1. Resumé
Det danske samfund er præget af stor og stigende ulighed i sundhed, hvor ufaglærte og kortuddannede har en markant kortere levetid og færre gode år uden helbredsproblemer på pension. Arbejdsmiljøet spiller en betydelig rolle for uligheden i sundhed og levealder, idet ufaglærte og kortuddannede har et arbejdsmiljø, der i langt højere grad medfører fysisk og psykisk nedslidning, og for store grupper er det reelt ikke muligt under de nuværende arbejdsmiljøforhold at holde frem til pensionsalderen. Med de senere års mange reformer af tilbagetrækningsalderen forstærkes uligheden yderligere. Pensionsalderen rykkes for alle, men specielt de ufaglærte og kortuddannede har grundet nedslidende arbejdsmiljø ofte ikke helbredet til at bidrage flere år på arbejdsmarkedet. Det udfordrer både lønmodtagerne, der skal blive flere år på arbejdsmarkedet og virksomhederne, der har brug for kvalificeret arbejdskraft og skal kunne rumme de ældre aldersgrupper. Der er derfor brug for en markant styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen med henblik på at styrke virksomhedernes forebyggelse og fastholdelse. Der er brug for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i de danske virksomheder, således at det reelt bliver muligt at indfri de potentialer der ligger i at øge tilbagetrækningsalderen. De senere års offentlige besparelser på den forebyggende indsats, vidner om at der mangler viden om de samfunds- og virksomhedsøkonomisk negative konsekvenser af en utilstrækkelig forebyggelsesindsats, ligesom der mangler viden og forskning, der kan danne grundlag for politiske beslutninger om iværksættelse af den rette indsats til fremme af virksomhedernes indsats for forebyggelse og fastholdelse.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Den gennemsnitlige levealder i Danmark er stigende, og vi bliver stadigt færre erhvervsaktive til at forsørge stadig flere ældre uden for arbejdsstyrken. Der er derfor indgået en række politiske aftaler og tilbagetrækningsreformer med henblik på holde danskerne flere år på arbejdsmarkedet, og samtidig imødekomme virksomhedernes forventede efterspørgsel efter arbejdskraft.
Kravet om flere år på arbejdsmarkedet gælder alle grupper på det danske arbejdsmarked, men det er imidlertid en reel udfordring at ikke alle grupper har de samme forudsætninger for at bidrage flere år på arbejdsmarkedet. Der er ingen tvivl om at der er behov for at vi alle bliver flere år på arbejdsmarkedet, og der er derfor behov for at gennemføre de nødvendige reformer og igangsætte de rigtige politiske initiativer, med henblik på at sikre at alle reelt kan bidrage aktivt i stadig flere år på arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende ud for et samfundsøkonomisk perspektiv, og det er helt afgørende ud fra hensynet til at virksomhederne får mulighed for at rekruttere den arbejdskraft de har brug for.
Det er imidlertid en vigtig erkendelse at vi ikke bare kan ændre på rettigheder og regler, og så gå ud fra, at alle så også har mulighed for at bidrage flere år på arbejdsmarkedet. Vi er som samfund nødt til at investere i en styrket arbejdsmiljøindsats således at vi reelt får vendt den udvikling hvor alt for mange på det danske arbejdsmarked arbejder i et arbejdsmiljø præget af fysisk og psykisk nedslidning, og som reelt gør det meget vanskeligt for
disse grupper at bidrage stadig flere år på arbejdsmarkedet. Hvis vi som samfund ikke evner at styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats i virksomhederne, vil det reelt ikke være muligt at indfri potentialerne i de gennemførte tilbagetrækningsreformer. Det vil koste samfundet dyrt i forhold til offentlige udgifter til passiv forsørgelse og stadig stigende udgifter til behandling i sundhedssystemet, samtidig med at samfundet går glip af skatteindtægter fra de grupper af lønmodtagere som reelt ikke har helbredet til at oppebære et job på ordinære vilkår.
Omvendt vil en styrket arbejdsmiljøindsats, der bidrager til at styrke virksomhedernes forebyggelse og fastholdelse, medvirke til at reducere den fysiske og psykiske nedslidning, og herigennem muliggøre at også de grupper der i dag har et hårdt arbejdsmiljø kan leve op til kravene om at bidrage stadig flere år på arbejdsmarkedet. Det vil styrke virksomhedernes rekrutteringsbetingelser og det vil styrke de offentlige finanser.
Det er derfor helt afgørende at der fremskaffes viden og dokumentation om de samfundsmæssige udgifter forbundet med fysisk og nedslidende arbejdsmiljø, og det er helt afgørende at der igangsættes en forskningsindsats, der kan danne beslutningsgrundlag for tilrettelæggelse af en effektiv og styrket arbejdsmiljøindsats.
3. Forskningsbehov
Der mangler viden og forskning om de samfundsmæssige udgifter forbundet med dårligt og nedslidende arbejdsmiljø i de danske virksomheder og institutioner. Hvad koster det de offentlige finanser, hvis vi ikke lykkes med at styrke og forbedre virksomhedernes arbejdsmiljø?
Der mangler viden og forskning om hvordan, og med hvilke virkemidler, vi kan få styrket virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, så alle grupper på arbejdsmarkedet kan honorere kravene til et stadig længere arbejdsliv.
Vi har brug for forskning, der kan anvise nye veje til at styrke arbejdsmiljøet for alle, ikke alene af hensyn til de fysisk og psykisk nedslidte medarbejdere, men i høj grad også af hensyn til virksomhedernes muligheder for at kunne få den arbejdskraft de har brug for, og af hensyn til de offentlige finanser – det er dyrt med udgifter til sygedagpenge, førtidspensionering, medicin og hospitalsindlæggelser, og det koster skatteindtægter at lønmodtagerne mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Hvad sker der hvis vi ikke styrker og opprioriterer arbejdsmiljøindsatsen, og hvad vil en styrket forebyggelse og arbejdsmiljøindsats omvendt betyde for mulighederne for at opretholde et velfærdssamfund baseret på virksomheder der kan rekruttere den arbejdskraft i den forfatning de har brug for?
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskningen bør have en form, så den er anvendelig for embedsmænd og politikere, og kan indgå i forberedelsen af beslutningsgrundlag.
5. Danske forudsætninger
Danmark har som udgangspunkt rigtig gode forudsætninger for at gennemføre arbejdsmiljøforskning. Vi har i snart 15 år haft en strategisk Arbejdsmiljøforskningsfond, som årligt udbyder forsknings og udviklingsprojekter for op mod 50 mio.kr. årligt. Forskningsfonden har bidraget til udviklingen af et stærkt arbejdsmiljøforskningsmiljø i Danmark, og det er i mange sammenhæng lykkedes at etablere forskningssamarbejder på tværs af faglige discipliner og med inddragelse af økonomiske forskningsmiljøer. Der er i Danmark særdeles gode registerdata, både for så vidt angår arbejdsmiljømæssige eksponeringer og diagnoser, som registerdata over bevægelser på arbejdsmarkedet og bevægelser på tværs af offentlige
udgiftsposter.
Det kan i denne sammenhæng være relevant at pege på CAVI – Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidler – der er et forskningscenter med speciale i at afdække mekanismer og virkemidler i arbejdsmiljøindsatser i Danmark.
6. Mål, effekt og perspektiver
Målet med forskningsindsatsen er at opnå et bedre politisk beslutningsgrundlag for prioritering af de offentlige udgifter til en styrket arbejdsmiljøindsats, med henblik på at sikre muligheder for at alle danske lønmodtagere kan bidrage stadig flere år på arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende at de politiske beslutningstagere træffer beslutninger på et oplyst grundlag, og at der tages hånd om afledte utilsigtede og uforløste effekter af tidligere vedtagne politiske reformer og aftaler.
7. Kontaktperson
Peter Ahrenfeldt Schrøder, pas@lo.dk, 29826610
8. Forslagets prioritering
3. prioritet.