1. Resumé
Fremover vil folkepensions- og efterlønsalderen stige markant, og samtidig har mange lønmodtagere forladt efterlønsordningen. Det udfordrer både lønmodtagerne, der skal være flere år på arbejdsmarkedet og virksomhederne, der skal kunne rumme de ældre aldersgrupper. Lønmodtagere og virksomheder skal derfor rustes til stigningen i efterløns- og folkepensionsalder gennem generel forebyggelse og fastholdelse. Det omfatter en bred vifte af initiativer, så som arbejdsmiljøregulering, efter- og videreuddannelse samt seniorpolitik.
I den forbindelse er der brug for forskning med det formål at kunne adresse problemløsningen mere præcist.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Den gennemsnitlige levealder i Danmark er stigende, og vi bliver stadigt færre erhvervsaktive til at forsørge stadig flere ældre uden for arbejdsstyrken. Der er derfor indgået en række politiske aftaler og tilbagetrækningsreformer med henblik på at holde danskerne flere år på arbejdsmarkedet, og samtidig imødekomme virksomhedernes forventede efterspørgsel efter arbejdskraft.
Kravet om flere år på arbejdsmarkedet gælder alle grupper på det danske arbejdsmarked, men det er imidlertid en reel udfordring at ikke alle grupper har de samme forudsætninger for at bidrage flere år på arbejdsmarkedet.
Der er derfor behov for at der føres en bedre seniorpolitik, fordi mange af de ældre kommer helt urimeligt i klemme i de kommende år. Problemet bliver kun større i de kommende år i takt med at færre og færre lønmodtagere får ret til efterløn, som følge af forhøjelsen af efterlønsalderen. Samtidig er arbejdsmarkedet ikke gearet til, at seniorer kan trække sig gradvist tilbage eller få tilbud om ændret jobindhold. Mange flere seniorer kunne fastholdes, hvis arbejdspladserne var indstillet på det. I dag er der for eksempel alt for få tilbud fra arbejdsgiveren om ændret jobindhold eller nedsat arbejdstid.
Derfor er der behov for en god seniorpolitik, som kan medvirke til kravet om flere år på arbejdsmarkedet.
Seniorpolitikken skal både kunne favne de ældre medlemmer, der er ressourcestærke og søger udviklingsmuligheder, og de medlemmer der har behov for aflastning, andet jobindhold og måske kortere arbejdstid. Det handler om at skabe et arbejdsmarked som er attraktivt for den ældre.
Samtidigt skal der også være mulighed for at trække sig tilbage fra et langt arbejdsliv med værdighed.
3. Forskningsbehov
Der mangler viden og forskning om de samfundsmæssige udgifter forbundet med at nogle ældre ikke kan blive så længe på arbejdsmarkedet som tilbagetrækningsreformene kræver.
Hvad koster det de offentlige finanser, hvis vi ikke lykkes med at styrke og forbedre mulighederne for at seniorerne kan blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Hvad kan man spare, hvis det med en god seniorpolitik kan lykkes at fastholde flere af de ældre på arbejdsmarkedet, som gerne vil fastholdes.
Der mangler viden og forskning om hvordan, og med hvilke virkemidler, vi kan få styrket mulighederne for at flere ældre kan honorere kravene til et stadig længere arbejdsliv.
Hvad sker der hvis vi ikke styrker og opprioriterer seniorindsatsen, og hvad vil en styrket fastholdelsesindsats omvendt betyde for mulighederne for at opretholde et velfærdssamfund baseret på virksomheder, der kan rekruttere den arbejdskraft i den forfatning de har
brug for?
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskningen bør have en form, så den er anvendelig for embedsmænd og politikere, og kan indgå i forberedelsen af beslutningsgrundlag.
5. Danske forudsætninger
Danmark har som udgangspunkt udmærkede forudsætninger for at gennemføre forskning på seniorområdet. Der er i Danmark særdeles gode registerdata på området.
6. Mål, effekt og perspektiver
Målet med forskningsindsatsen er at opnå et bedre politisk beslutningsgrundlag for prioritering af virkemidlerne inden for en seniorpolitisk indsats, med henblik på at sikre muligheder for at alle danske lønmodtagere kan bidrage stadig flere år på arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende at de politiske beslutningstagere træffer beslutninger på et oplyst grundlag, og at der tages hånd om afledte utilsigtede og uforløste effekter af tidligere vedtagne
politiske reformer og aftaler.
7. Kontaktperson
Peter Ahrenfeldt Schrøder, pas@lo.dk, 29826610
8. Forslagets prioritering
4. prioritet.