1. Resumé
Fælles beslutningstagning er et samarbejde, hvor patienten og den sundhedsfaglige sammen træffer beslutningen om næste skridt ved at tage højde for såvel den faglige, videnskabelige viden som patientens livsstil, værdier og holdninger. Excellent og patientcentreret behandling kræver evidensbaseret viden og redskaber.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
I processen med at tage en fælles beslutning kan de såkaldte beslutningsstøtteredskaber og den rigtige kommunikation hjælpe både patient og sundhedspersonale med at vælge den behandling, der passer bedst til de værdier, patienten lægger vægt på. De få redskaber, der eksisterer i dag, er imidlertid ikke særligt anvendelige i det danske sundhedssystem.
3. Forskningsbehov
For at sikre, at patienter og sundhedspersonale skal være en fælles del af et behandlingsforløb og herigennem praktiserer fælles beslutningstagning, er det nødvendigt, at der forskes i begrebet og sikres den nødvendige viden omkring fælles beslutningstagning, samtidigt med at der forskes i relevante og konkrete beslutningsstøtteværktøjer for og med patienterne.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Den kendte danske viden på området er meget lille i dag, og er ikke særligt anvendelige i det danske sundhedssystem. Derfor er der behov for at udvikle forskningsområdet omkring fællesbeslutningstagning og inkorporerer konkrete beslutningsstøtteværktøjer til gavn for patienterne.
5. Danske forudsætninger
Center for fælles beslutningstagning, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt mfl. Se: http://www.cffb.dk/
6. Mål, effekt og perspektiver
Målet må være, at patienter og sundhedspersonale som en selvfølgelig del af et behandlingsforløb praktiserer fælles beslutningstagning, og at patienterne bliver trygge, når der skal tages en beslutning i sundhedsvæsenet.
7. Kontaktperson
Leder af Center for Fælles Beslutningstagning:
Karina Dahl Steffensen, overlæge, Ph.D, lektor
Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt
Karina.Dahl.Steffensen@rsyd.dk, tlf. 21770727