Electrofuels kan bygge bro mellem vindmøllerne og transportsektoren
1. Resumé
I Danmark arbejder vi for at gøre os uafhængig af fossile brændsler. Det giver anledning til en række forandringer i samfundet. I fremtiden vil en markant del af transportbehovet blive dækket af køretøjer, der kører på elektricitet, som kan produceres af vindmøller. Men ikke alt kan elektrificeres. De tunge transportmidler såsom lastvogne, skibe og fly, har brug for andre løsninger. IDA anbefaler, at behovet dækkes af electrofuels. Dette anbefales derfor som et forskningsområde i FORSK2025.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Danmark står i disse år over for en række vigtige beslutninger på energiområdet. Dels er der internationale målsætninger vedrørende udledning af klimagasser og dels er der den politiske målsætning om at gøre Danmark fri af fossile brændsler i 2050.
En af de måder vi kan etablere et kosteffektivt energisystem er at begynde at tænke i samspil. Der er store fordele at høste, hvis vi tænker energisystemet som et samlet system med udveksling mellem sektorer som industri, transport, husholdninger og bygninger. El-baseret energiforbrug skal spille en mere central rolle i fremtidens energiforbrug både hos de private forbrugere og hos virksomhederne. Og dette elforbrug skal også etableres i transportsektoren, hvis vi skal gøre os uafhængige af fossile brændsler.
I fremtiden vil en markant del af transportbehovet blive dækket af batteridrevne køretøjer, opladelige hybrid køretøjer, letbaner og tog samt varevogne og busser, der kører på elektricitet. Men ikke alt kan elektrificeres. De tunge transportmidler såsom lastvogne, skibe og fly, har brug for andre løsninger. IDA anbefaler, at behovet dækkes af electrofuels. Det er i praksis VE-el, der bruges til at lave brændsler med elektrolyse på basis af vand og CO2. Der leveres i form af methanol/DME.
3. Forskningsbehov
El-til-gas og el-til-electrofuels er særdeles vigtige når vi skal samtænke sektorer i energisystemet . Ved at bruge elektrolyse som bindeled for el-lagring ved at konvertere den fluktuerende elektricitet fra vedvarende kilder til de gasser eller væsker, der kan bruges i energisektorerne eller kan opbevares ved hjælp af forskellige lagringsteknologier, etableres forbindelsen mellem el-, gas- og transportsektorerne. Biomasse og CO2 fra kraftvarmeværkerne kan være kulstofkilde til electrofuels.
Forskningsbehovet går både i retning af hvordan og hvor langt kan electro fuels bidrage til det smarte og energieffektive energi system. Og hvordan og hvor skal vi etablere drift og stor skala. Og hvordan kan CO2 fra kraftværkerne blive en del af løsningen.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Ingeniørforeningen mener, at udvikling af electrofuels vil kunne skabe sammenhæng mellem transport- og energisystemerne. Derfor anbefaler Ingeniørforeningen, at 110 mio. kr. pr år i min 5 år øremærkes til forskning og udvikling inden for electrofuels. Dette vil kunne igangsætte et forsknings og innovationsmiljø i Danmark.
5. Danske forudsætninger
AAU har i deres energisystemforskning taget fat på området og DTU i relation til de egentlige teknologiske muligheder. Der er derfor allerede et mindre forskningsmiljø i Danmark.
Electrofuels passer desuden godt ind i det danske energisystem, hvor vi har brug for konvertering mellem energi-bærere til at lagre vindmølle-el i peak perioder og har brug for at finde måder vi kan omstille transport sektoren til vedvarende-energi.
6. Mål, effekt og perspektiver
Vindmølleindustrien fremhæves ofte som det positive afkast af en konsekvent og fremsynet dansk energipolitik, der blev understøttet af intelligent forskning. Det er ikke det eneste område, hvor industri og innovation spiller tæt sammen med de danske energiinvesteringer. Vi kender det også fra fjernvarmen, vinduer, isolering, forbrænding af affald og biomasse mv. Danmark eksporterer for 43, 6 mia. kr. grøn energiteknologi årligt. En intelligent energiplanlægning giver med andre ord afkast, ikke bare i form af billig og sikker energi, men også muligheder for eksport. For at opnå denne effekt skal energiforsyningen ikke stå alene, men spille sammen med forskning, udvikling og implementering.
Forskning og udvikling er afgørende for, at der kan udvikles nye danske erhvervsmæssige styrkepositioner på energiområdet. Det er ikke muligt at komme med en konkret vurdering af effekt og perspektiver. Men de 177 lande, der underskrev COP 21 vil grundlæggende efterspørge en teknologi, der kan få transportsektoren med i denne grønne omstilling. Derfor er der store potentialer i at udvikle løsninger, der kan skabe denne bro mellem el-produktion og tungtransport.
7. Kontaktperson
Pernille Hagedorn-Rasmussen IDA phr@ida.dk