Du er her: Forside Forskning og innovation FORSK2025 Indkomne indspil Ministerier Styrelsen for Videregående Uddannelse

Styrelsen for Videregående Uddannelse

Forslag til Forskningstemaer - FORSK2025

 

 

 Behov for strategisk forskning inden for de videregående ud-dannelser, folkeskole og dagtilbud samt sundhedsområdet

 

1. Resumé

Styrelsen for Videregående Uddannelser foreslår en styrket forskningsindsats inden for uddannelsesforskning på det videregående uddannelsesområde, dagtil-budsområdet og folkeskoleområdet (herunder overgange) samt sundhedsforsk-ning. En styrket forskningsindsats inden for disse områder vurderes samlet at kunne bidrage væsentligt til at øge uddannelseskvaliteten samt bidrage til be-skæftigelse og til forbedret praksis til gavn for velfærd og vækst i Danmark.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

Uddannelsesforskning i de videregående uddannelser

I de seneste ti år er der i alle Danmarks fem regioner sket en betydelig stigning i andelen af 15-69-årige med en videregående uddannelse. Den store stigning i optaget stiller krav om effektive undervisningsformer, der skaber stærk faglighed og god læring. Desværre har vi ikke i dag et tilstrækkeligt stort eller solidt forskningsmiljø inden for uddannelsesforskning, der kan understøtte og udvikle det didaktiske og pædagogiske område inden for videregående uddannelse. Der er et stort behov for skabe mere omfattende viden om effekten af undervisning og uddannelse, ikke mindst i takt med, at flere og mere differentierede grupper af studerende tager en videregående uddannelse.

Mere og bedre forskningsbaseret viden om uddannelsesforskning inden for de videregående uddannelser- ikke mindst, hvordan de kan forbedres, vil kunne give et grundlag for at styrke og udvikle uddannelsernes kvalitet, fremme motivationen blandt studerende og undervisere samt understøtte, at de studerende får størst mulig effekt af uddannelsen til gavn for deres fremtidige karrieremuligheder og for samfundet.

Uddannelses- og praksisforskning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet

I de senere år er der gennemført større reformer og ændringer på dagtilbuds- og folkeskoleområdet samt de pædagogiske professionsuddannelser. Ikke mindst en folkeskolereform, der stiller nye krav til både læreren og pædagogen i dagtilbud og i folkeskolen.

Som følge af folkeskolereformen har pædagogerne i folkeskolen fået en langt større rolle i og omkring undervisningen. Der vil derfor være behov for at understøtte, at lærere og pædagoger har kompetencer til og forudsætning for at samarbejde om undervisning og undervisningssituationen. Pædagoger vil kunne støtte og supplere lærerne i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Dette bør understøttes ved, at de pædagog- og lærerstuderende dels mødes undervejs i studiet og samtidig opnår tværprofessionel kompetence og forståelse. Herudover pågår der i dag et arbejde med at styrke de pædagogiske lærerplaner med henblik på at styrke dagtilbuddenes bidrag til at udvikle børnenes legeevne, motivation for at lære og at give børnene tiltro til egne evner. Det giver nye udfordringer og et øget videnbehov for at kunne udvikle og styrke både uddannelse og praksis på det pædagogiske område.

Styrket forskning på sundhedsområdet

Sundhedsområdet er præget af hastige forandringer, som stiller store og nye krav til sygeplejersker, bioanalytikere og alle professionsuddannede inden for sundhed. De store drivere indenfor sundhedsområdets udviklingsprocesser er den teknologiske og medicinske udvikling, befolkningens stigende levealder og individorienterede behandlings- og plejeindsatser. Dette kræver store omstillinger i sektoren og et sundhedspersonale, der er forandringsparat og uddannet til at kunne varetage opgaverne kompetent og kontekstbestemt i komplekse organisatoriske sammenhænge, der ofte går på tværs af sektorer. Sygeplejersker, bioanalytikere og andre skal kunne varetage almindelig daglig drift og samtidig implementere ny sundhedsteknologi, arbejde evidensbaseret og omkostningseffektivt. Der er sket digitalisering af mange arbejdsprocesser bl.a. i laboratorier på universitetshospitalerne, og sygeplejersker skal bl.a. kunne håndtere omsorgs- og plejeprocesser pr. langdistance fx via telemedicinske løsninger til patienter med livstruende sygdomme. De nye udfordringer skaber et behov for mere viden og ny viden specifikt i forhold til nye produkter og tilgange. Den genererede viden skal være anvendelsesorienteret og kunne styrke udviklingen af både uddannelse og praksis indenfor de sundhedsfaglige pro-fessioner, herunder sygeplejersker. Endelig er der for nyligt foretaget en revision af de ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, som skal understøtte en bedre sammenhæng mellem uddannelserne og fremtidens behov i sundhedsvæsenet. Uddannelserne har blandt andet fået mere fokus på generiske kompetencer, tværfaglighed samt teknologiforståelse og teknologianvendelse. På denne baggrund vurderer UDS, at en styrket forskning med henblik på udviklingen af uddannelserne og forskning i professionerne vil være særligt relevant for at fremme, at fremtidens sundhedsprofessioner er bedst muligt rustet til at varetage nye krav og forventninger i sundhedsvæsenet.

3. Forskningsbehov

Uddannelsesforskning inden for de videregående uddannelser

Internationalt er der forskningsmiljøer inden for uddannelsesforskning på de videregående uddannelser, men da det danske uddannelsessystem har en række nationale karakteristika (bl.a. SU ), mangler der forskning i en dansk kontekst. Der forskes således kun i mindre grad i uddannelsesforskning inden for de videregående uddannelser. Der vurderes at være behov for uddannelsesforskning, der belyses ud fra flere faglige og metodiske tilgange, herunder fagdidaktiske og pædagogiske og mixed methods-tilgange, der understøtter både praksisrelevant forståelse såvel som muligheden for inferens og evidensbasering.

Mere strategisk uddannelsesforskning på det videregående område vil kunne styrke kvaliteten af uddannelserne, så der skabes størst mulig værdi for samfundet. Der er bred enighed – også i forsknings- og uddannelsesmiljøer - om, at der ikke er tilstrækkelig uddannelsesforskning i Danmark inden for området. Dertil kommer, at der er et presserende behov for netop at effektivisere og målrette undervisningsformer, så de understøtter et højere læringsudbytte, hvis både den store samfundsmæssige investering – og den enkelte studerendes indsats – skal honoreres. I dag er der yderligere en række nye muligheder for inddragelse af teknologi, som der ikke er tilstrækkelig viden om hvad effekten er. Institutionerne har en række indsatser for at styrke undervisning og læring, men for at tiltagene skal kunne gøre en forskel, skal der langt mere fokus på forskning i effekten af forskellige pædagogiske og didaktiske initiativer.

Uddannelses- og praksisforskning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet

De nye vilkår på det pædagogiske område øger behovet for en styrket uddannelses- og praksisforskning, som har fokus på at forbedre og på at nå ud i både uddannelser og i professionen i dagtilbud og skoler. Der er derfor behov for forskning i, hvordan de pædagogiske professioner klædes bedst på til at møde disse udfordringer. På baggrund af en kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne har Forum for Koordination af Uddannelsesforskning anbefalet en styrket forskningsindsats inden for en række områder: fagdidaktik i folkeskolens undervisningsfag, specialundervisning og inklusion, forskning i at mindske den negative betydning af social baggrund samt folkeskolereformen og følgeforskning i relation til reformen. Endelig vurderer UDS, at forskning i blandt andet tidlig sprogstart og tilegnelse af sprogkompetencer videre i uddannelsessystemet vil være hensigtsmæssigt med henblik på at fremme elevers sproglige færdigheder videre i livet.

Sundhedsforskning

På sundhedsområdet giver de nye udfordringer i praksis et øget behov for at styrke forskning, der er praksisrelevant og anvendelsesorienteret og som kan fremme videnflowet mellem uddannelse, forskning og praksis.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forsknings-indsatsen

I forhold til uddannelsesforskning inden for de videregående uddannelser vil det være relevant at prioritere både større forskningsprojekter, der kan indeholde relevant samarbejde mellem mere etablerede forskere og mindre, afgrænsede projekter/ph.d.-stipendier. Det vil desuden være formålstjenstligt, at forskningsindsatsen udmøntes, så den understøtter kapacitetsopbygning og koordination med henblik på at fremme kritisk masse i forskningsmiljøet.

Erfaringer viser, at strategiske forskningsindsatser, der forpligter flere af instituti-onerne i videnkredsløbet – f.eks. universiteter og professionshøjskoler om forsk-ningssamarbejde - fungerer godt både med hensyn til samarbejde om forsknings- og udviklingsaktiviteterne, men også i forhold til styrket videnproduktion på området. Styrelsen for Videregående Uddannelser konstaterer endvidere, at midler til strategisk forskning på dagtilbudsområdet i samarbejder mellem universiteter og professionshøjskoler efterspørges hos repræsentanter fra både universitets- og professionshøjskolesektoren. Forskningssamarbejde mellem flere sektorer kan således være en af flere måder at udmønte og implementere en styrket forskningsindsats på f.eks. folkeskole- og dagtilbudsområdet på.

5. Danske forudsætninger

I forhold til forskning på dagtilbudsområdet er det Styrelsen for Videregående Uddannelsers vurdering, at der allerede er veletablerede miljøer, men nye forskningsindsatser kan overvejes at understøtte mere systematisk samarbejde mellem de enkelte forsknings- og udviklingsmiljøer for at understøtte synergi og videnspredning.

På det videregående område foregår der uddannelsesforskning, men der findes ikke etablerede forskningsmiljøer (hvilket også var Kvalitetsudvalgets konklusion). Dansk Universitetspædagogiske Netværk (DUN) har peget på Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet som eneste reelle forskningsmiljø. Ifølge DUN har man på alle universiteter prioriteret pædagogisk udvikling og pædagogiske konsulenter over egentlig forskning. Konsekvensen er, at man på det videregående område primært orienterer sig mod den internationale forskning, hvilket kan være en udfordring i det det danske uddannelsessystem og undervisningstilrettelæggelse ikke altid er sammenligneligt med omverdenen.

I forhold til forskning inden for sundhedsområdet er der veletablerede forsknings-miljøer inden for det lægevidenskabelige område og målrettet kliniske miljøer i sygehus- og laboratorie-regi. Der mangler dog forskning, der er målrettet og an-vendelsesorienteret i forhold til de de sundhedsfaglige professioner og særligt forskning relateret til opgaver indenfor det primærkommunale sundhedsvæsen, herunder sygepleje. Dette betyder, at der er mange områder, hvor det er vanskeligt at arbejde tilstrækkeligt evidensbaseret, og at der er store udfordringer med at omsætte eksisterende forskningsresultater til fx sygeplejerskers pleje- og omsorgsopgaver i hjemmeplejen.

6. Mål, effekt og perspektiver

Styrket uddannelsesforskning på området for de videregående uddannelser vil bidrage til kvaliteten af undervisningen og dermed læringsudbyttet for de studerende. Det vil også bidrage til opbygning af viden om pædagogik og didaktik i en dansk kontekst og kunne understøtte udviklingen af uddannelser og undervisning. Derudover vil uddannelsesforskning på det videregående område kunne støtte op om en stærkere prioritering af undervisning og underviserens rolle, når vi får bedre forståelse af effekten og mulighederne inden for undervisningsformer.

På området for dagtilbudsforskning ved vi allerede nu, at en tidlig indsats i forhold til barnets læring på 0-6-års- området har stor betydning for barnets videre læringsmæssige udvikling. At finde frem til og understøtte den bedste og mest virkningsfulde læring og viden om barnets udvikling allerede tidligt i barnets liv vil være med til at skabe betingelserne for, at fremtidige generationer får endnu bedre forudsætninger for blandt andet et godt uddannelsesforløb og arbejdsliv og øget livkvalitet til gavn for både velfærd og vækst i Danmark i fremtiden. 

Styrket forskning inden for sundhedsområdet og dets professioner vil potentielt kunne optimere behandlings-, pleje- og omsorgsindsatser til gavn for både borge-re/patienter og samtidig gavne samfundsøkonomi og velfærd, da det vil kunne effektivisere processer. Det er dokumenteret, at indlæggelse på hospital ofte medfører øgede udgifter i et sygdomsforløb bl.a. grundet dyrere interventioner og stor smitterisiko. For patienten kan det betyde et efterfølgende længere rekonvalescensforløb, midlertidigt nedsat funktionsevne og evt. tabte arbejdsdage. Mere viden om forebyggelse og om individorienteret behandling kunne forebygge indlæggelser, reducere tilstødende komplikationer, reducere indlæggelsestid og generelt give bedre leveår til mange.

7. Kontaktperson

Kontakt: Kathrine Lyneborg Nielsen, tlf. 7231 8553. E-mail: kln@uds.dk

8. Forslagets prioritering

Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer, at særligt uddannelsesforskning på det videregående område bør prioriteres grundet et væsentlig forsknings- og videnbehov.



 

Senest opdateret 28. juni 2016