Indstilling til FORSK2025: Ledelse i det digitale samfund
1. Resumé
Den accelererende digitale teknologiske udvikling stiller virksomheder og dermed samfundet over for muligheder og udfordringer af hidtil usete dimensioner. Ledelse spiller her en central rolle, og Lederne vurderer derfor, at der er behov for forskning i, hvordan ledelse muliggør virksomheders strategiske placering i forhold til den konkrete implementering af den nyeste relevante digitale teknologi, herunder hvordan man organiserer og fordeler arbejdet mest hensigtsmæssigt.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Danmarks vækst og konkurrenceevne er i stigende grad hægtet op på danske virksomheders evne til at anvende viden, innovere og skabe værdi med afsæt i den nyeste digitale teknologi.
Danmark skal fremover konkurrere i en global økonomi, hvor den digitale udvikling inden for de kommende 10 år forventes at få endnu større betydning for produktiviteten end set tidligere under den 1. og 2. industrielle revolution(*1).
Blandt danske ledere og beslutningstagere hersker der imidlertid rådvildhed om, hvordan virksomhederne bedst udnytter og tilpasser sig de ændrede betingelser. De digitale og disruptive forandringer påvirker alle, lige fra regeringer til topchefer og organisationer på både det private og offentlige arbejdsmarked.
Det gælder i forhold til den strategiske ledelse og spørgsmål om ændrede forretningsvilkår, organisering, dataindsamling samt udvælgelse af den rette teknologi. Og det gælder på de lavere ledelsesniveauer i forhold til blandt andet effektivisering af arbejdsprocesser, produkt- og serviceudvikling, motivation af medarbejderne samt rekruttering af de rette kompetencer.
De teknologisk fremkaldte udfordringer og muligheder har mange ansigter. Blandt andet kan nævnes adgangen til big data, fremkomsten af disruptive forretningsmodeller, brug af robotteknologi, nye sociale kommunikationsplatforme og deraf følgende transparens, ændrede ansættelses- og leverandørvilkår samt udvikling af nye fleksible digitalt forankrede organisationsformer.
I alle tilfælde er lederes forståelse og indsigt i udviklingen en afgørende forudsætning for danske virksomheders evne til at anvende og navigere de mange teknologier og trends.
3. Forskningsbehov
Der udgives en stigende mængde dansk litteratur om den digitale udvikling og dens betydning, men oftest er den ikke forskningsbaseret eller direkte relevant for størstedelen af danske ledere i en virksomhedskontekst.
Der er derfor behov for forskning, der zoomer ind på de ledelsesmæssige implikationer i virksomhederne og formidler det i en form, der klæder danske ledere på til fremtidens udfordringer. Dels praksisnært i form af empiriske studier af danske virksomheders foreløbige ledelsesmæssige håndtering af den digitale udvikling. Og dels i form af teoretiske modeller og beskrivelser af forventede fremtidige tendensers betydning for virksomhedsledelse og samfundsudvikling.
Det konkrete forskningsbehov vedrører vidensproduktion og formidling af forholdene:
- Lederes evne til at vurdere den relevante anvendelse af digitale teknologier
- Lederes evne til at organisere på måder, der imødekommer de ændrede forretnings- og servicebetingelser
- Lederes evne til at lede personale og processer på måder, der sikrer den fornødne fleksibilitet, motivation og kompetenceudvikling i forhold til at skabe værdi via teknologierne
Som et langsigtet mål bør forskningen bidrage til transformationen af dansk ledelse hen imod ”digital leadership”, eller ”digitalt intelligent” ledelse, hvor evnen til at navigere teknologien indgår som en integreret del af ledelsesopgaven. Dels via videnskabelig formidling samt populærformidling til ledere og ikke mindst som forskningsbaseret afsæt for undervisningen på de danske lederuddannelser.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Hvis forskningen skal realisere sit potentiale så effektivt som muligt er det vigtigt, at den er relevant for virksomheder, hvis forretningsmodel ikke direkte er hægtet op på den nyeste digitale teknologi.
Den dansksprogede litteratur, som ledere i øjeblikket har adgang til, centrerer sig oftest om cases, der så at sige er født ind i den digitale tidsalder og repræsenterer disruptive og radikalt innovative forretningsmodeller. Det gælder for eksempel cases fra Silicon Valley som Airbnb, Uber og Facebook, der befinder sig i en anden digital virkelighed end den almindelige – traditionelle – mellemstore danske virksomhed. Her er det således begrænset, hvor konkret anvendelig den tilgængelige viden er.
5. Danske forudsætninger
Der er i Danmark relevante forskningsmiljøer til at løfte forskningsindsatsen. Det anbefales, at indsatsen lægges på institutter, der primært beskæftiger sig med virksomhedsledelse så som ”Institut for Ledelse, Politik og Filosofi”, Copenhagen Business School, og ”Institut for Virksomhedsledelse”, Aarhus Universitet, BSS. Desuden anbefales et tæt samarbejde med danske mellemstore, virksomheder i både videns-, service- og industribranche for at sikre relevansen og anvendeligheden for en bred kreds af danske ledere.
6. Mål, effekt og perspektiver
Strategiske investeringer i forskning på området ”Ledelse i det digitale samfund” kan forventes at bidrage til den gradvise transformation af dansk ledelse i retning af ”digital leadership”, hvor evnen til at navigere den digitale teknologi indgår som en integreret del af ledelsesopgaven på alle ledelsesniveauer. Samfundsøkonomisk forventes indsatsen således at blive en gevinst som følge af de danske virksomheders øgede konkurrenceevne.
7. Kontaktperson
For yderligere information og kommentarer til Ledernes indspil kontakt da venligst arbejdsmiljøkonsulent Nanna Simone Jensen på mail: nsj@lederne.dk eller på telefon: 29484071
8. Forslagets prioritering
2. prioritet – se også Ledernes forslag om forebyggelse af sundhedsskadelig stress (1.prioritet)
*1 Brynjolfsson og McAfee (2011). Her fra: ”An OECD Horizon Scan of Megatrends and Technology Trends in Context of Future Research Policy” (2016).