Byudvikling som tema
Urbaniseringen betyder, at byerne (ikke kun storbyer, men også byerne i lokalsamfundene) får en ny og mere central rolle som vækstcentre og –dynamoer. Hertil kommer en række andre behov, som byerne skal tilgodese, og krav og ønsker til byerne er stærkt stigende.
Mange kommuner kobler by- og erhvervsudvikling, og nogle knytter det op på nye infrastrukturprojekter, der kan være med til at drive væksten og tiltrække investeringer. Andre nøgleord i kommunerne arbejde med byudvikling er bæredygtighed eller resiliens, bykvalitet og nye bosætningsformer, ligesom der flere steder arbejdes på at integrere boliger og erhverv i byomdannelsesområder.
Desuden fylder klima-forandringerne meget i udviklingen af byernes fysik, hvorfor de udgør et væsentligt element i kommunernes arbejde med den
rent fysiske byudvikling.
Der er derfor behov for forskning, der kan bidrage til forståelsen af de mange dynamikker, der spiller ind. Der er også behov for forskning, der kan understøtte håndteringen af udviklingen og opfyldelsen af de politiske ønsker til udviklingen.
Byudvikling som tema dækker over mange deltemaer. Der er i det følgende anført en række deltemaer.
1. Byudvikling og bosætning
Mange kommuner arbejder med bosætning. En del kommuner har lavet undersøgelser af, hvorfor borgere er flyttet til kommunen, hvorfor borgere er
flyttet fra kommunen, og hvad der er vigtigt for borgerne ved valget af, hvor man slår sig ned.
En faktor er udbuddet af boliger, og om dette udbud matcher den efterspørgsel, der er. En anden faktor er infrastruktur, altså hvor lang transporttid er der til de steder, hvor man skal hen.
Men der er også en række faktorer indenfor kultur og fritid og det lokale fællesskab samt natur og landskab, der har betydning. Altså de mere stedsspecifikke og mere bløde ting, der har betydning for, om forskellige grupper borgere synes, at det er et rart sted at bo.
Det er ønskeligt med forskning, der kan bidrage til vores viden om de faktorer, der ligger bag flytning og bosætning.
2. Byudvikling og byledelse
I dag skal byer kunne meget mere end for få årtier siden, og de store byudviklingsprojekter er der især store forventninger til. At kunne lede og udvikle en by med basisfunktioner i form af transport, infrastruktur, boliger, arbejdspladser, skoler og rekreative områder er slet ikke nok i dag. I dag skal byudviklingsprojekter være bæredygtige samt levende i økonomisk og social forstand.
Byudvikling er et politisk instrument, som bruges til at omforme og brande byer til f.eks. at være en ”grøn by”, en ”vidensby” eller en ”kreativ by”. I sådanne processer er byudviklingsprojekter nøgleelementer i en overordnet strategi for hele byen, som også omfatter andre politikområder f.eks. kulturpolitik, erhvervspolitik og turismepolitik. Derfor er byudvikling i høj grad blevet et multidisciplinært felt, hvor mange områder overlapper hinanden, og hvor forskellige kompetencer skal bringes i spil.
Strategisk byledelse kan forstås som det, der foregår i mødet mellem politikere, borgmestre og topembedsmænd - og som relaterer sig til en bys udvikling eller til et byudviklingsprojekt. Det er i denne "guldzone", at man får tingene til at ske; hvor vision og mission udgør to sider af samme sag. Det er ikke nødvendigvis her, at der udvikles visioner og strategier for byens udvikling, men beslutningskompetencen og magten over de midler, der skal til for at realisere visionerne, vil i høj grad eksistere her.
Strategisk byledelse er det samspil mellem politisk og administrativ topledelse, der skaber beslutninger om udvikling og transformation af byer baseret på viden om samfundsudvikling, byens styrkepositioner og identitet.
Der er et stort behov for forskning, der kan understøtte denne byledelse.
3. Byudvikling og intelligente byer
Mange byer har fokus på, hvordan byen kan anvende den nyeste informations- og kommunikationsteknologi i udvikling og styring af byens komplekse infrastruktur (lys, vand, energi, transport mv.).
Informations- og kommunikationsteknologier har f.eks. et enormt potentiale i styring af byers infrastruktur ved at producere real time data om alt fra ledige parkeringspladser til byens samlede energiforbrug. Allerede nu er der flere eksempler på, hvordan sensorer og andre IKT komponenter anvendes til at skabe mere bæredygtige og effektive byer.
Internationalt er ”Smart Cities” et voksende tema inden for byudvikling, og nogen af verdens største virksomheder indenfor informations- og kommunikationsteknologi samarbejder med energiselskaber og byer om nye måder at indsamle og håndtere information fra byernes infrastruktur, fra deres bygninger og fra deres borgere.
Det er oplagt med et forskningsmæssigt samarbejde på tværs af nogen lande, der kan understøtte udviklingen af intelligente byer.
4. Byudvikling og bystruktur
Et nyt fænomen er, at op mod halvdelen af kommunerne har et faldende folketal. Et uændret eller faldende folketal dækker ofte over, at der er størst tilbagegang i folketallet i det åbne land, næststørst tilbagegang i landsbyerne, tredjestørst tilbagegang i områdebyerne og lille eller ingen tilbagegang i
kommunens hovedby. Disse ændringer internt i kommunerne har ført til, at man taler om den dobbelte urbanisering.
Dermed er der forskellige udfordringer for hovedbyen, områdebyerne og landsbyerne.
Problemer og muligheder for områdebyerne er blevet undersøgt nærmere i forskellige projekter, eks. ”Områdebyernes fremtidige roller” fra 2015. Her
ser man nærmere på udviklingen i Hjørring og Sønderborg Kommuner, der tilsammen har 11 områdebyer. ”Strategisk bydesign med borgere” er gennemført i Hurup og Ørbæk, der er to stationsbyer som ligger i Thisted og Nyborg Kommune. Stationsbyerne er den del af områdebyerne.
Områdebyerne har typisk mellem 1.000 og 7.000 indbyggere, og de har ofte fungeret som hovedby for en mindre kommune frem til den sidste kommunesammenlægning. På overfladen kan det se ud som om byerne oplever en generel stabilitet i befolkningstallet, men byerne kan få store udfordringer i fremtiden.
En af de store udfordringer for områdebyerne er, at de hidtidige bymidter i mange mindre provinsbyer mister deres funktion.
Landsbyerne er de byer, der er mindre end områdebyerne. Problemer og muligheder for landsbyerne er også blevet undersøgt i forskellige projekter,
eks. ”Udvikling af landsbyer – en værktøjskasse 2013” og ”Fornyelse og nedrivning. Guide til en strategisk indsats i landdistrikter”
Mange af de berørte kommuner er i gang med at udarbejde strategiske planer for deres kommune. I en sådan strategisk plan tager man blandt andet
stilling til kommunens bystruktur nu og fremover. Altså hvilke af byerne, man satser på, og hvordan man satser på dem.
Der er stort behov for forskning, der kan understøtte håndteringen af bystrukturer, der er på skrump.
5. Byudvikling og byomdannelse
Der er i kommunerne en stigende interesse for byudvikling og byomdannelse. Urbaniseringen betyder, at byerne får en ny og mere central rolle som vækstcentre og vækstdynamoer, og samfundsudviklingen i det hele taget bevirker, at mange af vores byer skal udvikles og omdannes til at være noget andet, end de var engang.
Det gælder ikke kun de større byer og deres forstæder. Det gælder også vores provins- og stationsbyer og de mindre byer og bysamfund. Det er samtidig byernes tilbud, som skal fastholde og tiltrække borgere, virksomheder og turister. Derfor bliver ord som bykvalitet og byliv centrale.
Men forudsætningerne for udvikling og omdannelse har også ændret sig, og flere kommuner indtager nye roller og indgår i nye former for samarbejder, når planerne skal føres ud i virkeligheden. Borgerne involveres på en anden måde, og der er også behov for at se på, om private aktører kan spille en mere markant og aktiv rolle.
Der er et stort behov for forskning, der kan understøtte byomdannelse under meget forskellige omstændigheder.
6. Byudvikling og udvikling af Business Improvement Districts (BID)
Byer i dag står overfor mange udfordringer. De offentlige ressourcer bliver færre, mens kravene til byerne bliver større.
Den danske model, hvor det offentlige har haft ansvaret for anlæg og drift af offentlige byrum, kan med fordel gentænkes, så det private i højere grad får mulighed for at engagere sig i byens udvikling.
I en dansk sammenhæng handler det særligt om at gentænke drift og vedligehold af byrum. For mens der er prestige i at bygge nyt, er der knap så megen ære i at vedligeholde og bevare. Internationale erfaringer viser, at et BID har katalysatorvirkning. Når de første resultater viser sig, opstår der flere initiativer.
BID-konceptet er udbredt i lande som USA, England, Tyskland, Singapore og New Zealand. Det vil være meget nyttigt med forskning i, hvordan det virker i disse lande, så erfaringerne også kan nyttiggøres i blandt andet Danmark.
7. Byudvikling og klimatilpasning
Der er i FORSK2020 et afsnit 1.3 Fremtidens klima og klimatilpasning. De udfordringer, forskningsbehov og perspektiver, der beskrives her, er fortsat
gældende. Afsnittet kan dermed med få tilpasninger indgå igen i den nye strategi.