Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) takker for invitationen til at komme med indspil til FORSK2025 processen.
DFiR yder forsknings- og innovationspolitisk rådgivning på et overordnet niveau. Dermed lægger rådet sig på et systemniveau med fokus på rammebetingelserne for forskning og innovation. Med sit indspil til FORSK2025 processen fokuserer rådet på denne type emner, som rådet anbefaler bliver indarbejdet i den videre proces med udvikling af FORSK2025, i anvendelsen af kataloget og i forhold til fremtidige overvejelser om, hvordan vi i Danmark skal skabe rammer om strategisk forskning.
Rammer for emner til FORSK2025 kataloget
Høringsmaterialet giver en forståelsesramme for de temaer, som aktørerne opfordres til at spille ind med. Der er blandt andet tale om områder, der som temaer er særligt perspektivrige. Der er også opfordringer til at se på forventet output af de foreslåede temaer. Det fremgår af bilag 3, at forventet anvendelse af en given forskningsindsats indgår i udvælgelsen af temaer til FORSK2025-kataloget, da ’Forskningsindsatserne kan sigte mod at skabe konkrete løsninger inden for en kortere årrække, men skal samtidig have et langsigtet perspektiv for øje. Forskningen skal således give væsentlige bidrag til uddannelse af forskere og dimittender, som bliver efterspurgt af erhvervslivet og den offentlige sektor i årene fremover.’
I det omfang, det forventes, at ’gode’ FORSK2025 temaer kan levere på alle de nævnte parametre, finder DFiR, at de mangfoldige forventninger til anvendelse kan udelukke mulige forslag til FORSK2025-kataloget. Der kan være tale om strategiske forskningsindsatser, hvor det er afgørende vigtigt for samfundet at opbygge kapacitet, men som ikke nødvendigvis kan eller skal løse konkrete problemer, have et langsigtet perspektiv samt give et væsentligt bidrag til uddannelse af forskere og dimittender. Der bør være plads til strategiske satsninger, hvor samfundet har et
helt konkret, men presserende behov for kapacitetsopbygning af viden, og som ellers ikke håndteres af de øvrige forskningsfinansierende og forskningsudførende aktører.
Strategisk forskning – rammer for udmøntning
Da de to forudgående kataloger (FORSK2015 og FORSK2020) blev udarbejdet, var Det Strategiske Forskningsråd, den aktør, der udmøntede strategiske forskningsmidler. Her har ’strategisk’ haft betydningen ’områder’, hvor samfundet (topdown) har defineret behov for en særlig forskningsmæssig indsats. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Med udviklingen af FORSK2025 kataloget er antagelsen, at politisk besluttede ’top-down’ midler fremadrettet udmøntes via Danmarks Innovationsfond. Her er set-up ændret i forhold til Det Strategiske Forskningsråd. Eksempelvis er programkomitesystemet nedlagt, de virkemidler, som Innovationsfonden anvender, er anderledes end de virkemidler, som strategiske forskningsmidler tidligere blev udmøntet
som, og endelig har Innovationsfonden et forventet stærkere erhvervsmæssigt sigte.
I udarbejdelsen af FORSK2025 finder DFiR, at der er behov for at forholde sig til, hvordan de strategiske forskningsmidler bliver udmøntet, da det kan have betydning for a) de emner, der er velegnede til at indgå i FORSK2025 kataloget, b) de specifikke mål og behov, der skal defineres i forhold til hvert enkelt tema. I udarbejdelsen af FORSK2025 kataloget bør det således afvejes, hvilke typer emner, der er velegnede til at blive udmøntet via Danmarks Innovationsfond.
I det omfang det danske samfund har særlige behov for strategisk at oparbejde forskningsbaseret viden og kapacitet, og Innovationsfondens implementeringsramme ikke er hensigtsmæssig i en given situation, bør dette adresseres i forbindelse med beslutning om midler, og derfor bør det indtænkes i udarbejdelsen af FORSK2025-kataloget.
Forskningen er langsigtet
Med beslutningen om at iværksætte en strategisk forskningsindsats vælger man samtidigt at investere særligt i et område/udfordring for at opbygge en forskning og videnkapacitet inden for det pågældende felt. Implementering af et forskningsprogram en langsigtet proces. For en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer er der behov for et vist niveau af stabilitet. Investerer man i nye strategiske forskningsområder,
bør der være en vis forpligtelse til, at man muligvis påbegynder en langsigtet prioritering.
Når der i oplæg til FORSK2025 kataloget efterspørges nye emner, foreslår DFiR, at man er varsom med dette. Forskningen er langsigtet, og der er behov for kontinuitet og langsigtede prioriteringer.
Forudsætningsanalyse
Der lægges op til, at der i udvælgelsen af temaer til FORSK2025 kataloget skal indarbejdes en forudsætningsanalyse. Hvad er forudsætningerne inden for dansk FoU for at absorbere en given indsats hensigtsmæssigt? Det er fornuftigt, at der gennemføres forudsætningsanalyser for at sikre, at der eksempelvis er et tilstrækkeligt niveau, behov og motivation på det pågældende område, så miljøer (såvel offentlige som private) kan absorbere midlerne på en hensigtsmæssig måde.
Forskning og innovation indgår som bekendt i et integreret internationalt system. For hver af de temaer, der skal indgå i kataloget, bør forudsætningsanalysen ses i en international kontekst. Hvor findes der internationalt stærke videnområder inden for det pågældende tema? I hvilket omfang har dansk FoU kapacitet til at hente og omsætte denne viden? Hvilke internationale videnmiljøer (offentlige som private) er det en forudsætning at forholde sig til i beslutningen om en dansk indsats? Det bør afdækkes, om der findes et velegnet internationalt marked som aftager
for resultaterne af en given strategisk indsats.
Erfaring med tidligere processer og kataloger
Endelig ønsker DFiR at påpege, at FORSK2025 er det tredje katalog inden for rammerne af dette koncept. Udarbejdelsen af katalogerne FORSK2015 og FORSK2020 har haft til hensigt at danne grundlag for udvælgelsen af de politisk prioriterede, ’top-down’ forskningsområder, som Folketinget beslutter midler til som særlige strategiske indsatsområder. Derudover har hensigten med katalogerne været at blive anvendt som grundlag for prioritering på universiteter, GTS-institutioner og andre steder samt i prioritering af den danske indsats i forhold til det europæiske FoU-samarbejde.
Processerne bag de to forudgående kataloger har været grundige og med inddragelse af en bred aktørkreds. Det er rådets opfattelse, at der bredt i det danske FoU-system har været stor interesse for at deltage i og bidrage til udarbejdelsen af de to forudgående kataloger. Det har der blandt andet været, fordi der er en forventning til og forhåbning om, at de temaer, som de enkelte aktører anfører som vigtige og aktuelle for en strategisk forskningsindsats, er områder, som efterfølgende bliver prioriteret med ressourcer.
Efter to gennemførte processer og års erfaringer med anvendelse af først FORSK2015 og efterfølgende FORSK2020 bør FORSK-konceptet evalueres i forhold til anvendelsen af og effekten af udarbejdelsen af de to kataloger. Står indsatsen med udarbejdelse af katalogerne mål med anvendelsen af dem?
I en sådan evaluering er det relevant at få afdækket følgende områder: a) Når FORSK-katalogerne anvendes i de politiske processer, bliver temaerne så anvendt, som de er beskrevet? Der, hvor Folketinget beslutter en strategisk forskningsindsats inden for et givet FORSK-tema, bliver midlerne da udmøntet i henhold til den ramme, der er givet i temabeskrivelsen, samt den baggrundsviden, der er udarbejdet forud for formuleringen af det givne emne? I hvilket omfang anvender universiteter og GTS-institutter FORSK-katalogerne som grundlag for egne strategiske overvejelser? I det omfang FORSK-katalogerne er anvendt til prioritering af danske holdninger i forhold til det europæiske samarbejde, hvordan har de indgået i processerne,
og har det fungeret i forhold til at få EU-midler til netop de områder, som indgik i forudsætningsanalyserne?
En evaluering af FORSK-katalogerne skal have til hensigt at få viden, om indsatsen med at udarbejde dem står mål med anvendelsen af dem, men også til at justere evt. kommende processer, således at tanken med katalogerne er i overensstemmelse med den måde de anvendes, og midler udmøntes på.