1. Resumé
Psykiske lidelser og nedsat psykisk velbefindende er udbredt i Danmark og i Vesteuropa. De samfund, der lykkes med at forebygge og håndtere psykiske lidelser og følgevirkningerne heraf har en komparativ fordel i forhold til andre. Dette skyldes, at fravær og nedsat arbejdsevne er yderst omkostningstungt for virksomhederne, for samfundet og ikke mindst for den enkelte person, der er påvirket. Arbejdspladsen er en afgørende arena for indsatsen. Imidlertid er der et stort behov for bedre at forstå sammenhængene mellem arbejde og psykisk helbred og at afdække arbejdspladsernes potentiale og muligheder i forbindelse med forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af kollegaer og medarbejdere med nedsat psykisk velbefindende eller psykiske lidelser.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Det samfundsmæssige behov for at adressere psykisk helbred i den arbejdende del af befolkningen er blevet italesat i mange nationale og internationale faglige og politiske publikationer, f.eks. i rapporter fra OECD.
I OECD-rapporten om mentalt helbred og arbejde i Danmark fra 2013 (OECD 2013) fremhæves det i forordet bl.a.:
“Tackling mental ill-health of the working-age population is becoming a key issue for labour market and social policies in many OECD countries. It is an issue that has been neglected for too long despite creating very high and increasing costs to people and society at large.”
Og i en synteserapport fra om mentalt helbred og arbejde fra 2015 (OECD 2015) skriver OECD:
Mental health is an important driver of labour market outcomes and thus affects economic growth and future development.”
Psykiske lidelser og nedsat psykisk velbefindende er omkostningstungt. Især når det fører til sygefravær, går det ud over økonomien på virksomhederne, samfundsøkonomien og den enkeltes økonomi. Det er næppe muligt eksakt at opgøre, hvad omkostningerne i Danmark er, men i en Hvidbog fra 2010 (Borg m.fl. 2010) anslås det, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved psykiske helbredsproblemer i Danmark årligt er 55 mia. kr. Heraf udgør de direkte omkostninger til behandling kun godt 10 pct. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet.
Det økonomiske potentiale er således mærkbart, og de virksomheder og samfund, der lykkes med at forebygge og håndtere psykiske helbredsproblemer, fastholde medarbejdere med nedsat trivsel og inkludere arbejdstagere med psykiske helbredsproblemer vil have en komparativ fordel i forhold til andre. Samtidig vil veldokumenterede indsatser på personniveau kunne gøre en betydelig forskel. Det er forbundet med svære økonomiske og personlige problemstillinger at lide af psykiske helbredsproblemer og deraf eventuelt følgende stigma, sygefravær, førtidig afgang fra arbejdsmarkedet, tab af arbejdsidentitet og sociale netværk, opbrud af familierelationer osv.
Efterspørgslen på handlingsorienteret viden omkring forebyggelse, håndtering, fastholdelse og inklusion er derfor i praksis massiv. Udfordringen er, at der på centrale punkter stadig er behov for betydelig forskning for at kunne bidrage med klare svar, jfr. nærmere nedenfor.
3. Forskningsbehov
For at kunne indfri dette forskningstemas fulde potentiale er der behov for forskningsfagligt at adressere følgende:
- Arbejdspladsernes potentiale og muligheder i forbindelse med forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af kollegaer og medarbejdere med nedsat psykisk velbefindende eller psykiske helbredsproblemer.
- En bedre forståelse af psykiske lidelsers årsager og virkninger, herunder en stærkere belysning af sammenspillet mellem arbejde og privatliv i udviklingen af stress og psykiske lidelser.
- Inklusion af de mange danskere, der lider af psykiske helbredsproblemer og som har meget svært ved at få foden inden for på det danske arbejdsmarked.
- Psykisk arbejdsmiljø og sammenhænge med produktivitet, kvalitet, personaleomsætning mv. på arbejdspladsniveau.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskningstemaet kræver i sin fulde udfoldelse samarbejde og koordinering på tværs af ministerier (herunder social- og beskæftigelsesministeriet), forskningsinstitutioner (herunder universiteter, sektorforskningsinstitutioner og arbejdsmedicinske klinikker) og ikke mindst arbejdsmarkedets parter og danske virksomheder.
Den forskningsfaglige del forudsætter betydelig tværfaglighed og tæt inddragelse af praktikere.
Problematikken er sammenlignelig på tværs af de fleste vesteuropæiske lande, og derfor er et forgrenet, international samarbejde også nødvendigt. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indgår i flere internationale fora, herunder det europæiske Partnership for European Research in Occupational Safety and Health (PEROSH).
5. Danske forudsætninger
Der er gode forudsætninger for, at Danmark kan være blandt verdens førende inden for dette forskningstema. Dette skyldes flere forhold. For det første er der på området allerede er et etableret samarbejde mellem universiteter, sektorforskningsinstitution (NFA) og arbejdsmedicinske klinikker. For det andet er arbejdsmarkedets parter aktive medspillere i udviklingen af ny viden, og samtidig er danske virksomheder generelt meget villige til at deltage i forskningsprojekter. For det tredje er der i Danmark adgang til registre, som mange andre lande ikke råder over, men som giver os adgang til at gennemføre mere solid forskning på området.
6. Mål, effekt og perspektiver
Udover en forskningsindsats som beskrevet vil der være behov for en betydelig formidlings- og forankringsindsats for at indfri potentialet i dette forskningstema.
Givet dette kan mulige effekter af en indsats teoretisk fremstilles som i nedenstående figur.
Omsætning af forskningsindsatsen til konkrete arbejdspladsindsatser er her et centralt omdrejningspunkt. De særlige problemer i at gøre forskningsbaseret viden tilgængelig og brugbar for anvenderne af forskningsresultater er et selvstændigt forskningsspørgsmål, som under overskrifter som ”knowledge transfer and exchange” eller ”knowledge mobilization” nyder stor international opmærksomhed. Ved at fokusere på dette punkt vil forskningsteamets relevans og gennemslagskraft øges væsentligt.
7. Kontaktperson
Professor Reiner Rugulies
Mail: RER@arbejdsmiljoforskning.dk
Tlf: 3916 5218
8. Forslagets prioritering
Tredjeprioritet blandt NFA’s tre indspil.
Referencer
- Bonde JPE. Psychosocial factors at work and risk of depression: a systematic review of the epidemiological evidence. Occup Environ Med. 2008;65(7):438-45.
- Borg m.fl (2010), Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
- Kessler RC, Berglund P, Demler O, Jin R, Merikangas KR, Walters EE. Lifetime prevalence and age-of-onset distributions of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication. Arch Gen Psychiatry. 2005 Jun;62(6):593-602. Erratum in: Arch Gen Psychiatry. 2005 Jul;62(7):768. Merikangas, Kathleen R
- Netterstrøm B, Conrad N, Bech P, Fink P, Olsen O, Rugulies R, et al. The relation between work-related psychosocial factors and the development of depression. Epidemiol Rev. 2008;30(1):118-32.
- OECD (2016), An OECD horizon scan of megatrends and technology trends in the context of future research policy, OECD Publishing 2016
- OECD (2015), Fit Mind, Fit Job: From Evidence to Practice in Mental Health andWork, Mental Health and Work, OECD Publishing
- OECD (2013), Mental Health and Work: Denmark, OECD Publishing.
- Rugulies R, Aust B, Madsen IHM. Effort-reward imbalance and affective disorders. In Siegrist J, Wahrendorf M (eds.). Work stress and health in a globalized economy. The model of effort-reward imbalance. Zürich: Springer International Publishing, in press.
- Theorell T, Hammarström A, Aronsson G, Träskman Bendz L, Grape T, Hogstedt C, et al. A systematic review including meta-analysis of work environment and depressive symptoms. BMC Public Health. 2015;15(1):738.
- Verkuil B, Atasayi S, Molendijk ML. Workplace bullying and mental health: A meta-analysis on cross-sectional and longitudinal data. PLoS One. 2015;10(8):e0135225.
- Wittchen HU, Jacobi F. Size and burden of mental disorders in Europe-a critical review and appraisal of 27 studies. Eur Neuropsychopharmacol. 2005;15(4):357-76.