Akademikerne vil gerne sige tak for muligheden for at bidrage med forslag til løfterige forskningstemaer, der kan indgå i FORSK2025.
Nedenfor findes et kort oprids af Akademikernes konkrete forslag til FORSK2025. De to førstnævnte forslag har karakter af delbidrag til andre forskningstemaer, og de findes i deres helhed i de vedhæftede bilag. De øvrige otte bidrag er forslag til selvstændige og fuldt beskrevne temaer, som også er indsendt direkte til styrelsen fra Lægeforeningen og Ingeniørforeningen. Bemærk at forslagene ikke er prioriterede.
Da der ikke foreligger nogen konkret udmelding om, hvorvidt strukturen i de overordnede afsnit i FORSK2025 vil svare til strukturen i FORSK2020, så er der ikke angivet forslag til placering af de selvstændige temaer. Hvad angår de to delbidrag er der angivet, hvor de naturligt vil kunne indgå i et tema i FORSK2025 – beskrevet ud fra hovedafsnits- og temastrukturen i FORSK2020.
Dansk Psykolog Forening: Intensiveret forskning i demens
Demens udgør en alvorlig og anerkendt samfundsøkonomisk, sundhedsmæssig og social udfordring. Over 35.000 danskere over 65 år har i dag fået stillet en demensdiagnose. Det anslås at 47,5 millioner mennesker på verdensplan lever med demens.
I takt med en aldrende befolkning forventes dette tal at stige voldsomt. Derfor er der er stort behov for yderligere forskning i demens, der kan bidrage med ny viden om helbred, psykisk sundhed, livskvalitet samt prognose, forebyggelse og behandling for demensramte. Forskningen vil sikre et både menneskeligt og samfundsøkonomisk udbytte.
Bidraget udgør ikke i sig selv et tema, men det vil naturligt kunne indpasses i et hovedafsnit som ”Et samfund med sundhed og livskvalitet”, eksempelvis under et tema der omhandler ”Fremtidens sundheds-, pleje- og omsorgssektor” (konkrete henvisninger er til FORSK2020).
Kommunikation og Sprog: Kommunikation, sprog og kultur
Faktorer som migration og befolkningstilvækst vil, i høj grad båret frem af den verdensomspændende digitale kommunikationsteknologi, resultere i møde med andre kulturer og andre sprog i et stigende omfang. Der er brug for løsningsforslag til de udfordringer, vi står over for. Løsningsforslag, der ikke kommunikeres til de relevante målgrupper på den rigtige måde kan medvirke til at forstærke problemstillingerne.
Derfor er der brug for forskning i og ny viden om, hvordan kommunikation indgår som en komponent i løsning af globale udfordringer. Udfordringer og løsningsforslag, der vil kunne resultere i erhvervsaktivitet, nye jobs og vækst i Danmark.
Bidraget udgør ikke i sig selv et tema, men det vil naturligt kunne indpasses i et hovedafsnit som ”Et kompetent samfund med sammenhængskraft”, eksempelvis under et tema der omhandler ”Kulturforståelse og interkulturelle kompetencer” (konkrete henvisninger er til FORSK2020).
Lægeforeningen: Sundhedsdataforskning
Den løbende kvalitetssikring og udvikling af sundhedsydelser forudsætter systematisk og omfattende anvendelse af de relevante data. Derfor er det helt afgørende, at adgangen til sundhedsdata forbedres, og at der prioriteres strategiske forskningsmidler til projekter, der kan udnytte det ekstraordinære potentiale for værdiskabelse, der findes i de danske sundhedsdatasamlinger.
Akademikernes skal i øvrigt henvise til Lægeforeningens bidrag.
Lægeforeningen: Patientdeltagelse i forskningsprojekter
Det vigtigste formål med sundhedsvidenskabelig forskning er at skabe resultater, der kommer patienterne til gode. Inddragelse af patienter i hele forskningsprocessen er med til at sikre, at forskningen fokuserer på de emner og problemstillinger, som er allervigtigst fra et patientperspektiv.
Derfor anbefaler Lægeforeningen, at der sker øget patientinddragelse i sundhedsvidenskabelig forskning samt, at der etableres øget forskningsbaseret viden om, hvordan inddragelsen sker bedst og mest effektivt.
Akademikerne skal i øvrigt henvise til Lægeforeningens bidrag.
Lægeforeningen: Sundhedstjenesteforskning
Sundhedstjenesteforskning er nødvendig for at sikre veloplyste beslutninger og prioriteringer i sundhedsvæsnet og størst mulig værdiskabelse for borgerne. Lægeforeningen anbefaler derfor, at sundhedstjeneste-forskning i højere grad prioriteres både i relation til vurderingen af sundhedssystemets organisering og som en integreret del af konkrete satsninger og reformprocesser.
Akademikerne skal i øvrigt henvise til Lægeforeningens bidrag.
Ingeniørforeningen: Electrofuels kan bygge bro mellem vindmøllerne og transportsektoren
I Danmark arbejder vi for at gøre os uafhængig af fossile brændsler. Det giver anledning til en række forandringer i samfundet. I fremtiden vil en markant del af transportbehovet blive dækket af køretøjer, der kører på elektricitet, som kan produceres af vindmøller. Men ikke alt kan elektrificeres. De tunge transportmidler såsom lastvogne, skibe og fly, har brug for andre løsninger. IDA anbefaler, at behovet dækkes af electrofuels. Dette anbefales derfor som et forskningsområde i FORSK2025.
Akademikerne skal i øvrigt henvise til Ingeniørforeningens bidrag.
Ingeniørforeningen: Smart produktion 2030 – på vej ind i fremtidens industrielle revolution
Fremtidens industrielle revolution kræver offentlige investeringer i primært teknisk- og naturvidenskabelig forskning, og der halter Danmark bagefter sammenlignet med for eksempel Sverige, Finland, Tyskland og England (Irisgroup, Nordic Production, OECD).
Det anbefales særligt at prioritere følgende forskningsområder for at fremme Industri 4.0 teknologierne i de danske produktionsvirksomheder (GTS mfl.):
a. IKT – fx interoperabilitet, software, IKT-sikkerhed, dataanalyse.
b. Materialer – fx produktdesign.
c. Automation - fx skalerbarhed, machine learning, teknologier til agil produktion.
Forskningen er relevant som grundlag for erhvervsserviceydelser målrettet de mindre danske produktionsvirksomheder samt et væsentlig input til forskningsbaseret uddannelser – fx på ingeniørområdet på universiteterne samt de faglige uddannelser på erhvervsskolerne.
Akademikerne skal i øvrigt henvise til Ingeniørforeningens bidrag.
Ingeniørforeningen: Kryptering og cybersikkerhed
Både den offentlige sektor, infrastrukturen, erhvervsliv og vores private husholdninger bliver mere og mere digitaliseret. Dermed stiger også behovet for at sikre, at denne digitalisering kan ske sikkert. Med et højt trusselsniveau fra hackerangreb af forskellig baggrund, er øget forskning i kryptering og cybersikkerhed af stigende vigtighed for, at vi kan udnytte potentialerne i digitaliseringen.
Akademikerne skal i øvrigt henvise til Ingeniørforeningens bidrag.
Ingeniørforeningen: Droner i Danmark
Dronerne vinder frem i Danmark, ikke mindst indenfor beredskab og redningstjenester og i erhvervsmæssigt øjemed.
EU Kommissionen vurderer, at droner de næste ti år vil udgøre 10 % af markedet for civil luftfart, svarende til 15 mia. euro. Danmark er godt med, og vi har derfor et stort potentiale til at modsvare et stigende behov for forskning og droner på verdensplan.
Akademikerne skal i øvrigt henvise til Ingeniørforeningens bidrag.
Ingeniørforeningen: Privacy By Design – en forudsætning for persondatasikkerhed
Den netop vedtagne EU-forordning stiller en lang række krav til bedre beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Befolkningen er bekymret, men mangler handlemuligheder, og virksomheder, der gerne vil tilbyde sikre produkter, mangler viden og værktøjer. Privacy By Design er den tekniske tilgang til at sikre, at vi kan benytte diverse devices, software og apps uden at gå på kompromis med ønske om, hvem vi udleverer vores personlige oplysninger til.
Akademikerne skal i øvrigt henvise til Ingeniørforeningens bidrag.