der påvirker sammenhængskraften i Danmark, og hvilke konsekvenser en sammenhængskraft under forandring har for samfundet. Udfordringerne for sammenhængskraften er tværgående, og forskningen skal derfor se på en lang række tværgående emner fra civilsamfund og demografi, om urbanisering og indvandring, om teknologi, transport, valgdeltagelse, dansk historie og global fremtidsforskning.
Danske forskningsforudsætninger
Danmark har unikke registerdata om hver borger, som via cpr-nøgler kan kobles på tværs af sektorområder. Til trods for at registerdata på socialområdet endnu ikke er så veludviklet som på andre velfærdsområder som eksempelvis beskæftigelsesområdet, giver de eksisterende data mulighed for at undersøge effekterne af sociale indsatser på kort og langt sigt. Større brug af og fortsat udvikling af et validt og repræsentativt datagrundlag har stor betydning for forskningsmulighederne på tværs af de tre nævnte forskningstemaer til gavn for udviklingen af et stærkt og sammenhængende samfund.
Kontaktperson
Kontoret for Datastrategi
Fuldmægtig Nille Bregenov-Pedersen
Telefon 41 85 13 90 / Email: nbpe@sim.dk