Danske Erhvervsakademier, som er sekretariat for erhvervsakademiernes rektorkollegium, skal med denne skrivelse uopfordret give sine input til FORSK2025. Vores input kan blive suppleret af individuelle indspil fra de ni erhvervsakademier, da vi i foreningen ikke er blevet bedt om at koordinere tilbagemeldingerne.
Danske Erhvervsakademier skal anbefale, at især de tekniske og merkantile fag, herunder IT-fagene, prioriteres. Det er disse områder, som skal bære væksten i den danske økonomi i form af en styrket konkurrenceevne for virksomhederne i form af viden, innovation, forretnings- og kundeforståelse. Samtidigt er det disse områder, som skal sikre, at vi kan bevare produktion i Danmark og sikre beskæftigelse i den private sektor.
Vi skal samtidigt anbefale, at ressourcerne især anvendes på at bringe viden i anvendelse i danske virksomheder. Her tænkes også på virksomheder, som ikke i dag har mange højt specialiserede medarbejdere, men som kunne drage nytte af et vidensløft. Disse virksomheder kan i dag være fremmede over for forskningssamarbejder med tunge vidensinstitutioner. Vi skal derfor foreslå, at der iværksættes programmer, som tilgodeser mindre virksomheder gennem direkte involvering i konkrete forskningsprojekter. Erhvervsakademierne har bred erfaring med involvering af denne type virksomheder i forsknings- og udviklingsprojekter i partnerskab med tungere vidensinstitutioner. Især digitalisering vil være et oplagt emne for forskningsprojekter, som involverer SMV’er. Teknologikryds og den eksponentielle udvikling af IKT åbner muligheder for, at også små virksomheder kan gøre sig gældende på eksportmarkederne.
Forskning i teknologiudvikling og i teknologianvendelse udgør et stort behov, og det samme gælder forskning i produktions- og procesteknologier. For at sikre spredningen af ny viden til andre end de virksomheder, som deltager i forskningsprojekter, er det vigtigt, at den også føres ind i undervisningen på de videregående uddannelser og på visse af ungdomsuddannelserne. Dimittenderne herfra er en vigtig kilde til vidensspredning.
En række mindre virksomheder står over for et generationsskifte, som mange ikke er parate til eller har mulighed for at gennemføre. Danmark kunne udnytte sin relative førerposition på miljøområdet og arbejde med at udvikle grønne forretningsmodeller for nogle af disse virksomheder. Der synes at være et særligt problem for håndværksvirksomheder i forhold til at foretage generationsskiftet. Der er derfor et behov for at udvikle nye forretningsmodellerfor denne type virksomheder, som kan bidrage til bringe viden og værdier i virksomheden videre.
På det merkantile område er der brug for at forske i, hvilke kompetencer der skal til for at løfte såvel detailsom servicesektorerne videre. Den danske servicesektor er karakteriseret af en lav produktivitetsudvikling, som især hænger sammen med et lavt uddannelsesniveau. Det er derfor også relevant at undersøge, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan uddanne til fremtidens arbejdsmarked.