Fremadrettede forsknings- og udviklingsområder inden for byggeriet - input til FORSK2025
1. Status for byggebranchen i DK
Byggesektoren udgør ca. 6 pct. af den samlede omsætning i Danmark, ca. halvdelen af ressourceforbruget(1) og beskæftiger ca. 150.000 mennesker. Samtidig er byggeriet afgørende for virksomheder i andre brancher, hvor nyt byggeri eller udvidelser kan være grundlaget for at kunne udvikle sin forretning. Det er derfor afgørende, at byggeriet i Danmark er effektivt og produktivt, og at prisen på byggeri er internationalt konkurrencedygtig.
Udfordringer
Byggesektoren har været hårdt ramt af finanskrisen, som har medført et fald i beskæftigelsen i branchen, men der er tegn på bedring. De seneste tal viser en stigning i beskæftigelsen, og man står nu i en ny og mere global markedssituation. Evnen til at levere løsninger i fremtiden, der er internationalt konkurrencedygtige på pris, kvalitet og bæredygtighed, vil blive afgørende for sektoren, hvis potentialerne for øget produktivitet og vækst skal opnås.
Byggesektoren i Danmark står over for en række strukturelle udfordringer i form af blandt andet mindre effektiv konkurrence og begrænset produktivitetsudvikling. Analyser viser, at opførelse af byggeri i Danmark er dyrere end i udlandet, at branchestrukturen er præget af en opsplittet værdikæde, og at der er mange små virksomheder, som tilsyneladende ikke vokser sig større.
Undersøgelser fra 2013 peger på, at dansk byggeri generelt ligger i den nederste halvdel af de forsknings- og udviklingsaktive brancher, når det drejer sig om at investere i forskning og udvikling, og at andelen af virksomheder indenfor byggeriet, der deltager i offentlige forsknings-, udviklings- og innovationsprogrammer udgør 0,2 pct. Forsknings- og udviklingsinvesteringer er endvidere lavere blandt danske end udenlandske byggevirksomheder. Sektorens struktur med mange små virksomheder kan have betydning for den ringe produktivitetsudvikling og de få ressourcer, der er dedikeret til investeringer, forskning og innovation.
Hvis byggeriet skal indfri potentialerne for øget produktivitet og vækst og bygge videre på eksisterende styrkepositioner, er der imidlertid behov for mere forskning. Samtidig viser undersøgelser også, at danske patenter inden for bygge- og anlæg har en højere videnskabelig gennemslagskraft end OECD-gennemsnittet.
Der er således et væsentligt potentiale for at forbedre produktiviteten i byggeriet. Der er samtidig mange gode elementer at bygge videre på inden for dansk byggeri. Det er lykkedes at indarbejde hensyn til sundt indeklima, lavt energiforbrug og god æstetik med høj komfort i byggeriet.
Udviklingspotentialer i en verden i forandring
Bygninger danner rammen om næsten alle dele af danskernes liv. Vi bor, arbejder, går i daginstitution og skole i bygninger, og det er i bygningerne, vi tilbringer mere end 90 pct. af døgnets timer. Kvalitet, funktionalitet, pris, æstetik og sundt indeklima i vores bygninger har derfor stor betydning for vores hverdag, livskvalitet og forbrug af ressourcer.
Ligesom alle andre sektorer er byggebranchens vækstmuligheder i høj grad præget af de mega-trends og samfundsændringer, der påvirker samfundsudviklingen i disse år og i fremtiden. Bygninger er rammen om vores arbejdsliv, vores hverdag og vores velfærd, så når samfundet og borgere stiller nye krav, skal byggeriet også kunne levere nye løsninger. Særlige relevante mega-trends, der rummer store udviklingspotentialer for byggebranchen, er at levere løsninger til boliger, arbejdspladser og velfærdsinstitutioner i en tid med klimaudfordringer, ressourceknaphed, ændringer i demografi (aldring), befolkningsvandringer, en større global middelklasse med øgede kvalitetskrav til byggeri samt stigende urbanisering.
En byggesektor med vækstpotentiale – styrkepositioner med afsæt for udviklingsmuligheder
Verdens befolkning forventes at stige til 9,7 milliarder mennesker inden 2050, altså ca. tre milliarder flere, end vi er nu. Størstedelen af den population forventes at komme til at bo i byer. Befolkningstilvæksten forventes at være koncentreret omkring byerne og primært i vækstøkonomier. Disse demografiske skift vil foruden en væsentlig stigning i byggeaktiviteten også sætte pres på verdens ressourcer.
Der vil i fremtiden komme en øget efterspørgsel efter initiativer, der mindsker ressourceforbrug og øger genanvendelsen af vores råstoffer, også i byggeriet. Byggesektoren har et oplagt potentiale for at bidrage til overgangen til en lav-emission økonomi, hvilket stiller den danske byggesektor overfor gode vækstpotentialer, såfremt sektoren formår at udvikle allerede kendte styrkepositioner og realisere potentialet.
Dertil kommer et potentiale for ved strategisk at fokusere på styrkelse af dansk byggeris konkurrenceevne at kunne opnå en større del af det globale eksportmarked. Fx forventes digitale teknologier fortsat at have en stigende betydning for vores økonomi og samfund og vil også få en voksende plads i byggesektoren. Det skal der fokus på, hvis den danske byggesektor skal kunne følge med andre europæiske aktører, hvad angår digitalt design, intelligente bygninger og byggematerialer.
Samtidig bliver vi ældre og ældre, og den demografiske udvikling bevirker, at gruppen af personer over 65 år i 2030 vil udgøre op mod 40 pct. af befolkningen. Det er en tendens i alle høj-indkomst lande. Et godt og sundt indeklima er afgørende for ældres sundhed og de sundhedsudgifter, samfundet kan få i relation til den demografiske udvikling.
Et godt indeklima har generelt stor betydning for vores hverdag og livskvalitet, herunder også indlæring i skoler m.m. Den danske byggesektor og ikke mindst arkitektur er kendt for at designe kvalitetsløsninger, som evner at sætte mennesker i centrum. Det efterspørges internationalt. Den danske styrkeposition skal understøttes, så omverdenen bliver mere opmærksom på, hvad det er for merværdi, dansk kvalitetsbyggeri kan give.
2. Konkrete forskningstemaer
I det følgende peges der på tre potentielle forskningstemaer:
- Indeklima
- Ressourceeffektivitet i byggeriet
- Kvalificering af kvalitet i dansk byggeri
1. Indeklima
Resume
Bygninger danner rammen om næsten alle dele af danskernes liv. Vi bor, arbejder, går i daginstitution og skole i bygninger, og det er i bygningerne, vi tilbringer mere end 90 pct. af døgnets timer. Der er behov for en evidensbaseret tilgang til løsninger på indeklimaudfordringer, ligesom energirenovering og indeklima i højere grad kan tænkes sammen og gøres til et eksportparameter.
Samfundsudfordring og/eller mulighed
Det er afgørende for vores sundhed, livskvalitet, indlæring og produktivitet, at indeklimaet i de bygninger, vi opholder os i, er sundt. Godt indeklima er et afgørende parameter for kvaliteten og dermed byggeriets værditilvækst.
Indeklimaets kvalitet afhænger af de miljøfaktorer, der påvirker os – luft, fugt, varme, lys, støj og alle de partikler og kemiske stoffer, der er i vores bygninger.
Det er væsentligt, at indeklimaudfordringer håndteres på den bedste og billigste måde. Problemer omkring indeklima kan udløse et væsentligt pres på bygningsejeren for at udbedre problemet. I flere tilfælde kan det være forbundet med betydelige omkostninger, hvilket kan være fordyrende for byggeriet generelt. Der i dag ikke altid evidens for, hvad der er den samfundsøkonomiske og sundhedsmæssige mest hensigtsmæssige tilgang, ligesom udfordringer oftest løses ad hoc. Der er derfor behov for en mere evidensbaseret tilgang til håndtering af udfordringer på indeklimaområdet.
Gode indeklimaløsninger kan samtidig bruges som et aktiv for dansk byggeri. De seneste års fokus på energiforbruget i bygningerne har medvirket til en stigende efterspørgsel efter danske løsninger inden for grønt og energieffektivt byggeri. Det er samtidig lykkedes at skabe en dansk erhvervsmæssig styrkeposition inden for energieffektivt byggeri til gavn for vækst og beskæftigelse. Det er afgørende, at renoveringer ud over at reducere energiforbruget skal forbedre brugsværdien og kvaliteten af bygningen. Her er indeklimaet centralt. Indeklima og energivenlige huse kan derfor med fordel i højere grad tænkes sammen og gøres til et nyt eksportparameter for danske virksomheder.
Forskningsbehov
Der er behov for kvalificering af, hvad et godt indeklima er samt identifikation af omkostningseffektive virkemidler til at sikre et bedre indeklima og komfort i bygninger med fokus på totalværdi.
Der er følgende forsknings og udviklingsbehov:
- Kvalificering af, hvad et godt indeklima er.
- Identifikation af omkostningseffektive virkemidler til at fremme et bedre indeklima og komfort i bygninger med fokus på totalværdi både for nybyggeri og renovering.
- Verificering og test af godt indeklima inkl. praksisorienterede løsninger.
Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen:
Danske forudsætninger
I dansk forskning er der meget viden om indeklima, som synliggør værdien af et godt indeklima.
Mål, effekt og perspektiver:
Målet er at gøre bygninger bedre og sundere, som virksomhederne ligeledes kan bruge som eksportparameter. Forskning skal bidrage til at skabe et overbevisende og veldokumenteret materiale om de økonomiske konsekvenser og potentialer ved et godt indeklima, både i relation til sundhed, produktivitet og indlæring, ligesom forskningen skal bidrage til omkostningseffektive redskaber til håndtering af indeklimaudfordringer.
Kontaktperson
Marie Louise Hansen, Kontorchef, Trafik- og Byggestyrelsen.
2. Ressourceeffektivt byggeri
Resume
Med en fortsat voksende befolkning i verden og en kraftig stigning i levestandarden i store dele af verden bliver efterspørgslen efter ressourcer i de kommende år intensiveret. Anvendelse af råvarer er en voksende del af mange virksomheders produktionsudgifter, og et øget fokus på omkostningseffektiv ressourceudnyttelse – også i byggeriet – bliver derfor fremadrettet et vigtigt konkurrenceparameter.
Samfundsudfordring og/eller mulighed
Der er betydelige konkurrence- og markedsfordele i, at den danske byggebranche systematisk udvikler evnen til at drive forretning ved en nytænkning af forretningsmodeller, værdikæder, produktionsprocesser og produkter fra design over brugsfasen til affalds- eller genbrugsfasen. Udover signifikante omkostningsbesparelser åbner det nye muligheder for, at danske virksomheder kan skabe nye arbejdspladser og få en konkurrencemæssig fordel i en global markedssituation.
Genbrug og genanvendelse af bygningsdele eller materialer kan reducere behovet for nye materialer og nedsætte mængden af bygge- og anlægsaffald.
Forskningsbehov
Omstillingen til en mere ressourceeffektiv økonomi vil kræve mange ændringer, som kan bidrage til øget ressourceeffektivitet og øge virksomhedernes forsyningssikkerhed af begrænsede ressourcer. Det er afgørende at sikre markedsdrevne løsninger, som sikrer en bred udbredelse og samtidig sikrer omkostningseffektive løsninger og fokus på virksomhedernes konkurrenceevne. Der er identificeret forskningsbehov inden for følgende områder:
- Bedre udnyttelse af ressourcer, herunder større genanvendelse i byggeprocessen.
- Forretningsmodeller for ressourceeffektivitet.
- Værdisætning af øget ressourceeffektivitet og genanvendelse.
- Mere viden om, hvordan totaløkonomi kan indarbejdes som afgørende parameter for at træffe beslutninger i byggeriet.
- Viden om, hvordan ressourceeffektive løsninger i byggeriet påvirker tid, pris og kvalitet i anlægs- og driftsfasen.
Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen:
Danske forudsætninger
En internationalt anerkendt styrkeposition inden for energieffektivt kvalitetsbyggeri, som danner et godt afsæt for at udbygge en bredere styrkeposition inden for ressourceeffektivt byggeri.
Mål, effekt og perspektiver
Med afsæt i øget offentlig forskning og udvikling kan eksport af ressourceeffektive løsninger styrkes.
Kontaktperson
Marie Louise Hansen, Kontorchef, Trafik- og Byggestyrelsen
3. Omkostninger og kvalitet i dansk byggeri
Resume
Den danske byggesektor er kendt for at levere helhedsorienterede kvalitetsløsninger til bygninger og byområder, som evner at sætte mennesker i centrum, med fokus på energi- og ressourceeffektivitet, indeklima, brugerbehov, klimatilpasning osv. Det efterspørges internationalt. En forskningsbaseret indsats for at synliggøre, kvantificeres/kvalificere denne oplevede særlige kvalitet af dansk byggeri i et komparativt internationalt perspektiv giver mulighed for at iværksætte systematiske indsatser for at udvikle og understøtte denne styrkeposition.
Samfundsudfordring og/eller mulighed
Hertil kommer, at Dansk byggeri er dyrere end i de lande, vi sammenligner os med. Det er der en række afdækkede årsager til, herunder strukturelle udfordringer i branchen, lønninger, konkurrenceforhold osv., men spørgsmålet er også, om der er en generel sammenhæng mellem kvalitet og pris.
Dansk byggeri har en styrkeposition med stor eksport af rådgivning til udlandet ikke mindst, fordi dansk byggeri er internationalt anerkendt for social fokus og evne til at sætte mennesker i centrum og skabe social værdi for bygherrer, brugere og samfund. Hvis der viser sig evidens for, at dansk byggeri har en særlig kvalitet, og denne kan kvantificeres, ligger der en mulighed for at styrke byggeriets know-how. Samtidig vil en sammenligning mellem kvaliteten i dansk byggeri og byggeri i andre lande styrke byggeriets eksportmuligheder.
Forskningsbehov
- Byggeris velfærdseffekt – viden om, hvordan dansk byggeri bidrager til bl.a. trivsel gennem hele livet, læring, oplevet tryghed, inklusion, og sundhed, og hvordan byggeri bidrager til social sammenhængskræft og fælleskab. Behov for at kunne vidensbasere danske byggevirksomheders ydelser med hensyn til deres velfærdseffekter.
- Byggeriets totaløkonomiske effekt – viden om, hvordan kvalitetsbyggeri og forhold med betydning for totaløkonomi så som levetid, vedligeholdelsesomkostninger og drift bidrager til værdiforøgelse. Herunder forskning, som muliggør en tydeligere værdisætning af byggeri og sammenhængen mellem kvalitet og pris, hvor dansk byggeri sammenlignes med udlandet.
Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der eksisterer flere mindre forskningsmiljøer på forskellige institutioner, men der er behov for at understøtte samarbejdskonstellationer og de forskningstiltag, som leveres af branchen.
Danske forudsætninger
Bygherrer og brugere stiller høje krav og danske løsninger er efterspurgte på verdensmarkedet.
Mål, effekt og perspektiver
Forskningen kan få betydning for en tydeliggørelse af effekter og værdiskabelse byggeriet og dermed bidrage til prioriteringer.
Forskning kan kvalificere de danske byggerådgiveruddannelser yderligere og derved bidrage til viden om dansk byggeri. Viden om dansk byggeris kvaliteter og værdiskabelse kan danne grundlag for øget eksport på området.
Kontaktperson
Marie Louise Hansen, Kontorchef, Trafik- og Byggestyrelsen.
Referencer:
1. Konstruktionen og anvendelsen af bygninger i EU står for forbruget af ca. halvdelen af vores udvundne materialer og energi og ca. en tredjedel af vores vandforbrug. KOM(2014) 445