Gå til indhold

Albert Schliesser

For 100 år siden kastede Niels Bohr og kolleger sig over kvanteverden. Den forskning førte med tiden til computere. Men hvornår er et objekt underlagt kvantefysikken, og hvornår er det underlagt den klassiske fysik? Det enigma har professor Albert Schliesser, undersøgt i flere år.

Tekst: Charlotte Koldbye Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Kvantefysikkens love udfordres

Albert Schliesser og hans team arbejder bl.a. med objekter, der er store nok til, at man kan se dem med det blotte øje.

- Vi taler om objekter, små membraner på et par millimeter i diameter, men de er ekstremt tynde – kun nogle få hundrede atomer.

En membran på et par millimeter er gigantisk i kvanteverden, og foruden at hjælpe forskerne til at forstå kvantemekanikken bedre, kan de også bruges i vores dagligdag. Membranerne kan bl.a. bruges som ultrafølsomme sensorer, der kan måle gastryk, proteiner og viruspartikler.

Forskning giver mig mulighed for at kombinere en filosofisk tilgang med praktiske færdigheder. Det er både tankevækkende og udfordrende at arbejde med spørgsmål, der rækker ud over det, vi umiddelbart kan se og forstå.

Albert Schliesser var nødt til selv at udvikle og bygge disse små membraner, og efter at han igen og igen blev kontaktet af kolleger på andre universiteter, fordi de ville have membranerne, besluttede han sig for at kommercialisere dem.

- Vi modtog så mange forespørgsler, at det til sidst gav mening at gøre det til en forretning, fortæller han.

Det blev en mulighed for at gøre sin forskning tilgængelig for en større gruppe forskere.

En nysgerrig pilfinger

Albert Schliesser voksede op i en lille by tæt på München, Tyskland. Fra en tidlig alder var han fascineret af teknologi og naturens mekanismer. Denne nysgerrighed drev ham senere til at studere fysik på universitetet i München. I begyndelsen eksperimenterede han med forskellige retninger inden for fysikken – fra astrofysik til biofysik. Men det var kvanteoptikken, der fangede hans interesse.

- Kvanteoptik var et felt, hvor jeg både kunne arbejde med teori og eksperimenter, siger han. Jeg kunne gå i laboratoriet hver dag og prøve nye idéer af.

Gode råd til unge forskere

Albert Schliesser arbejder målrettet på at skabe et godt miljø for forskning.

- Det handler om at give plads til nye idéer og få folk til at arbejde sammen -  i vores gruppe, men også internationalt, siger han. Videnskab er teamwork, ingen gør det alene.

Han opfordrer unge forskere til at forfølge deres nysgerrighed og ikke være bange for at fejle.

- Nogle gange lærer man mere af sine fejl end af sine succeser, siger han. Det vigtigste er at blive ved med at stille spørgsmål.

Blå bog: 

Titel: Professor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Kontaktoplysninger: albert.schliesser@nbi.ku.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 25. februar 2025