1. Resumé
Der er IT i alting. Indeni kroppen som piller, der vandrer gennem systemet og undervejs måler dine organers præstationer. Og udenpå kroppen som smykker, der måler din puls, kondition eller nøjagtige destination. Teknologien er på rekordtid blevet mindre og næsten usynlig - og kan nu indlejres i vores møbler, smykker eller sågar i den mad, vi spiser.
Der er behov for forskning i krydsfeltet mellem teknologi og mennesker. Dette forslag rummer en række muligheder for at forbedre, effektivisere og innovere indlejring af teknologi – ikke mindst ud fra et designmæssigt, æstetisk og bæredygtigt perspektiv. Forskningstemaet kan blive omdrejningspunktet for udviklingen inden for f.eks. sundhedssektoren, hvor teknologi vil blive indlejret i et bredt udsnit af produkter til gavn for den enkelte og for optimering af sundhedsfaglige redskaber (velfærdsteknologi) og processer. Herudover er forskning inden for dette felt en mulig katalysator for innovation af nye digitaliserede produkter.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Nye biler designes, så de selv finder vej. Operationsrobotter designes, så patienten er tryg ved, at lægen udfører operationen fra Ukraine. Smykker fremstår æstetisk smukke, og samtidig kan de kontakte alarmcentralen, hvis pulsen udebliver - og sengetøjet på hospitalet designes, så sår heler hurtigere, og det monitorerer samtidig, om patienten er tilpas.
Med en international anerkendt designtradition har Danmark en enestående mulighed for at være pioner og frontløber samt bidrage til ny viden om, hvorledes fremtidens teknologier indlejres i produkter, der taler til brugeren, borgeren, forbrugeren, patienten og mennesket, der omgives af disse nye teknologier i hverdagen. Herunder spiller æstetik og bæredygtighed en rolle for, at produkterne opfattes som smukke samtidig med, at genanvendeligheden kan indarbejdes, så produkterne løbende opdateres og følger med udvikling og behov.
Inden for sundhedssektoren er der bred enighed om, at wearable technology/velfærdsteknologi vil vinde større indpas i offentlig regi og hos den enkelte borger, der på eget initiativ monitorerer egen krop (OECD 2016). Når denne udvikling for alvor tager fat, vil megen monitorering og kommunikation ske direkte mellem den teknologi, borgeren bærer og lægen, hospitalet, apoteket eller forsikringsselskabet for bare at tage de åbenlyse. Udviklingen har ikke kun betydning inden for det offentlige, men i høj grad også for de private virksomheder, som skal levere og udvikle løsningerne.
Feltet er i voldsom vækst. Både indenfor sundhedssektoren og hos den enkelte forbruger er wearable technology i stor vækst og forventes blot inden for consumer product markedet at blive tredoblet fra 84 millioner produkter i 2014 til 245 i 2019 på verdensplan (CSS Insight 2015). Der er således et væsentligt kommercielt marked. Det forventes endvidere, at industrien for wearable technology beskæftiger 1.5 mio ingeniører i USA alene (Adecco, 2016). Dertil spin off i mange omkringliggende områder og brancher. Det er realistisk, at Danmark med en fokuseret indsats vil kunne opleve noget tilsvarende.
Levetiden for wearble technology er pt. mellem 6 – 8 måneder i USA, hvilket samtidig stiller åbenlyse krav til bæredygtighed.
Der bør allerede nu investeres i hele området for at sikre, at Danmark bliver et Nord Europæisk Hub for wearable technology.
3. Forskningsbehov
Overordnet er der behov for forskning i wearable technology inden for en række anvendelsesområder, herunder særligt sundhedssektoren, men også inden for udvikling af produkter på livsstilsområdet, bl.a. smykker.
Menneskers æstetiske anvendelse af designobjekter, hvor fremtidens teknologier er usynligt indlejret, er ligeledes yderst interessant at undersøge. Livsstilsprodukter og modebranchen er gode eksempler på, hvordan formgivning spiller en stor rolle i kommercialiseringen, og man behøver blot at tænke på andre smart devices som telefoner, computere og andre teknologibårne produkter for at indse, at design, æstetik og brugervenlighed spiller en afgørende rolle for at kunne positionere sig som markedsleder. Forholder det sig på samme måde med wearable technology? Hvordan påvirker produkternes design vores måde at tage dem til os på - skal de være ’usynlige’ (som høreapparater) eller bruges de til at positionere den enkelte bruger (fx briller)? Der kan med fordel forskes i, hvordan æstetik og design kan være med til at styrke borgerens ønske om at bære teknologien på kroppen i en situation, hvor det kan sikre højere sundhed, livskvalitet og levealder for borgerne. Her er f.eks. penge at spare i form af reduktion af fejldiagnoser, telemedicin og mindskelse af sygefravær.
I denne sammenhæng er det interessant at undersøge, hvordan markedet for velfærdsteknologi kan kommercialiseres for private virksomheder, og hvilke drivers der gør sig gældende, når disse produkter skal gøres attraktive på markedet. Her forventes brugervenlighed, æstetik og design at blive væsentlige konkurrenceparametre, som det også ses på andre områder inden for livsstil og teknologi.
Brugervenlighed/interaktionsdesign
Brugervenlighed er et parameter, der med fordel kan belyses forskningsmæssigt i relation til wearable technology. Hvis et produkt er let anvendeligt, hvad enten du er blind, gigtramt eller på anden måde er bevægelseshæmmet, bliver brugervenlighed et afgørende parameter for, i hvilket omfang patienten selv kan bruge systemet. I yderste konsekvens handler det om liv eller død. Brugervenlighed er ligeledes et anerkendt konkurrenceparameter, der er helt afgørende for produkters og services succes. Også her behøver man kun at skele til andre sammenlignelige brancher for at se, hvordan det er en markant driver for de markedsledende aktører på markedet.
Bæredygtig teknologi
Bæredygtighed er et væsentligt indsatsområde. Hvor en almindelig bomuldstrøje i et vist omfang er let for naturen at genoptage, forholder det sig helt anderledes med teknologi, der indeholder materialer, som er særdeles bekostelige at udvinde og ikke formulder, men derimod forbliver i naturen. Med indholdet af tungmetaller mv. indgår det selvsagt ikke i kredsløbet på en positiv måde. I et bæredygtighedsperspektiv vil det være afgørende at forske i, hvordan det er muligt at indarbejde bæredygtige principper i teknologibårne produkter, der traditionelt set kombinerer ringe bæredygtighed med en kort levetid. Internationalt er der også stigende opmærksomhed omkring ’frugal’ design og innovation, hvor bl.a. digitale teknologier genanvendes og sammensættes på nye måder.
Samlet set vurderes det, at der er et stort potentiale i feltet omkring design, æstetisk, brugervenlighed og bæredygtighed inden for wearable technology. Disse elementer kan derfor med fordel belyses gennem forskning, så produkterne bliver attraktive for brugeren at smykke sig med samtidig med, at de er intuitivt nemme at betjene, har en lang levetid, og det negative aftryk i naturen minimeres, når de kasseres.
Forskningen kan endvidere fokusere på HCI (human computer interaktion), emotionelt design, adfærdsdesign, self reporting products, selftracking, Internet of Things, e-tekstiler, bio-sensors, robotteknologi, droneteknologi og 4D print.
Inden for Horizon2020 er emnet relateret til delprogrammet ”Sundhed” under søjlen ”Samfundsudfordringer” samt ”Lederskab inden for støtte- og industriteknologier” under søjlen ”Industrielt lederskab”.
4. Udmøntning
Feltets kompleksitet gør, at der helt overordnet bør etableres brede forskningssamarbejder på tværs af fagskel og i såvel offentligt- og privat regi. De tværfaglige forskningsindsatser imellem programmører, designere og ingeniører mv. belyser, udvikler og designer fremtidens intelligente, funktionelle og æstetiske produkter med nye teknologier indlejret. F.eks. i smykker, møbler og beklædningsgenstande – men også i arkitektur og urbant design.
5. Danske forudsætninger
Danmark har som designnation rødder tilbage til demokratiske traditioner og erfaring med anvendelsen af de bedste og mest funktionelle materialer. Selvom møblerne, vi er mest kendt for, for længst er blevet klassikere og stadig sælger godt, er der er behov for, at Danmark igen positionerer sig på designverdenskortet for at opleve en ny bølge af eksportinteresser for dansk design. I relation til wearables inden for sundhedssystemet er det ligeledes en styrkeposition, at Danmark har en stærk medicinalindustri, som det er oplagt at koble sig op på, ligesom ’høreapparatsbæltet’ nord for København har ekspertise i verdens klasse, når det kommer til teknologi, der forholder sig til kroppen.
Da produktionen af wearable technology i overvejende grad er automatiseret og digitaliseret kræves i ringe omfang manuel arbejdskraft. Derfor forventes det, at produktionen med fordel kan lægges i Danmark. I takt med, at materialers og teknologiers modningsprocesser bliver kortere, forudses det, at udvikling og produktion begynder at smelte sammen. Dette stiller krav til, at udviklings ’know-how’ og produktion kobles tæt sammen, hvilket igen taler for, at produktionsapparatet kan lægges i Danmark.
På KEA har vi forskere, adjunkter og lektorer, der specialiserer sig indenfor emotionelt design og indlejret teknologi i smykker. På KEA tager miljøet omkring wearable technology på nuværende tidspunkt afsæt i uddannelsen PBA i Smykker, teknologi og business. Vi samarbejder bl.a. med forsknings- og videninstitutioner som Teknologisk Institut, DELTA og FORCE omkring disse initiativer samt smykkevirksomheder som fx danske Pandora, finske SUUNTO samt østrigske Swarovsky. Desuden er nye materialer et stort område for KEA, hvor der gennem vores materialebibliotek og -værksteder samarbejdes med fx NIKE og IKEA. Vi bidrager bl.a. til omsætning af forskningsviden gennem prototyper, som små og mellemstore virksomheder kan implementere og afprøve hurtigt.
6. Målsætninger og perspektiver
En strategisk indsats inden for wearable technology kan få afgørende betydning for Danmark. De sundhedsmæssige muligheder ved wearable technology vurderes potentialet stort for Danmark både for den offentlige sundhedssektor og for erhvervslivet. Fx har LEO Pharma investeret 60. Mio Euro i opstart af en søsterorganisation (leoinnovationlab.com), der nærmest udelukkende ser på, hvordan de kan gøre sig gældende i krydsfeltet i mellem borgeren, lægen og medicinalindustrien. I relation til opretholdelsen af den danske velfærd og folkesundheden er der potentiale til at gøre store landvindinger netop gennem teknologien, hvilket Danmark vil kunne kapitalisere yderligere i kraft af at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Det vil også være et betydeligt bidrag til, at Danmark fortsat kan holde sin position inden for sundhed og velfærd, som vi har i kraft af bl.a. høreapparats- og medicinalindustrien.
Der bør allerede nu investeres i hele området for at sikre, at Danmark bliver et Nord Europæisk Hub for wearable technology. Hvis Danmark lykkes med at etablere både et udviklings- og produktionshub vil det skabe en spin off effekt i form af behov for en bred vifte af kompetent arbejdskraft på forskellige uddannelsesniveauer, men også som det er set inden for medicinalindustrien, genereres en underskov af underleverandører og SMV’ere.
Forskningstemaet skal ligeledes bidrage til nye bæredygtige videnkredsløb, der inddrager uddannelsesinstitutioner, forskningsintuitioner, GTS’ere samt virksomheder.
7. Kontaktperson
Mette Harrestrup,
Programchef KEA Design
2181 9177
meha@kea.dk
8. Forslagets prioritering
2.
Kilder:
- CSS Insight 2015, CSS Insight Global Wearables Forecast 2015 – 2019
- OECD 2016, An Oecd Horizon Scan Of Megatrends And Technology Trends In The Context Of Future Research Policy, Danish Agency for Science, Technology and Innovation, 2016.
- Adecco, 2016, Wearable technology jobs changing the world,
http://www.adeccousa.com/job-seekers/resources/Pages/7-wearable-technology-jobs.aspx