Gå til indhold

Lene Broeng Oddershede

Professor, cand. scient., ph.d.

Lene Broeng Oddershede

Alder:

1970

Fødested, gymnasium og nuværende bopælskommune: 

Født i Århus, gik på Odense Katedralskole og bor i Gladsaxe Kommune (i Bagsværd).

Fagområde:

Eksperimentel biologisk fysik, celle-biofysik, optisk manipulation. 

Institution: 

Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. 

Kontaktoplysninger: 

Mobil: 2494 2534, e-mail: oddershede@nbi.dk

Kort beskrivelse af dit forskningsområde

Jeg arbejder i grænsefladen mellem fysik og biologi/medicin med fokus på fysiske egenskaber og fysisk kontrol af biologiske molekyler og celler. Det er et ret så nyt forskningsfelt, hvor vi anvender og udvikler avancerede fysiske teknikker og analyse metoder til at forstå fundamentale egenskaber af biologiske systemer. Jeg konstruerede den første optiske pincet i Skandinavien og bruger pincetten, sammen med moderne mikroskopi former, til at undersøge mekaniske egenskaber af biologiske systemer. For nylig er jeg begyndt på et nyt og unikt samarbejde mellem fysikere og stamcellebiologer for at forstå og kontrollere stamcellers differentiering. En stamcelle er en udifferentieret celle, som kan udvikle sig til en vilkårlig celle i en levende organisme, så stamceller udgør vores ’reservedelslager’. Dette virkeligt spændende stamcelleprojekt danner basis for vores nye kraftfulde ’Center of Excellence’ financieret af Danmarks Grundforskningsfond. Gennem de sidste 10 års tid har jeg også brugt den optiske pincet til at studere mekaniske egenskaber af enkelte molekyler, som f.eks. DNA og RNA, og i flere år har vi fokuseret på at forstå, hvordan metalliske nanopartikler vekselvirker med et elektromagnetisk felt. Når nanopartikler bestråles, vil de absorbere en del af strålingen og omdanne den indkomne energi til varme. Denne effekt anvender vi til at kontrollere biologiske processer, f.eks. i samarbejde med læger til at ’grille’ maligne cancerceller, et interdisciplinært projekt, som støttes økonmisk af Novo Nordisk Fonden.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Grænsefladen mellem fysik og biologi er et ekstremt spændende område, hvor mange fundamentale mekanismer endnu ikke er afdækkede. Man er netop begyndt at forstå, hvor vigtige mekaniske kræfter er for cellers udvikling, bevægelse, overlevelse og vekselvirkning med resten af organismen. Denne viden kan bruges f.eks. til at kontrollere udvikling af stamceller. En ting, som fascinerer ved dette jomfruelige område, er, at man som forsker ikke blot bestemmer et yderligere betydende ciffer i en konstant, men at man virkelig er med til at forme feltet og at opstille det teoretiske og forståelsesmæssige fundament. Den viden, vi frembringer, har også store anvendelsesmæssige perspektiver; vi arbejder for eksempel imod at producere funktionelle celler ud fra stamceller, det kan være insulinproducerende beta-celler eller leverceller, som kan bruges til at teste medicin-tolerans for en given patient. Perspektivet er, at en diabetespatient vil kunne blive helbredt med sine egne stamceller. Et andet ambitiøst mål er at kontrollere den ’omvendte udvikling’, altså at drive en specialiseret celle tilbage til stamcelle-stadiet, såkaldt ’reprogrammering’. Man vil så kunne tage en hudcelle og bruge den til at danne en vilkårlig celletype, f.eks. insulinproducerende celler, nye nerver eller sågar et nyt hjerte. Dette er en udvikling, som helt sikkert kommer, for stamcellerne har potentialet til det, vi skal bare aflure, hvordan vi styrer systemet. Et andet relateret område er kræft, hvor ny forskning viser, at kræftceller ofte udspringer direkte fra vores stamceller. Vi er netop gået i gang med at udvikle en nanopartikel-baseret cancer-terapi, der vil tillade elimination af tumorer på steder, som er svært tilgængelige med konventionel kirurgi. Den teknologiske udvikling er fundamentet for velstand, og hvis vi i Danmark skal opretholde vores levestandard, er det bydende nødvendigt, at vi investerer massivt i forskning og uddannelse for at holde os i front som en af verdens innovativt ledende nationer.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt? 

Helt siden jeg var barn, har jeg været ekstremt nysgerrig og har aldrig rigtigt stillet mig tilfreds med de forklaringer, der blev givet. Jeg har altid opsøgt grænserne for vores viden og har på en måde altid vidst, at min drømmejob var at blive forsker. Specielt fandt jeg som barn matematikken meget smuk og tiltrækkende, men, som mange andre mennesker, var jeg også fascineret af stjernehimlen og de store spørgsmål. Jeg har i høj grad også været inspireret af min far, som er professor i kvantekemi. Han har dog undervejs advaret mig og sagt, at forsker-karrierevejen på mange måder er så hård og utaknemmelig, at jeg kun skulle gå den vej, hvis jeg ikke kunne lade være – og det kunne jeg så ikke(!). På universitetet valgte jeg at læse fysik og matematik. Jeg fulgte basisuddannelsen på Syddansk Universitet, og til min overraskelse fandt jeg faktisk også de obligatoriske kurser i biologi, biokemi og molekylærbiologi rigtigt spændende. Det virkede som om, at bio-fagene, der i start 90’erne befandt sig på samme stadie som fysik for 100 år siden, der var virkeligt banebrydende opdagelser, som ventede på at blive gjort. Under min ph.d. i eksperimentel fysik arbejdede jeg på University of Chicago, og her hørte jeg foredrag i et ganske nyt emne, biologisk fysik. Og under disse foredrag stod det mig klart, at fysik har meget at bidrage med i grænsefladen mod biologi og medicin, både på den teknologiske, teoretiske og kvantitative front, og da jeg startede op som uafhængig forsker valgte jeg dette utroligt spændende forskningsfelt.

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen? 

Den del af prisen, som kan anvendes til forskning, vil blive brugt på at ansætte en person, som kan bygge helt nyt eksperimentelt udstyr. Dette udstyr er en avanceret mikroskopi-form, som tillader at visualisere enkelte molekyler og deres dynamik, også indeni levende celler. Udstyret er inspireret af de opdagelser, som ligger til grund for Nobelprisen i kemi i 2014, og udviklingen vil foregå med tæt kontakt til to af Nobelpristagerne, Eric Betzig og Stefan Hell. Mere præcist, så ønsker jeg at bygge et STED mikroskop med en optisk pincet implementeret og et light-sheet mikroskop. Begge disse mikroskopi-former vil signifikant forøge vores evne til at afdække fundamentale biologiske mekanismer, som har betydning for cellers og levende organismers funktion. Den private del af prisen vil jeg formodentlig bruge til at invitere mine børn og mand til Australien, det er et stort ønske at se en så anderledes og vild natur og den sydlige stjernehimmel.

Hvad er din reaktion på at have vundet en af de største forskningspriser i Danmark?

Jeg er MEGET beæret og taknemmelig over at blive tildelt denne fornemme pris. At få en Eliteforskerpris er en kæmpe anderkendelse af mit arbejde, et tiltrængt klap på skulderen, som viser, at jeg er på rette vej, mit arbejde bærer frugt. Det giver forhåbentlig også en mulighed for at komme ud til de mennesker, hvis skattepenge financierer vores forskning og vise nogle af de ting frem, som vi frembringer bag universitets mure. Specielt håber jeg at kunne kommunikere, at en investering i forskning og uddannelse er en investering i vores alle sammens fremtid. 

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er opvokset i værftsbyen Munkebo på Fyn, en opvækst blandt værfts-bissernes børn, som lærte mig en vis hårdhed, der har vist sig brugbar senere. Jeg har læst på Syddansk Universitet og er gift med Ulrich Joachim Quaade, der også er fysiker og leder en udviklingsafdeling i en privat virksomhed. Vi bor i Bagsværd og har tre sønner, Emil, Magnus, og August født i 1997, 2000 og 2006. Husstanden tæller endvidere en hund, han hedder Higgs II. Naturvidenskab og forskning fylder meget i mit liv, naturvidenskab er faktisk også min hobby, og den interesse deler jeg med min ægtemand, mine børn og min far, Jens Oddershede. Vi taler en del om naturvidenskab og innovation i hjemmet, også på tværs af generationerne, nogen ville finde vores samtaler decideret nørdede.

Argument for tildeling af pris

Lene B. Oddershede forsker indenfor biofysik og er ledende indenfor brugen af optiske pincetter til studiet af biologiske systemer. Hun har udviklet de bedst kendte teknikker til at manipulere de mindst mulige partikler. Specielt har hendes gruppe studeret transport af individuelle molekyler og organeller i levende celler. Det har ført til banebrydende opdagelser af fundamentale transport egenskaber i celler. Oddershedes gruppe har desuden været førende i studiet af mekaniske egenskaber af nukleinsyrer og specielt forståelsen af relationen mellem mekaniske egenskaber og funktionalitet af mRNA.

Lene Oddershede er en stor inspiration for unge forskere og har uddannet et imponerende antal ph.d.-studerende og postdoc. Hun har publiceret over 100 artikler i de fineste tidskrifter og får over 400 citationer om året. Hun er i alt citeret over 2300 gange.

Lene Oddershede fik sin kandidat fra Syddansk Universitet i 1995 og sin ph.d. fra samme sted i 1998. Hun blev derefter adjunkt på Niels Bohr Instituttet, hvor hun siden 2003 har været lektor. Hun er leder af optisk pincet gruppen og er centerleder for det nyligt oprettede grundforskningscenter StemPhys.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 24. februar 2022