Indspil til FORSK2025: Forskning i forebyggelse af sundhedsskadelig stress
1. Resumé
Lederne ser et stort potentiale i, at Danmark strategisk prioriterer forskning i forebyggelse af sundhedsskadelig stress til gavn for Damarks arbejdsudbud, produktivitet og konkurrenceevne. I stressforebyggelse spiller ledere en central rolle. Vi mangler evidensbaseret forskning om forebyggelse af sundhedsskadelig stress. Lederne foreslår murstensløse samarbejder på tværs af ledelse- og organisations tunge forskningsmiljøer og klassiske stressforskningsmiljøer.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Stress er ikke blot et problem i Danmark. Ifølge ILO, som er FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, er stress et globalt stigende problem(*1).
Danmark er et vidensamfund og innovation er en af vores vigtigste ressourcer. Men stress er en trussel for vores vidensamfund og dermed en trussel mod Danmarks konkurrenceevne. Det er ikke kun sygemeldinger der koster arbejdspladserne dyrt. Medarbejdere der går på arbejde stressede er ikke produktive. Når mennesker bliver stressede går det nemlig bl.a. ud over koncentrationsevnen, hukommelsen samt kreativiteten og dermed i sidste ende produktiviteten(*2).
I forbindelse med sundhedsskadelig stress følger store sundhedsøkonomiske omkostninger i form af behandling og de mere alvorlige konsekvenser stress kan have som bl.a. hjertekarsygdomme, depression og kræft(*3) med til regnskabet. Arbejdskraftudbuddet bliver ligeledes udfordret, når vi ved, at stress fører til fravær, uønsket ledighed og 3000 helbredsbetingede førtidspensioner årligt(*4). Mennesker i den arbejdsdygtige alder bliver altså skubbet helt ud af arbejdsmarkedet på grund af stress.
Der er yderligere grund til bekymring, når vi i disse år ser, at stressniveauet stiger hos den danske arbejdsstyrke. Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) afslører, at 14,55 % af Danmarks beskæftigede føler sig stressede ofte eller hele tiden(*5).
På den positive side har vi i Danmark Nordens laveste sygefravær(*6), og vi har et godt fundament for at etablere velfungerende samarbejder mellem virksomheder, praktiserende læger og kommuner, når det handler om håndtering af stress. Vi har altså nogle gode forudsætninger for at blive bedre til at forebygge stress. Hvis det lykkes har vi en unik mulighed for at lægge os i førertrøjen som et konkurrencestærkt videnssamfund
3. Forskningsbehov
Førende eksperter på stressområdet er enige om, at forebyggelse er bedre og billigere end behandling af stress(*7). Ledelse spiller en vigtig rolle i forhold til forebyggelse af stress på arbejdspladserne. Ledere står for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, men også for personaleledelse og er væsentlige kulturbærer i organisationer. Forskning peger bl.a. på, at udvikling af stress er afhængig af, hvordan vi samarbejder og håndterer pressede situationer på arbejdspladserne(*8). På samme måde er ledelse en vigtig faktor i forhold til at skabe trivsel. Vi ved at trivsel øger produktivitet og skaber vækst. Ledelse der fremmer trivsel er på denne måde en forudsætning for produktivitet og vækst. Derfor ser vi en stor gevinst ved at linke ledelse og stressforebyggelse.
Der udgives mange bøger om håndtering og forebyggelse af stress generelt og i en ledelsesmæssig kontekst, men der findes meget lidt evidensbaseret forskning om forebyggelse, og om hvad der virker i forhold til at nedbringe risikoen for, at sundhedsskadelig stress overhovedet opstår.
Selve forskningsbehovet retter sig mod at skabe evidensbaseret og praksismær forskning om forebyggelse af stress som er håndgribelig for virksomheder at implementere og handle på. Hvad virker, når medarbejdere, ledere, grupper og organisationer skal forebygge stress? Hvilke ledelseskvaliteter kalder forebyggelsesperspektivet på, som ikke er nok i spil i dag? Hvilke organisatoriske rammer har man succes med for at forebygge stress og sikre trivsel og produktivitet på alle niveauer i organisationen?
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Hvis forskningen skal realisere sit potentiale så effektivt som muligt er det vigtigt, at den er relevant, praksisnær og handlingsorienteret. Forskning i forebyggelse af sundhedsskadelig stress kan med fordel foregå i tæt samspil mellem relevante forskningsmiljøer og private samt offentlige virksomheder. En styrket koordination mellem forskning og praksis vil i udmøntningen af forskningsindsatsen sikre, at forskningen understøtter de offentlige og private virksomheders behov og dermed opleves relevant. En tæt kobling mellem forskning og praksis er i denne sammenhæng essentiel for, at forskningens resultater får de bedste forudsætninger for implementering og effekt, både på lang og kort sigt.
Hvordan man gør stressforebyggelse til en integreret del af ledelsesopgaven, er en anden vigtig forudsætning for implementeringen af forskningsindsatsen. Hvis vi som samfund skal løse en stigende stressproblematik er det vigtigt, at ledere har evidensbaseret viden at trække på i deres arbejde. Her er det afgørende, at der bygges bro mellem ledelses- og organisationsforskning og stressforskning.
Et andet vigtigt aspekt er, at indsatsen skal afspejle det danske arbejdsmarkeds sammensætning af små, mellem og store virksomheder. Mindre virksomheder uden en HR-afdeling har andre udfordringer end større virksomheder med HR-afdeling, erhvervspsykologer mm. tilknyttet virksomheden. Forskning i stress og trivsel tager ofte udgangspunkt i offentlige institutioner, men vi skal have de private virksomheder med. I denne sammenhæng er det vigtigt, at der er et eller flere forskningsmiljøer tilknyttet, som har god kontakt til danske, private virksomheder og kan skabe interessen for at bidrage til et forskningsprojekt for også på længere sigt at sprede forskningen til små, mellem og store virksomheder.
Ligeledes forslår vi, at forskningsindsatsen inddrager hele virksomheden: individ, gruppe, ledelse og organisationen (IGLO). Hidtidig stressforskning har overvejende været med fokus på individet, hvor det organisatoriske perspektiv er underbelyst. Her forslår vi forskning med fokus på alle fire niveauer.
5. Danske forudsætninger
Der er i Danmark relevante forskningsmiljøer som kan løfte forskningsindsatsen. Men ved en særlig løfterig forskningsindsats er det væsentligt at parre forskellige forskningsmiljøer. Der er i Danmark gode erfaringer med at etablere murstensløse forskningssamarbejder. Vi foreslår en kobling mellem forskningsmiljøer indenfor ledelses- og organisationsforskning og mere kliniske/traditionelle stressforskningsmiljøer. Herefter er koblingen mellem forskningsmiljøerne og praksis, som nævnt, helt essentiel for selve forskningen såvel som implementerbarheden af den.
Der er gode forudsætninger for, at forskning indenfor forebyggelse af stress har afsætningspotentiale. Det er vores erfaring, at det psykiske arbejdsmiljø generelt står højt på danske lederes prioriteringsliste. En undersøgelse med knap 4.500 adspurgte ledere angiver 95% af lederne håndtering af medarbejderstress som deres ansvar og en del af ledelsesopgaven(*9). Ledere på danske arbejdspladser er således motiverede til at håndtere og arbejde med forebyggelse af stress.
6. Mål, effekt og perspektiver
Strategiske investeringer i forskning på området vil have vidtrækkende effekter, både på kort og på lang sigt. Forskning i forebyggelse af stress, som med rødder i praksis findes omsættelig og implementerbar, vil resultere i, at antallet af mennesker med sundhedsskadelig stress, vil falde. Det vil betyde, at både offentlige og private arbejdspladser, igennem trivsel, vil opleve stigende produktivitet, færre sygemeldinger, bedre forudsætninger for fastholdelse af medarbejdere og dermed opnå en økonomisk gevinst. Samfundsøkonomisk vil succesfuld, evidensbaseret forskning i forebyggelse af sundhedsskadelig stress betyde færre sundhedsudgifter f.eks. i form af langtidssygemeldinger og førtidspensioner og arbejdsudbuddet vil stige. Disse og andre positive effekter vil på sigt kunne styrke Danmarks konkurrenceevne markant.
7. Kontaktperson
For yderligere information og kommentarer til Ledernes indspil kontakt da venligst arbejdsmiljøkonsulent Nanna Simone Jensen på mail: nsj@lederne.dk eller på telefon: 29 48 40 71
8. Forslagets prioritering
1. prioritet – se også Ledernes forslag om ledelse i det digitale samfund (2.prioritet)
1 Kilde: International Labour Organization: “Workplace Stress: A collective challenge” (2016)
2 Kilde: Sundhedsstyrelsen ”Langvarig stress. Aktuel viden og forslag til stressforebyggelse – rådgivning til almen praksis” (2007)
3 Kilde:” Stress I Danmark – hvad ved vi?” Nielsen, R. Naja og Kristensen, S. Tage for Sundhedsstyrelsen (2007)
4 Kilde: ”Stress I Danmark – hvad ved vi?” Nielsen, R. Naja og Kristensen, S. Tage for Sundhedsstyrelsen (2007)
5 Kilde: NFA: Arbejdsmiljø i Danmark ”At føle sig stresset” (2014)
6 Kilde: Danmarks Statistik (2009) http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2011/2011-05-10-sygefravaer
7 Kilde: Andersen, F. Malene, Tange, Nina & Rasmussen, Pernille i Ledelse i dag (2016)
8 Kilde: Kirkegaard, Tanja, ph.d. AMK Herning ”Kollektiv stress” (2015)
9 Kilde: Undersøgelse foretaget af YouGov for Lederne januar 2016: https://www.lederne.dk/presse-og-nyheder/nyheder/ledere-vil-forebygge-stress