En dansk strategisk marin grundforskningsindsats: Indspil fra Dansk Center for Havforskning (DCH) og Dansk Nationalråd for Oceanologi (DNO).
1. Resumé
Havets betydning for Danmark, som for de andre i Rigsfællesskabet, Færøerne og Grønland, kan næppe overvurderes. Med en afgørende indflydelse på vores historie, identitet og økonomiske udvikling. DCH og DNO mener der er behov for en koordineret strategisk grundforskningsindsats, der kan samle og styrke den danske havforskning, således at fremtidens muligheder og udfordringer bliver håndteret på en struktureret, effektiv og ansvarlig måde, nationalt som internationalt.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Havet bidrager økonomisk, kulturelt og økologisk til det danske samfund. Vi udnytter havet til produktion af fødevarer og energi, til transport og til turisme, og hvad angår den globale maritime transportsektor, er Danmark en af verdens førende nationer. Det påvirker vores klima lokalt såvel som globalt. Det er vigtigt at udforske samspillet mellem havet og atmosfæren for at forstå og bedst muligt forudse, hvordan det fremtidige vejr og klima vil påvirke vores samfund og økonomi. For at formindske vores aftryk på miljøet, kræves således en forsat udvikling af vores videnskabelige tværfaglige forståelse af havets tilstand, funktion og udnyttelse.
Danmark har brug for en strategisk grundforskningsindsats. På trods af landets mindre størrelse og traditionelt en blot sporadisk investering, uden en langsigtet strategi, har Danmark en globalt anerkendt stilling indenfor havforskning, og har bidraget med vigtige opdagelser, som har hjulpet med til at skabe en øget forståelse af mange komplekse problemstillinger i verdenshavene. En forståelse, der er nødvendig for at sikre en ansvarlig og bæredygtig forvaltning af havet og dets mange ressourcer, så havet i fremtiden kan være rent, sundt, produktivt og biologisk mangfoldigt.
En prioritering af den marin-strategiske grundforskningsindsats vil ligeledes bidrage til at fremme samarbejdet mellem universiteternes forskere og industrien og dermed at overføre ny viden og teknologier til den private sektor, og dermed også en øget eksport. Den nuværende situation, hvor størstedelen af havforskningen er finansieret via universiteternes basismidler og de fri forskningsråd, er desværre ikke særligt velegnet til vidensoverførsel fra de international anderkendte havforskningsmiljøer til privatsektoren.
3. Forskningsbehov
Den seneste OECD-rapport om ”Megatrends og Teknologi” som Forsk2025 tager inspiration fra, identificerede flere globale megatrends - store sociale, økonomiske, politiske, miljømæssige eller teknologiske ændringer, der er ved at tage fart, og som har en dyb og varig indflydelse på planeten. Nogle eksempler på de identificerede megatrends er befolkningstilvækst, urbanisering og klimaforandringer. Alle disse tendenser er tværfaglige, og for mange spiller havet, klimasystemet og marine ressourcer en betydelig rolle. Det kunne særdeles vel være i grænsefladen mellem disse megatrends, hvor vand, energi, ressourcer og klima er indbyrdes forbundne og er under pres.
Der er derfor et omfattende behov for forskning i relation til havets fysiske, kemiske, geologiske og biologiske egenskaber, i menneskets udnyttelse og påvirkning af havet, herunder klimaændringer og klimatilpasning, havet som mineral- og fødevare-ressource, som recipient, transportvej, energikilde og som rekreativt område. En sådan investering i dansk marin forskning, vil bidrage til bedre rådgivning og forvaltning af de marine ressourcer, udvikling af nye industrielle vækstområder, og nye muligheder indenfor for forskeruddannelse og forskningsbaseret undervisning.
Havets nuværende tilstand er resultatet af en lang udviklingshistorie over geologiske, biologisk evolutionære og historiske tidsskalaer. Indsigt og forståelse af denne historie er grundlag for en fremtidig bæredygtig brug af - og samliv med - havet. Havet bidrager i betydeligt omfang til at regulere vores klima. Vind, vandets saltindhold og temperatur påvirker havstrømmene, og havstrømmene omfordeler varmen over kloden. Havet optager store mængder af det menneskabte CO2, produceret ved afbrænding af fossile brændstoffer, via et samspil mellem fysiske, kemiske, og biologiske processer og bidrager hermed til at reducere den globale opvarmning. For at kunne forudsige fremtidens klima er det vigtigt at forstå, hvordan oplagring af kulstof og varme i verdenshavene vil udvikle sig over tid. Ændringer i oceanernes varmeforhold og følgende vekselvirkning med isen ved Grønland, Arktis og Antarktis vil have afgørende betydning for den forventede globale stigning i havspejlet og på klimaudviklingen.
Vores forståelse af havet som en vital del af Jordens klimasystem er grundlæggende for forudsigelser af - og tilpasning til - klimaforandringer. Stabile og arts-rige økosystemer er en forudsætning for havet som livsgrundlag og ressource for mennesket og er afgørende for økosystemernes modstandsdygtighed, på lokalt som på globalt plan. Modstandsdygtighed er udtryk for et økosystems evne til at genetablere sig efter store forstyrrelser og til at minimere virkningerne af naturlige eller menneskeskabte variationer. En grundlæggende viden om økosystemernes funktion er således nødvendig for en bæredygtig havforvaltning og at opretholde et sundt havmiljø i bredere forstand. For at forbedre vores forståelse af økosystemprocesser og for at udvikle praktiske redskaber til økosystembaseret forvaltning, er der behov for udvikling af nye økosystemmodeller, som kan testes ved at sammenligne modelberegninger med observationer. Samlet set er det påkrævet med ny forskning og nye metoder til undersøgelse af samspillet mellem havets fysik, kemi, geologi og biologi for at udvide vores forståelse af havmiljøets struktur, funktion, kompleksitet, og stabilitet.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Det er af altafgørende vigtighed, at der er mulighed for såvel forskning af mere grundlæggende karakter, som anvendt forskning hvor det kan undersøges, hvordan den nye videnskabelig indsigt, som er tilvejebragt, kan bidrage til udvikling af nye produkter og services i den private industri.
To stærke karakteristika ved havforskning er dens multidiciplære form og store internationale relevans. De udfordringer, Danmark er konfronteret med er nemlig en del af globale megatrends, hvor løsninger og tjenester, der er udviklet på nationalt plan, er lige så levedygtige på det globale marked som hjemme. Ligeledes er udviklinger lavet som en del af det internationale samarbejde ofte yderst relevant nationalt. Dette kommer meget tydeligt til udtryk i den massive succes dansk havforskning allerede har haft gennem koordinationen og deltagelsen i europæiske forskningsinitiativer. En strategisk investering i dansk havforskning vil således med sikkerhed bidrage til at øge potentiel synergi og gevinster fra internationalt finansierede forskningsprogrammer. Derudover vil det kunne føre til en mere velkoordineret dansk påvirkning af prioriteringerne indenfor EU’s rammeprogrammer til gavn for både dansk og europæisk havforskning.
5. Danske forudsætninger
Det danske havforskningsmiljø er fragmenteret med mange enheder på universiteter, offentlige institutioner, og private organisationer. En national prioriteret marinstrategisk grundforskningsindsats, med fokus på sammenarbejde på tværs, vil skabe en bedre synergi i dansk havforskning og således bedre udnytte den danske havforskningskompetence til gavn for for forskningen - og for samfundet. EU’s rammeprogrammer som en væsentlig finansieringskilde i dansk havforskning medfører, at midlerne rammer forholdsvis tilfældigt (uden nationalt koordinering), og at der således ikke opnås den optimale synergi i forskningsindsatserne institutionerne imellem. En sådan vil kun kunne opnås gennem en større national finansiering.
Trods manglen på en nationalt finansieret havforskningsstrategi, er dansk havforskning lykkedes med at opretholde en betydelig tilstedeværelse internationalt på tværs af de forskellige discipliner. Dog kunne man frygte, at en bevægelse i den internationale havforskning i retning af mere teknologisk avancerede måleteknikker og -netværk, vil være en voksende udfordring for dansk havforskning. Centralt for deltagelse i internationale netværk er ofte bidraget fra den enkelte nation, ikke kun af ekspertise, men også af infrastruktur til større programmer. Med den snarlige udfasning af nationens eneste oceangående forskningsskib og yderst begrænsede midler til skibschartering, står den danske marine forskning med et betydelig problem, der forhindrer muligheden for dansk ledede oceanografiske togter, og at vi mister muligheden for adgang til plads på internationale oceanografiske ekspeditioner.
Dansk havforskning har god erfaring med udviklingen af målesensorer. Det, som i øjeblikket mangler, er en udvidet deltagelse i udviklingen af nye marine observationsteknologier, og at overføre viden og kunnen fra laboratorie sensorteknologier til udviklingen af autonome målerplatforme. På trods af udbredte internationale investeringer i autonome havobservationssystemer, har der hidtil ikke været nogen dansk investering på området. Vi vil potentielt gå glip i at deltage i en forsknings- og innovationsudvikling, som dels fører til store fremskridt i forståelsen af havstrømme, biogeokemi og biologi, men som også har stort erhvervsudviklingspotentiale. En investering i platform-teknologi (fx AUV’s = selvstyrende undervandsdroner) vil ligeledes kunne være igangsætter for et initiativ på tværs af de naturvidenskabelige og tekniske videnskaber og uddannelser. Udover fordelene for den oceanografiske forskning, har det tilmed potentiale til at udvikle en dansk industri indenfor sensorteknologi til alternative offshore applikationer.
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskningsindsatsen skal bidrage til at understøtte og udvikle danske havforskning og igangsætte en erhvervsudvikling inden for marin observationsteknologi og -services. Det vil også styrke grundlaget for at træffe politiske beslutninger på en række samfundsområder, blandt andet vedrørende tilpasning til klimaændringer og vidensbaseret drøftelse af regulering af menneskelige aktiviteter, som påvirker klimaet. Forskningen skal endvidere tilvejebringe et bedre vidensgrundlag for en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og en forståelse af, hvordan ændringer skabt af klimaforandringer vil påvirke samfundet, national, regionalt og globalt.
7. Kontaktperson
Colin Stedmon, Centerleder Dansk Center for Havforskning, DTU-AQUA Jægersborg Alle 1, 2920 Charlottenlund Direkte telefon 35883410 Mobil: 24895714
8. Forslagets prioritering
DCH og DNO indsender kun dette forslag.