Bedre mobilitet i fremtiden
1 Resumé
Transport udgør en stor del af Danskernes hverdag og et effektivt transportsystem er en forudsætning for erhvervslivets konkurrenceevne. Transportsektoren er udfordret af ændringer i lokalisering af befolkning og arbejdspladser, øget trafik og deraf følgende trængsel og øget CO2 udledning. Derudover er lokal partikelforurening og støj stadig en udfordring trods teknologiske fremskridt. Der er store muligheder for – og samfundsnytte af - forskning i effektiv regulering, optimering og drift af transport, ligesom der er en række teknologiske muligheder inden for automatisering, IT, big-data og alternative drivmidler, der kan medvirke til paradigmeskift i sektoren.
2 Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Transportsektoren står direkte for godt 5 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse, hvortil kommer anlægssektorens bidrag til veje, jernbaner, broer mv., og en stor aktivitet i rådgivende ingeniørfirmaer og konsulenthuse. De nyeste tal fra Transportvaneundersøgelsen viser, at hver dansker bruger ca. 55 minutter om dagen på transport, og ifølge Forbrugsundersøgelserne går 14 pct. af familiens indkomst til transport. En velfungerende transportsektor er således fuldstændig afgørende for borgernes aktivitetsmønster, velstand og velfærd i det moderne samfund, hvilket også er afspejlet i den betydelige plads som transport har i samfundsdebatten.
Transportsektoren er præget af en række udfordringer. Urbaniseringen forventes at fortsætte, hvilket vil give potentiale for økonomisk vækst gennem agglomerationsgevinster. Dette potentiale modvirkes af de medfølgende stigende trængselsproblemer i trafikken. Modsat denne trend er der stigende udfordringer vedrørende transportbetjening af ”udkants Danmark” samt fastholdelse af et pålideligt og stærkt kollektivt trafiksystem i hele landet.
Idet alle danskere transporterer sig, og stort set alle virksomheder har behov for transport, er det nødvendigt at kunne forudse ændrede behov og adfærdsmæssige effekter af tiltag i sektoren for at etablere bedst mulige beslutningsgrundlag for transportpolitikken. Dette gælder både for traditionelle investeringer i infrastruktur og materiel såvel som for nye typer analyser, f.eks. effekten af deleøkonomiens fremmarch, der giver mulighed for mere fleksibel service også på transportområdet.
Selvom der er sket teknologiske landvindinger inden for transportmidler, så modsvares de af øget transportefterspørgsel. Det skaber bl.a. udfordringer for Danmarks muligheder for at leve op til de internationale aftaler på klimaområdet.
Den teknologiske udvikling forventes at få stor indvirkning på transportsektoren, som potentielt står overfor meget store omvæltninger i de kommende år. Dette rummer en række muligheder vedrørende automatisering af transport, og brug af ”nye big-data kilder” og IT-baserede metoder til styring og optimering af transport samt indfasning af elbiler, elektrificering af jernbanen og evt. andre nye typer drivmidler.
Udviklingen hen imod det fuldt digitaliserede samfund må forventes at fortsætte, hvilket for trafik, transport og logistiksektorerne vil give helt nye muligheder for at planlægge, udføre/implementere og drive systemer, der er både økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtige. Ved at kombinere “big data”, adfærdsforskning og datalogi vil det være muligt at forbedre prognoser og driftsoptimering i transportsystemet, så det mere dynamisk tilpasses borgere og transportvirksomheders behov.
En optimal udnyttelse af de teknologiske gevinster forudsætter imidlertid også forskningsbaseret viden om samspillet mellem menneske og teknologi både på individniveau med hensyn til forskellige segmenter af trafikanter og forskellige typer af transportmidler.
Inden for godstransport- og logistikområdet har flere danske virksomheder gennem de seneste årtier tilkæmpet sig internationale førerpositioner. Dette gør sig særligt gældende inden for sø- og vejtransporten, og det sker på trods af det høje danske lønniveau. For at kunne fastholde og styrke denne internationalt førende position er det essentielt, at danske virksomheder understøttes af den nyeste viden inden for planlægning og ledelse af transport- og forsyningskæder. Sektoren oplever i disse år, at de enkelte led i transport- og forsyningskæderne bliver gradvist mere og mere integrerede, således at virksomhederne vil være i stand til at finde holistiske løsninger frem for løsninger, der vedbliver med at være sub-optimale.
På lidt længere sigt forventes den gradvise automatisering af transportområdet at revolutionere den måde, hvorpå vi transporterer mennesker såvel som gods. Idet godstransporten oftest foregår i en række af velplanlagte og kontrollerbare aktiviteter, der ofte foregår over lange afstande, må det med rimelighed kunne forventes, at det særligt vil være godstransporten, der først opnår de høje niveauer af automatisering. På det relativt korte sigt kan platooning-teknologi have et stort potentiale for brændstofbesparelser, og på lidt længere sigt kan der være et større potentiale med hensyn til mere fleksible kørehviletidsbestemmelser.
Danmark er i flere sammenhænge blevet nævnt som et muligt bud på et ”living lab” for storskala forsøg med indførelse af f.eks. (gradvist) selvkørende lastbiler. Sker dette, vil det skabe en konkurrencemæssig fordel for danske transport- og logistikvirksomheder at være ”first movers” med hensyn til automatiseringen af transportsektoren.
Det er således af stor økonomisk betydning at indrette og drive transportsystemet optimalt. Det gælder fortsat udformningen den fysiske infrastruktur samt reguleringen af transportsystemet gennem afgifter. Hertil kommer de nye teknologiske muligheder for at regulere trafikken gennem udnyttelse af intelligente transportsystemer, big data og the internet of things til at styre trafikafviklingen i realtid. Endelig giver udviklingen af selvkørende biler en række muligheder men også udfordringer.
3 Forskningsbehov
For at understøtte de store samfundsmæssige muligheder og imødekomme udfordringerne i transportsektoren nævnt ovenfor er der behov for en bred vifte af forskning baseret på mange forskellige fagdiscipliner. Danmark har i dag transportforskning inden for operationsanalyse og driftsoptimering, erhvervsøkonomi, transportøkonomi, transportprognoser/modellering, transportpsykologi og adfærdsforskning samt mobilitetsforskning og sociologi, statistik og datalogi samt en bred vifte af tekniske ingeniørvidenskaber.
Der er brug for bedre forståelse af vekselvirkningen mellem transportsystemet, transportadfærd og økonomien. Herunder effekten af indgreb i transportsystemet på trængsel, rejsetidsvariabilitet, produktivitet, trafiksikkerhed og lokalisering af aktiviteter. Dette vil sikre bedre beslutningsgrundlag med hensyn til hvordan man kan imødekomme udfordringer – og understøtte muligheder – som følge af fortsat urbanisering, betjening af udkantsområder, ændrede transportkoncepter f.eks. som følge af deleøkonomien og teknologiske muligheder for regulering.
Forskning inden for anvendelsen af store datamængder til avancerede optimeringsmetoder til planlægning og ledelse af transport- og forsyningskæder er en gennemgående trend og mulighed inden for store dele af transportforskningen. Dette indebærer både forskning inden for anvendelsesorienterede matematiske discipliner såsom statistisk analyse, simulation, data mining, machine learning og operationsanalyse samt forskning inden for transport- og forsyningskæder.
Der er endvidere behov for at forske i flere områder knyttet til automatiseringen af transporten. Dette inkluderer områder som f.eks. kommunikationsteknologi i forbindelse med V2V (vehicle-to-vehicle), I2V (infrastructure-to-vehicle), og V2I (vehicle-to-infrastructure), transportadfærd (trafikantadfærd ved blandet trafik mellem selvkørende/semi-automatiske køretøjer og ikke-automatiske trafikanter såsom cyklister og fodgængere) og realtids optimering i forbindelse med udnyttelse af infrastrukturen.
Forskningsbaseret viden om holdninger til nye transportformer, brugervenlighed af fremtidige køretøjer, og kognitive krav og udfordringer for motorførere og medtrafikanter mht. sikkerhedsrelevante situationer er afgørende for, at de nye og mere intelligente transportformer kan implementeres på bedst muligt måde.
Endelig er der fortsat behov for forskning inden for specifikke transportmidler. Danmark er foregangsland for cykeltransport, en ledende skibsfartsnation og hjemland for store vognmandsfirmaer. Banesektoren har store udfordringer, hvor en robust drift er i politisk fokus. Luftrummet og Kastrup Lufthavn er tæt på kapacitetsgrænsen, og der er derfor behov for forskning i styring, regulering og optimering af flytransport. Endelig er der behov for forskning i perspektiver for brug af droner i transportsektoren både til transport og til styring/måling af trafiksystemer.
4 Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
For at opnå relevans bør forskningen foregå i tæt samarbejde med myndigheder og virksomheder inden for transportsektoren. Det være sig offentlige myndigheder, styrelser og offentlige trafikselskaber, private transportvirksomheder inden for såvel persontransport – herunder kollektiv trafik – som godstransport. Derudover er der i Danmark en stærk konsulentbranche og IT-virksomheder, der har fokus på transportsektoren.
For forskningen inden for automatiseringen af transport er det endvidere essentielt, at relevante nationale myndigheder deltager aktivt i forskningsindsatsen således, at den lovgivning, der er en forudsætning for afprøvning af de nye tiltag, tilvejebringes. Det drejer sig primært om lovgivning på Transport- og Bygningsministeriets område.
Forskningsbaseret viden om trafikantadfærd i et stadigt mere intelligent transportsystem med nye transportformer vil understøtte en udbygning af sikker og bæredygtig transport. Resultatet af forskningsindsatsen vil finde anvendelse på mange niveauer i relation til transport, herunder færdselslovgivning, godkendelse af køretøjer og analyser af trafikanters adfærdsmønstre.
Forskningsindsatsen vil i vidt omfang finde anvendelse gennem de offentlige myndigheder, som har ansvaret for transportinfrastrukturen, reguleringen af trafikken og dens påvirkning af omgivelserne samt for generelle indsatser for erhvervslivet og den økonomiske vækst. Det vil sige på Transport- og Bygningsministeriets, Erhvervs- og Vækstministeriets, Skatteministeriets, Miljø- og Fødevareministeriets, Finansministeriets samt Energi- Forsynings- og Klimaministeriets område.
5 Danske forudsætninger
Danmark huser flere internationalt førende forskningsgrupper inden for transportområdet i bl.a. transportøkonomi, transportoptimering (operationsanalyse), transportmodellering og IT (computerscience og datalogi), der alle er matematisk orienterede. Danmark har desuden en særlig stærk tradition for vekselvirkning mellem forskning og de transportpolitiske myndigheder, især inden for områderne transportadfærd, økonomi og sikkerhed. Endelig råder Danmark over et data- og modelgrundlag i særklasse, herunder fremragende offentlige registerdata og løbende transportvaneundersøgelser.
Internationalt klarer den danske transportforskning sig godt, og målt i Web-Of-Science citationer over de sidste 5 år er Danmark nr. 10 i Verden og målt i forhold til befolkningstal den næstbedst performende nation (efter Hong Kong, og foran Singapore og Holland). Alle disse lande har tætte samarbejder mellem universiteter, offentlige virksomheder og den private sektor inden for transportområdet, og det er lande med store internationale transportvirksomheder og stærk infrastruktur i form af bl.a. lufthavne og havne.
Fortsat og kontinuert samarbejde mellem offentlige myndigheder og transport-forskningen vil som hidtil sikre samfundsmæssig relevans og hurtig brug af forskningens resultater. Øget samarbejde mellem de universitetsbaserede forskningsmiljøer og stærke danske transport- og logistikvirksomheder vil sammen kunne danne rammen for banebrydende anvendt forskning til gavn for den danske konkurrenceevne.
Danske forudsætninger for at indføre, teste og tilpasse nye transportformer er gode, fordi Danmark har et højt niveau af trafiksikkerhed og har vist sig i stand til at integrere forskellige transportformer på en sikker måde i transportsystemet. Dette kommer bl.a. til udtryk i den internationale anerkendelse af Danmark som en unik cykelnation.
København er i 2018 vært for verdenskongressen for Intelligente Transportsystemer (ITS), og Danmark - i særlig grad København - har fokus på at komme i front inden for ITS-området og Smart Cities. Den udbredte digitalisering i Danmark vil kunne understøtte denne ambition.
6 Mål, effekt og perspektiver
Som nævnt i indledningen udgør transportsektoren godt 5 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse, og hver dansker bruger ca. 55 minutter om dagen på transport og ca. 14 pct. af familiens indkomst til transport.
Forskning, der resulterer i bedre, hurtigere, mere pålidelig, billigere og/eller mere sikker transport vil således direkte berøre og forbedre dagligdagen for mange mennesker og virksomheder, og afledt heraf vil det via arbejdsmarkedseffekter og konkurrenceforbedringer også give afledte økonomiske gevinster for samfundet. Dette vil ofte være forskning, der sikrer bedre beslutningsgrundlag for offentlige myndigheder og trafikselskaber, men i stigende grad også forskning møntet mod informationsservices og deleøkonomien.
Forskningen vil også direkte kunne forbedre transportvirksomheders konkurrenceevne. Ud over betydningen for den hjemlige økonomi er danske transportvirksomheder store internationale spillere inden for især søfart og lastbiltransport, og forskning vil her direkte kunne give fordele for disse virksomheder.
Danmark indtager pr. 2014 en beskeden 17. plads på Verdensbankens globale ”Logistics Performance Index” (LPI). Såfremt Danmark skal forbedre performance på dette område er der behov for en strategisk prioriteret forskningsindsats inden for godstransport- og logistikområdet. De danske virksomheder skal have mulighed for at kunne drage direkte nytte af de nyeste resultater gennem tæt samarbejde med de relevante forskningsinstitutioner.
En forskningsindsats indenfor nye transportformer fra et human factors psykologisk perspektiv kan bidrage til at understøtte udvikling af et fremtidssikret og bæredygtigt transportsystem både mht. sikkerhed og fremkommelighed for alle grupper af trafikanter. I lyset af demografiske ændringer med en stigende andel af ældre vil viden, der kan bidrage til øget uafhængig mobilitet blandt denne gruppe borgere kunne bidrage til betydelige besparelser i sundheds- og pleje udgifter som følge af bedre sundhed og trivsel samt reduceret behov for transportstøtte.
Derudover har Danmark en stor branche af Rådgivende Ingeniørvirksomheder, konsulenthuse og IT-virksomheder, der både nationalt og internationalt har stor omsætning inden for rådgivning inden for transportområdet.
7 Kontaktperson
Kontorchef Sysser Davidsen, Transport- og Bygningsministeriet