En undersøgelse af demokratibegrebets indtog i dansk politik fra 1700-tallet og frem til tiden umiddelbart efter anden verdenskrig
Fagområde
Historie (nyere tid)
Videnskabsministeriets EliteForsk-rejsestipendiater
I en tid, hvor den internationale dagsorden er domineret af ”frihed” og ”demokrati”, synes det oplagt at undersøge, hvordan disse begreber har udviklet sig internt i de vestlige samfund. I modsætning til talrige avisartikler og debatbøger, der løbende genskaber billedet af en vestlig civilisation, hvor renæssance og oplysningstid førte fra middelalder og enevælde til modernitet, frihed og demokrati, vidner kilderne (for eksempel de danske) nemlig om, at selve begrebet ”demokrati” først ganske sent blev bredt accepteret og positivt ladet. På baggrund af ordbogsarkiver, litterære pamfletter, klassikere inden for politisk teori, tidsskrifter og parlamentarisk kildemateriale er det således hensigten med dette projekt at afdække den lange og konfliktfyldte udvikling, demokratibegrebet undergik fra 1700-tallet og frem til årene efter Anden Verdenskrig, hvor en positiv indstilling til ”demokrati” blev en nødvendig betingelse for et seriøst virke i dansk politik. Projektet viser således, at demokrati ingenlunde er en tidløs idé, som man i Vesten har været enige om siden den franske revolution. Det er derimod et ganske foranderligt begreb, som især bønder, arbejdere og kvinder via kampen for deres egen sag satte på dagsordenen fra og med midten af det 19. århundrede.
Hvad er de forskningsmæssige perspektiver i dit område?
Projektets videnskabelige relevans ligger først og fremmest i, at demokratibegrebet ikke tidligere har været undersøgt på baggrund af et dansk kildemateriale. Selv om der eksisterer visse udenlandske undersøgelser – især på baggrund af tyske og franske kilder – så er demokratibegrebets mere almene historie faktisk heller ikke særlig veludviklet. I dette perspektiv har projektets resultater en oplagt international relevans. I denne sammenhæng vil det med andre ord være en indlysende problemstilling at undersøge, hvorvidt begrebets udvikling i et dansk kildemateriale følger et mønster, som evt. kan tillægges mere almen gyldighed.
Hvad skal dit rejsestipendium bruges til?
Først og fremmest rejse-, bolig- og indskrivningsomkostninger i forbindelse med opholdet i USA
Hvorfor har du valgt at rejse til netop det forskningsmiljø?
Hvad gælder historie (herunder politisk idéhistorie), byder Harvard så afgjort på et af verdens førende forskningsmiljøer.
Hvor længe skal du være væk?
De praktiske omstændigheder er endnu uafklarede, men opholdet placeres i efteråret 2007.
Hvad forventer du at få ud af opholdet?
Idet opholdet ligger i slutningen af min stipendieperiode, forventer jeg først og fremmest at sidde i et spændende og inspirerende miljø i den vigtige fase, hvor afhandlingen skal skrives igennem til aflevering. Derudover er det naturligvis min forhåbning, at et ophold på Harvard også på andre områder, som ikke umiddelbart er knyttet til netop dette projekt, kan give nogle erfaringer og kontakter, hvoraf udbyttet først på længere sigt lader sig udmåle.
Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?
Min interesse for historie (og især nyere tids historie) er vist temmelig gammel – på nogle punkter går den helt tilbage til min tidlige ungdom. Den mere specifikke interesse for idé- og begrebshistorie er derimod et produkt af mine studieår på Syddansk Universitet, hvor især Lars Erslev Andersen har været (og
stadig er) en vigtig inspiration.
Ph.d.-projektets titel
Horisonter under forandring: Demokratibegrebet i Danmark, 1750-1950
Kontaktinfo
Jeppe Nevers. Tlf. 66 12 04 14
E-mail-adresse: jeppe.nevers@hist.sdu.dk
Forskningsinstitution og adresse
Syddansk Universitet, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Campusvej 55, 5230 Odense M
Til hvilken institution/land går rejsen?
Harvard University (USA)
Lidt om mennesket bag forskeren
Min kæreste kan desværre ikke tage med til USA, da hun har et arbejde at passe. Vi håber dog, at hun evt. får mulighed for at tage med de første par uger.