Det Digitale Danmark
1. Resumé
Digitaliseringen ændrer vores samfund på afgørende vis. Der er store potentialer for vækst og velfærd, og Danmark har som et af verdens mest digitaliserede lande en unik position. Digitaliseringen indebærer omfattende samfundsmæssige ændringer, der berører alt fra erhvervsstruktur til sikkerhed og etik. Digitaliseringen er tæt koblet til teknologiske gennembrud, der sætter mennesket og menneskets interaktion med omgivelserne i centrum.
2. Samfundsudfordringer/muligheder
Digitalisering af verdenssamfundet er i fuld gang, og vi står overfor en række teknologiske spring. OECD skønner at væksten først og fremmest sker indenfor den digitale verden. Produktion skifter sammensætning fra energi-tung fysisk produktion til immaterielle aktiver. Værdien af al digital omsætning globalt udgør allerede i dag en større andel af væksten end værdien af omsætning af fysiske varer (jf. McKinsey Global Institute: ’Digital globalization: The new era of global flows’).
The ’Internet of Things’, Big Data-baserede analyseværktøjer, machine learning er blandt tidens store gennembrud. Spotify, Skype, SiteCore og Endomondo er gode eksempler på nordiske digitale virksomheder, der rammer virksomheders eller forbrugeres behov i form af helt nye typer produkter.
De teknologiske spring har ændret den måde, vi skal opfatte vores økonomi. Fremstillingssektoren og serviceerhvervene er allerede i dag flettet sammen, skillelinjerne er i stigende grad utydelige og denne tendens vil forsætte. OECD skønner at den fremtidige vækst vil komme fra såkaldte ’manu-services’, der netop er en blanding af industri- og servicevirksomhed. Værdiskabelsen ligger i mindre grad i produktionen af de fysiske smartphones, biler eller i de konkrete underholdnings-devices, men i stadigt højere grad i de funktioner og services, man kobler til de fysiske enheder. Og kvaliteten af de nye teknologier og de digitalt baserede tjenester er afgørende for hvem, der får markedet. Apple og tilhørende apps, Googles søgetjeneste og kortlægninger er historiske eksempler. Lige nu er det selvkørende biler, Uber og Tesla, der indtager scenen, men også gamle virksomheder som fx Rolls Royce henter i dag størstedelen af indtjeningen på de servicepakker, der kobles til bilerne.
Ændringerne har stor betydning for, hvilke typer arbejdskraft, der er brug for fremover. Den hidtidige udflytning af produktion til lavindkomstområder vil ikke forsætte på samme måde. Det skyldes dels, at lønningerne også stiger i udflytningsområderne, fx Kina. Men det skyldes også at der er behov for højt specialiseret arbejdskraft, ikke bare med digitale kompetencer, men også med forståelse af de sociale, kulturelle og menneskelige behov, som de digitale tjenester skal tilfredsstille. OECD vurderer, at op mod halvdelen af den nuværende arbejdskraft globalt meget vel kan blive erstattet af automatisering og teknologiske fremskridt. OECD peger på, at fremtidens jobs kræver ’social intelligence, creativity and perception and manipulation skills’.
Udviklingen rummer store potentialer for Danmark. Vi er et af verdens mest digitaliserede lande, både mht nethandel, internetadgang, brug af sociale medier og har en fuldt digitaliseret offentlig sektor. Vi har en højtuddannet befolkning, hvor 70% arbejder i servicesektoren. Dansk arbejdskraft roses ofte for selvstændighed, fleksibilitet og samarbejdsevne (Forbes, 25.01.16).
Vi bør revurdere vores opfattelse af, hvad Danmark skal leve af, og forstå, at også serviceerhvervene har store eksportpotentialer, særligt i tæt samspil med fremstillingserhvervene. Vi har en velfungerende forsknings- og uddannelsesinfrastruktur, der gennem samarbejde mellem tekniske, medicinske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder kan understøtte den forskningsmæssige og uddannelsesmæssige investering, der kan tilvejebringe den arbejdskraft og den viden, der kan gøre os førende.
IT er i dag den mest centrale katalysator for vækst i samfundet, hvilket har medført en gennemgribende transformation af den måde samfundet og virksomheder fungerer. Digitalisering udgør en stor og stigende udfordring og mulighed for det danske samfund. Erhvervsliv og offentlige institutioner kan kommunikere og produktudvikle på nye måder. Adfærdsdata fra sociale medier, geodata, administrative, økonomiske og sociale offentlige data, samt digitalisering af kultur og natursamlinger rummer en række perspektiver, der beskrives nedenfor.
At gribe muligheden kræver stærke forskningskompetencer, der formår at sammenkæde det digitale felt og de digitale metoder med viden om menneskelig adfærd og erfaring. De detaljerede og ofte personlige data skal i spil på en måde, som respekterer såvel privatliv og konkurrencehensyn, for dermed at sikre en langsigtet, bæredygtig datastrategi.
3. Forskningsbehov
Ovenstående samfundsudfordringer giver en stort behov for viden, forståelser og værktøjer. Disse samfundsudfordringer er i det følgende inddelt i 7 hovedområder; (a) Big Data, (b) Social Data Science (c) Digitalisering som vilkår for samfund og kultur, (d) Digital platform for naturhistoriske samlinger, (e) IKT løsninger til biologiske data, (f) Digitalt beslutningsgrundlag for arealanvendelse og planlægning, (g) Finans og IT
a. Big Data
En konsekvens af digitaliseringen er en kolossal vækst i digitale data. Det anslås, at mængden af data produceret i 2020 vil være 44 gange større end i 2009. Denne massive stigning skyldes delvist en stigning i brugeroprettede data og delvist de nye og spændende anvendelser af big data-analyse; f.eks. forudsigelse af en brugers adfærd på nettet, intelligens-kategorisering af brugere baseret på deres adfærdsmønstre samt anbefalinger af produkter baseret på indsamlede data. Disse anvendelser kræver lagring og behandling af relevante data, og da mængden samt kompleksiteten af data stiger, kræver dette nye plads- og tidseffektive metoder til lagring og behandling af data.
Brugen af data, såvel åbne som private, udgør et stort potentiale for nye forretningsområder og -modeller, både i virksomheder og det offentlige, samt på tværs af en lang række domæner og anvendelser. Desværre udnyttes kun en meget lille del af potentialet i Big Data i dag. En stor del af forklaringen på dette ligger i udfordringer i forbindelse med effektiv analyse af Big Data.
Mængden af data, der indsamles, er eksponentielt stigende, og ligeså er behovet for at udvikle nye algoritmer der indenfor overskuelig beregningstid kan drage nyttige og velfunderede beslutninger på basis af disse enorme datamængder. Især er der behov for videre udvikling af teori for læringsalgoritmers (machine learning) på store datasæt.
b. Social Data Science
Nye digitale data om mennesker er i fuld gang med – via feltet data science – at revolutionere praktisk taget alle akademiske discipliner, der har mennesket som centrum. Det vil, på helt grundlæggende vis, kunne ændre alt fra erhvervsvirksomhed, den offentlige sektor, politik, grundforskning og anvendt forskning. For at kunne høste gevinsterne bedst – og bredest – muligt er det nødvendigt, over de næste 10-15 år, at satse på at få tekniske videnskaber til at arbejde sammen med aftagere af data om mennesker. Der foregår allerede mange lokale forskningssamarbejder, men det er spredt, og der er alt for få med kompetencer i indsamling, behandling og analyse af digitale data om mennesker. Social data science ligger midt imellem de felter, der udvikler kvantitative metoder og statistik, og felter som computer science, samfundsvidenskab og humaniora.
Behovet ligger lige for: nye data har altid, og i alle discipliner, være en drivende faktor i forskning. Øvelsen er ikke spørge hvilke data vi har brug for, men hvad nye data kan gøre for os, hvad de kan gøres os klogere på, og hvor vi skal være varsomme, både i indsamling og behandling af nye, digitale data.
De enkelte fagdiscipliner vil de næste 10-20 år komme til at skulle bruge store kræfter på at udnytte og integrere nye data om sociale og forretningsmæssige forbindelser, om hvor folk er og hvad de foretager sig, og om små og store transaktioner for både individer og virksomheder.
Men de nye data og dataformer kræver også metodeudvikling: for eksempel har samfundsvidenskaberne i mange år udviklet metoder til at analysere årsagssammenhænge, hvilket ikke er ligetil, når man har med menneskelig adfærd at gøre. Samtidig er denne type metoder først lige begyndt at blive integreret med maskinlæring og andre metoder udviklet i de tekniske videnskaber. Det er centralt ikke at tænke big data alene som en teknisk udfordring, men som noget der skal udvikles med og i fagdiscipliner, som bruger store data. Det er ligeledes essentielt at forstå, hvilke enorme perspektiver brug af detaljerede, højfrekvente data rummer for forskning, innovation, velstand og velfærd.
En øget humanistisk og samfundsvidenskabelig forskningsindsats indenfor digital kommunikation vil øge absorptionsevnen (absorptive capacity) i de store sektorer, der arbejder med digital kommunikation. ”Forsiden” af kommunikationsteknologierne består af brugerflader, hvor spørgsmål om hvordan vi bedst adresserer brugerne, er afgørende i forretningsudviklingen og i udviklingen af løsninger, der kan overleve i et marked i hastig udvikling. “Bagsiden” af kommunikationsteknologierne er data, som kan bruges til at forstå menneskelig adfærd. Big data udgør en ny og hastigt voksende informationskilde, og datadrevne forretningsløsninger bliver hurtigt flere. Et centralt spørgsmål i sådanne forretningsløsninger er modellering – altså at have den rette hypotese til datasøgning og analyse i de enorme mængder af tilgængelige data. Denne udfordring – at kortlægge menneskelig adfærd og erfaring på baggrund af digitale data – og vice versa – er en fælles udfordring for datadrevne virksomheder og humanvidenskabelig forskning, og partnerskaber vil kunne øge absorptionsevnen i begge sektorer betragteligt, og dermed føre til øget vækst.
c. Digitalisering som vilkår for samfund og kultur
Danmark hører i dag til blandt verdens mest digitaliserede samfund. Forskning og innovation skal derfor ikke alene bidrage ved at digitalisere samfundet, men også ved at forstå hvordan digitalisering som grundvilkår forandrer og fornyer samfundets måde at fungere på. Dette gælder både demokratiske, sikkerhedsmæssige, kulturelle, økonomiske og velfærdsmæssige aspekter.
Hvordan fornyer vi Danmarks position som avanceret bruger og leverandør af digitale løsninger, der understøtter demokrati, velfærd, kultur og økonomi? Hvordan sikrer vi, at fremtidens digitaliseringsprocesser understøtter samfundets sociale infrastruktur? Hvad betyder ”dataficering” (big data, brugen af algoritmer, mv) for virksomheder, borgere, velfærdsinnovation og sikkerhed? Data stammer fra mennesker, og de bruges af mennesker, inkl. virksomheder og offentlige myndigheder. Hvis digitalisering og udnyttelsen af big data skal blive det lokomotiv, som mange håber på, kræver det, at praksis på området får folkelig opbakning og legitimitet.
Forskning og innovation påvirker digitalisering i samfundet, men forsknings- og innovationsprocesser påvirkes også selv af digitalisering. Forskningen har selv brug for nye digitale løsninger, som vil forandre forskningens genstand, metoder og institutionelle rammer. Eksempler er det danske sprogs bevarelse og udvikling i en digitalt medieret verden, historiske arkiver og kulturarv.
Der er behov for en langt mere ambitiøs integration af humanistiske og samfundsvidenskabelige kompetencer ift digitaliseringsforskning og -innovation. Når digitalisering er blevet et samfundsmæssigt vilkår, opstår der en bred vifte af forskningsbehov, som kun kan adresseres gennem ambitiøs forskning, der går på tværs af humanistiske, samfundsvidenskabelige, teknologiske, sundheds- og naturvidenskabelige fagområder.
Digitalisering af alle samfundsmæssige arenaer stiller grundlæggende spørgsmål om værdier, kulturel og social sammenhængskraft. Det aktuelle spørgsmål om overvågning er en udmærket illustration af, hvordan grundlæggende spørgsmål re-aktualiseres i lyset af digitalisering.
De nye datadrevne informationsteknologier har produceret nye medier og nye markeder. Men der mangler opdateret viden om de nye brugere som disse medier og markeder producerer. Ligeledes mangler der forståelse for hvordan de enorme datamængder som informationsteknologierne producerer, kan undersøges samt hvordan man stiller de spørgsmål, som man ønsker at få besvaret. Afslutningsvist stiller de nye teknologier nye krav til indhold og løsninger, der passer brugerne bedst muligt.
d. Digital platform for naturhistoriske samlinger
Danmark har en lang tradition for at gå foran i visionen om at skabe og udnytte en grøn økonomi, et område der både tilvejebringer løsninger og danske arbejdspladser indenfor nye produkter, nye teknologier, innovation og rådgivning. Med en kombination af data fra naturhistoriske samlinger, digitale redskaber, de nyeste teknikker og den nyeste forskning vil Danmark kunne forudsige invasive arter, skadedyr, infektioner, udviklingen i genetiske sygdomme eller hvordan biodiversiteten og vores afgrøder vil blive påvirket under nye klimatiske forhold. Hermed dannes et vidensgrundlag for nye teknologier, rådgivningsvirksomhed og danske arbejdspladser.
Danmarks naturhistoriske samlinger opbevares og udstilles på museer, hvor de bruges til både forskning, undervisning og formidling. Stadigt mere avancerede DNA og digitale teknikker giver i dag en stort set uudnyttet mulighed for at åbne naturhistoriske samlinger og data for et internationalt forskersamfund såvel som for myndigheder, beslutningstagere, undervisningsinstitutioner på alle niveauer og borgerne i vores samfund.
Naturhistoriske samlinger er en unik ressource indsamlet gennem mere end 250 år og indeholder den største og mest signifikante videnskabelige dokumentation af klodens biodiversitet og geologi. Danmarks naturhistoriske samlinger er blandt de største, ældste og mest værdifulde samlinger i verden og giver Danmark en unik ressource til at beskrive og imødegå aktuelle samfundsudfordringer. Netop det historiske aspekt af samlinger tilbyder en langt stærkere mulighed for at lære af historien og forudsige fremtiden end eksisterende teoretiske modeller fordi samlingerne indeholder fakta om ændringer over tid i udbredelsen og sammensætningen af vores natur.
Nye DNA metoder giver både mulighed for at ekstrahere hele genomer fra historiske samlinger, og for at designe unikke stregkoder, der kan bruges til let og hurtigt at identificere arter og designe nye genetiske ressourcer ud fra massive samlinger af dårligt kendte arter. Samtidig muliggør digital teknologi at samlingerne kan åbnes op for nye brugere, at vi kan skabe digitale nøgler til identifikation af arter, vi finder i naturen, uønsket i vores fødevarer eller som nye infektionssygdomme.
Der er behov for at skabe en samlet, unik og åben platform for Danmarks naturhistoriske samlinger til understøttelse af innovation og forskning indenfor væsentlige socio-økonomiske udfordringer for samfundet i dag. Der er tre væsentlige indsatsområder:
- Skabe en data portal, der giver fri adgang til information om naturhistoriske indsamlinger baseret på internationale data standarder.
- Udvikle en portefølje af informationsredskaber til at (i) lette og fremme brugen af information gennem dataportalen, (ii) tilbyde hurtig identifikation og nøglearter, (iii) udvikle prædiktive modeller for hvordan arter vil reagere på ændrede klimaforhold, og (iv) muliggøre citizen science projekter med inddragelse af Danmarks borgere.
- Udnytte dataportalen og porteføljen af nye datalogiske redskaber til at skabe information om nøglearter af betydning for Danmarks sundhed, fødevaresikkerhed, miljø og råmaterialer.
e. IKT løsninger til biologiske data
En stigende udfordring er størrelsen og kompleksitet af data fra internet og sensorer, der moniterer og overvåger tilstande i biologiske systemer. Indenfor landbrugssektoren forventes i de kommende år opsamling af petabyte eller exabytes data med milliarder til billioner af registreringer fra forskellige kilder, f.eks. genomiske databaser, biogeodatabaser, vejrdatabaser, landbrugsdatabaser og data fra intelligente landbrugsmaskiner, satellit- og dronemålinger eller autonome køretøjssystemer.
Der er derfor behov for forskning og udvikling af helt nye værktøjer til at håndtere, integrere, analysere, visualisere, konvertere og fortolke store datamængder til nyttige oplysninger og formater. Yderligere er der et behov for udvikling af data-mining på tværs af de forskellige kilder og transformation af nyttige oplysninger til f.eks. beslutningsstøttesystemer eller matematiske modeller til at bygge en vidensbro fra 'gen til fødevarer."
f. Digitalt beslutningsgrundlag for arealanvendelse og planlægning
Arealanvendelse og ændringer heri indbefatter ofte interessekonflikter og afvejning af en række forskellige hensyn og der er et stort behov for at udvikle beslutningsstøtteværktøjer for ministerier, kommuner og rådgivere. Moderne digitale analyseværktøjer muliggør sammen med rumligt relaterede data (geodata) et godt udgangspunkt for at udvikle såvel beslutningsværktøjer som analysemetoder.
Danmark har i forhold til de fleste andre lande relativt stramme bestemmelser for arealanvendelse i fx landområder og langs kyster, og arealplanlægningen i kommunerne skal tilgodese en række forhold. Ændringer i planloven er ofte til politisk debat, men den nødvendige forskningsbaserede viden om de arealmæssige og øvrige samfundsmæssige konsekvenser af sådanne ændringer er ofte begrænsede, idet den nuværende forskning ikke i tilstrækkelig grad er rettet mod rumlige sammenhænge eller udnytter de tilgængelige rumlige data. Særligt mangler der viden om interaktionen mellem miljøet og menneskers bosætningsmønstre – hvad er det, som gør, at folk bosætter sig hvor de gør, samt hvordan ændringer i planlovgivning og arealforvaltning i øvrigt kan påvirke dette.
Brug af Danmarks arealer påvirker en række forhold, ikke mindst vækst, velfærd og naturkvalitet. Dels direkte i form af fx landbrugsproduktion, men også indirekte via bosætnings- og pendlingsmønstre, tilgængelighed til service og infrastruktur, samt påvirkning af vandmiljøet eller naturværdier.
For at analysere konsekvenserne af arealanvendelsen og ændringerne i denne, er der behov for en forøget forskningsindsats på dels 1) analyseværktøjer til rumlige data, 2) konsekvenser for miljø og natur ved forskellig arealanvendelse og 3) øvrige afledte konsekvenser for en samfundsmæssig hensigtsmæssig arealudnyttelse.
Disse punkter indbefatter fokus på dels de store mængder af geodata, der løbende produceres og genereres fra en række forskellige kilder, dels de digitale rumlige analyseværktøjer og statistiske metoder, der kan benyttes til at omsætte data til brugbar viden. Dels om hvordan ændringer i arealanvendelsen i Danmark påvirker natur og miljø, og dels hvordan forskellige former for regulering kan påvirke arealanvendelsen. Dette er centralt for at kunne udvikle en model for de centrale interaktioner og drivers for hele Danmark. En sådan model vil være et eftertragtet planlægningsredskab, der kan bruges i forbindelse med arealplanlægning – hvor synergier og trade-offs mellem forskellige interesser kan analyseres, og de samfundsøkonomiske værdier sammenholdes.
Endelig er der behov for forskning, der kan bidrage til at udvikle et sæt af evidensbaserede analyseredskaber, som kan bruges til integrerede ex ante evalueringer af den effekt som typiske planlægningsbeslutninger har på husstandenes bosætningsmønstre, virksomhedernes lokaliseringsvalg og dermed ejendomsværdiernes udvikling. Redskaberne og analyserne skal kunne inddrage vurderinger af en række økonomiske, men også miljømæssige og sociale aspekter.
g. Finans og IT
Den finansielle sektor står over store teknologiske udfordringer. Der stilles stigende krav fra flere fronter herunder myndighederne i forbindelse med rapportering og regulering, men også fra både udbydere og brugere af digitale løsninger. Udvikling af værktøjer i dette krydsfelt kræver både stærke IT kundskaber og en økonomisk forståelse for den finansielle sektors særlige kompleksitet. Herunder især konsekvenserne af de store reguleringsmæssige krav som er opstået i efterspillet fra finanskrisen.
Der er brug for forskning i udvikling af redskaber til risikostyring. Det seneste par års massive udsving på eksempelvis valuta og olie markedet har demonstreret, at de digitale værktøjer til overvågning af risiko fortsat kræver forbedringer. Især efterspørges værktøjer, som kan bruges og forstås på hustandsniveau.
Relateret kræves der også en fortsat forskning i at udvikle hurtigere og bedre metoder til beregning, databehandling og visualisering af finansielle data. Dette skal medvirke til bedre monitorering og beslutningstagning af både producenter og forbrugere i den finansielle sektor. Især sidstnævnte trækker på en delikat tværfaglighed, der involverer finansmarkedet og dets produktdetaljer (finansiel matematik), forbrugernes præferencer (økonomi og sociologi) og effektiv beregning og kundekommunikation (IT).
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der er afgørende, at udmøntningen af forskningsindsatsen indenfor det digitale område ikke bliver udelukkende teknisk. Digitalisering er båret af teknologi, men dets succes og brug er afgjort af mennesker. Samtidig er de data som særligt informationsteknologierne rummer, data som vedrører menneskelig adfærd og samspillet med kultur og natur.
Nye digitale data transformerer vores samfund, og transformationen kræver interdisciplinære satsninger inden for – og på tværs af – traditionelle fagområder og hoveddiscipliner. Det handler ikke om teknologi eller mennesker, men om teknologi og mennesker, og det handler om at fremtidssikre brugen af digitale data ved at insistere på en bæredygtig løsning for private og personlige data; vi ved at bæredygtighed ikke kun handler om teknologi, men også om adfærd og politik. Dét er perspektivet for dataforskning, og forskning baseret på data, de næste 20 år.
5. Danske forudsætninger
Danmark er et af de lande i verden med den mest omfattende brug af internet, e-handel, og smartphones, med den mest udbredte brug af offentlig selv-hjælp services, og med den mest omfattende registrering af data om indbyggere, sociale forhold, sundhed, økonomi og miljø, m.v. Danmark har endvidere omfattende natur- og kulturhistoriske samlinger og gode geografiske data på en række områder.
Danmark er også et førende land, når det gælder frigivelse af offentlige data, og det forventes at udenlandske offentlige data øges dramatisk indenfor de kommende år. Derfor har Danmark muligheden for at blive internationalt ledende i forhold til at løfte innovation på basis af vores omfattende digitale samfund.
Der er behov for en national indsats der inkluderer samarbejde på tværs af excellente forskningsmiljøer, og hvor data science tænkes på tværs af de traditionelle discipliner. Forskere der arbejder med data i fx økonomi, geografi, sociologi, sprogvidenskab, historie, medicin, folkesundhed, biologi og fysik kan arbejde sammen med dedikerede dataforskere.
6. Mål, effekt og perspektiver
Beskrivelse af den betydning, en forskningsindsats på et givent område kan have for samfundet, eksempelvis i forhold til vækst og velfærd
Hvis flere virksomheder udnytter de muligheder, digitaliseringen og de store mængder af tilgængelige data giver for forretningsudvikling og produktionsoptimering, styrkes erhvervslivet. Virksomheder, som indsamler, analyserer og anvender data, er mere produktive end den gennemsnitlige virksomhed. Offentlige institutioner kan ved indsamling, analyse og anvendelse af data forbedre deres services, regulering og beslutningsgrundlag. Såvel offentlige og private erhverv kan anvende nye værktøjer og udvikle nye produkter og services, der tager udgangspunkt i menneskelige behov.
7. Kontaktpersoner
a. Big Data: Professor Christian Igel (igel@di.ku.dk – tlf. 21849673) og professor Stephen Alstrup (s.alstrup@di.ku.dk – tlf. 35335691)
b. Social Data Science: Professor David Dreyer Lassen (david.dreyer.lassen@econ.ku.dk – tlf. 35324412)
c. Digitalisering som vilkår for samfund og kultur: Professor Klaus Bruhn Jensen (kbj@hum.ku.dk – tlf. 35328104) og viceinstitutleder Frederik Tygstrup (frederik@hum.ku.dk – tlf. 35328207) og professor Per Frederik Vilhelm Hasle (per.hasle@hum.ku.dk – tlf. 53536688)
d. Digital platform for naturhistorieske samlinger: Forskningschef, professor Nina Rønsted (nronsted@snm.ku.dk – tlf. 23811203)
e. IKT løsninger til biologiske data: Forsknings- og strategikoordinator Solveig Krogh Christiansen (soc@plen.ku.dk – tlf. 35333378)
f. Digitalt beslutningsgrundlag for arealanvendelse og planlægning: Lektor Lasse Møller-Jensen (lmj@ign.ku.dk – tlf. 3532566) og professor Jette Bredahl Jacobsen (jbj@ifro.ku.dk – tlf. 35331746)
g. Finans og IT: Professor Mogens Steffensen (mogens@math.ku.dk) tlf. 28913758